Sommer på Martinus Center Klint

Sommeren på Martinus Center Klint består af 6 kursusuger med hvert sit tema. Du kan frit tilmelde dig netop de uger, der passer dig. De to sidste uger er internationale uger med deltagere fra hele verden.

Interesserede fra nær og fjern fylder campingområde, ferieboliger, kursusfaciliteter, café og restaurant for at nyde samværet, naturen og de mange forskellige aktiviteter.

Hver morgen kan du høre foredrag ud fra ugens tema – og hver eftermiddag er der symbolforedrag med afsæt i Martinus’ visuelle symbolverden. Sideløbende har du mulighed for at tilmelde dig en studiegruppe, der fx går i dybden med Martinus’ værker eller ser på et aktuelt tema i samfundsdebatten. Nogle er særligt egnede for nye interesserede.

På siderne her finder du information om kursusprogrammet for hver af de 6 uger. Der er mange tilbud at vælge imellem, men du bestemmer selv, hvordan du vil fordele din tid på studier, afslapning, stille refleksion og hyggeligt samvær.

Sommer på Martinus Center

Program sommer 2026

Uge 1

29. juni – 4. juli 2026

Tema:

Menneskehedens krise og udvikling

Uge 2

4. juli – 11. juli 2026

Tema:

Generobringen af en tabt horisont

Uge 3

11. juli – 18. juli 2026

Tema:

Selverkendelse og gudserkendelse

Uge 4

18. juli – 25. juli 2026

Tema:

En videnskab om kærlighed

Uge 5

25. juli – 1. august 2026

Tema:

Freden kommer

Uge 6

1. august – 8. august 2026

Tema:

Indre helhed forener verden

 

Studiegrupper på Martinus Center Klint
Sommer 2026

Samtale i studiegruppe

Praktisk om sommerugerne

I 2026 løber sommerprogrammet fra lørdag d. 27. juni til lørdag d. 8. august. Lørdag er ankomst- og afrejsedag, og de øvrige dage er kursusdage med foredrag, caféseminar og studiegrupper.

Betaling
Som kursist kan du købe et studiekort, som gælder for en dag (275 kr.) eller en uge ad gangen. Prisen er 1.400 kr. for en uge. Et enkelt foredrag koster 100 kr. og et klippekort med adgang til 10 foredrag 900 kr.

Caféseminar
Hver søndag kl. 11-12.30 indledes med et caféseminar om ugens tema. Seminaret foregår på Restaurant Terrassen.

Kost og logi
Du kan leje en af stedets ferieboliger eller bo i hytte, telt eller campingvogn. Frokost og aftensmad kan købes på Restaurant Terrassen. Du kan også købe ugepension (7 x aftensmad og 6 x frokost).

 

Sagens flag

Sommerkonference 2026

Lørdag den 8. august kl. 10.00-16.00.

Pris: 275 kr.

Frokostsandwich og kagebord er inkluderet i prisen. Aftenbuffet kan tilkøbes til 120 kr.

Velkommen til årets sommerkonference, der er en invitation til alle Martinus-interesserede i Skandinavien og resten af verden til at samles én gang om året omkring et aktuelt tema.

Temaet dette år er Lyset i mørket. Dagens program annonceres senere.