Et nyt verdensbillede

Læs om følgende emner:

Videnskab med en ny horisont

Vejen til humanitet og næstekærlighed

Globalisering med et humant perspektiv

Livets evige natur

Kristendom i intellektualiseret form

Læs også:

Personlige træningsområder

12 punkter om menneskehedens og verdenssamfundets udvikling

Du kan her læse en introduktion til nogle af de åndsvidenskabelige analyser, som Martinus har beskrevet i sit omfattende forfatterskab.

Menneskenes bevidsthed former deres verdensbillede

Op igennem historien har mennesket skabt billeder af verden. Det har skabt myter og religiøse fortællinger, som gav forklaringer på verdens udseende og på livet og døden. Det enkelte verdensbillede er imidlertid ikke kun et billede af verden. Det er også et billede af det bevidsthedsstadium, der har været fremherskende i datidens samfund. Ved at iagttage verdensbilledernes udvikling gennem historien kan vi følge menneskets bevidsthedsudvikling – følge psykens gang gennem historien. Vi kan følge, at verdensbilleder er opstået for senere at gå under. Denne bevidsthedsudvikling sætter Martinus ind i et omfattende perspektiv ved at beskrive et helt nyt verdensbillede.

Menneskeheden har gennemløbet forskellige kulturepoker

Martinus kommer med den overraskende indsigt, at disse skiftende verdensbilleder følger en overordnet plan – en lovmæssighed for udviklingen af menneskehedens bevidsthed.

Mennesket har bevæget sig gennem forskellige mytiske og religiøse kulturepoker. De tidlige epoker har været baseret på krigs- og hævnopfattelser og mange guder, mens de senere kun har dyrket én gud og – indtil nu delvis forgæves – inspireret til udfoldelse af næstekærlighed. Endnu senere i udviklingen har en del mennesker tabt tiltroen til de traditionelle religioner med deres fortidige forestillinger og moralopfattelser. Det er sket i takt med, at intelligensen har udviklet sig, og at praktiske erfaringer fra omverdenen har fået større betydning. Tilsammen har naturvidenskaberne og de verdslige humanistiske og psykologiske teorier vundet frem og skabt et materialistisk verdensbillede. Det er imidlertid ifølge Martinus ikke slutstadiet i menneskets bevidsthedsudvikling. De forskellige bevidsthedsformer, der er opstået i historiens løb, giver anledning til forskellige stadier på livets vej.

Udviklingen eller forvandlingen af de levende væsener skrider frem, selvom mennesker til tider synes, at det ikke går hurtigt nok. I vor tid er vi dog inde i en forceret udvikling, alt går hurtigere nu, end det gjorde for århundreder siden. Derfor vælder det også ind over den jordiske menneskehed med erfaringsmateriale. De store verdenskrige, revolutionerne, arbejdsløshed, de mange både fysiske og psykiske sygdomme, de personlige besværligheder hvert menneske kommer ud for, alt dette er medvirkende til, at menneskenes længsel efter fred bliver stærkere og stærkere.

(Den mentale kursændring, Kosmos nr. 21, 1972)

Materialismen har ingen svar på livets mening

Materialisme har to betydninger. Den ene er erkendelsesmæssig: man regner kun det materielle for virkeligt. Den anden er værdimæssig: man værdsætter opnåelse af materielle goder over alt andet. Som tiden går, vil den manglende åndelige opmærksomhed føre til, at mange mennesker i stigende grad vil tabe livets meningsdimension af syne. Man koncentrerer sig om det "døde" – og vil dermed over tid miste fornemmelsen for det levende. Det materialistiske verdensbillede kan ikke give menneskene noget etisk pejlemærke eller nogen forklaring på, hvorfor der er lidelse i verden, eller hvad menneskets eksistens drejer sig om.

Erfaringer giver viden og indsigt

Umiddelbart kan det for det enkelte menneske se ud, som om den kulturelle og bevidsthedsmæssige fortid blot er noget, der er hændt for nogle andre – fortidens mennesker. Med Martinus’ analyser åbner der sig imidlertid et perspektiv for det enkelte individ og dets sammenhæng med omverdenen. Den enkelte har udviklet sin bevidsthed liv efter liv. Vi har alle del i både fortiden og fremtiden. Livet er ifølge Martinus et langt udviklings- og uddannelsesprojekt tilpasset det enkelte individ. Ved at opleve livets fundamentale kontraster – glæde og lidelse – udvikler mennesket sin bevidsthed. Det begår på grund af uvidenhed uundgåeligt fejltagelser og høster hermed lidelsesfulde konsekvenser og værdifulde erfaringer.

Visdommens skatkammer, udvikling af intuition

Dybt inde i det enkelte menneske sætter livets direkte tale sine spor liv efter liv. Disse spor skaber essensen af, hvad livet er. Sådanne essenser beriger menneskets individuelle bevidsthed. De kommer til at udgøre et visdommens skatkammer, der danner basis for en fremtidig brug af intuitionen. De første tegn på intuitionens virke ser vi hos visse kunstnere og videnskabsfolk. På et langt mere fremskredent stadium kan det etisk højtudviklede og kærlige menneske selv vælge at bruge sin intuition til at studere livets lovmæssigheder, opleve sin egen del i evigheden og være i kontakt med Guddommen. Det er på denne måde, Martinus har skabt sit livsværk og dermed gjort et nyt og omfattende verdensbillede tilgængeligt for de jordiske mennesker. I dette verdensbillede fremstår det religiøse i en ny og intellektuel form, der udgør en forsvarstale for alle levende væsener.

Forandring af kønsroller, seksualitet og kærlighed

Martinus fører konsekvenserne af de overordnede livslove helt ind i den mangfoldige og splittede livsoplevelse, som det moderne menneske befinder sig i. For Martinus er det ikke nogen overraskelse, at mange mennesker oplever at være fremmede over for livet. De erfaringer, som menneskene høster, skaber dybtgående ændringer i deres bevidsthed. Flere og flere mennesker vil opleve, at de ikke har en psyke, der passer til en traditionel livsstil og til traditionelle kønsroller, hvor der er en stærk opdeling mellem kønnene. Det moderne menneske udvikler i stigende grad både feminine og maskuline kvaliteter. Det feminine lyser op i manden og det maskuline i kvinden. Det skaber både ændringer i familie- og samfundsstrukturerne – og i kærlighedslivet og seksualiteten. Der er således også forskellige udviklingsstadier på kærlighedens og seksualitetens veje.

Det levende verdensalt. Udvikling mod et humant verdenssamfund

Det perspektiv på livet, som åbnede sig for Martinus, var en del af hans indvielse i den guddommelige bevidsthed. Guddommen er ifølge Martinus verdensaltet i sin helhed og omfatter både maskuline og feminine egenskaber. Martinus er enig med astronomer i, at det fysiske verdensrum er gigantisk, spændende fra elementarpartikler til galaksehobe. Men han ser altet som værende en levende helhed og skaber dermed et åndsvidenskabeligt verdensbillede. Han ser bevidsthed som den instans, der styrer livets udvikling – også den biologiske udvikling. Kimen til de forskellige arter findes på det åndelige niveau, og langsomt sætter de forskellige arter sig igennem, manifesterer deres liv og udvikler sig ud fra, hvad der er muligt på det fysiske plan. Det sker i dyreriget som en kamp for tilværelsen. Mennesket anses – som i naturvidenskaben – for et levende væsen, der er udviklet fra et dyrestadium. Martinus mener dog, at denne udvikling fortsætter; at vi endnu ikke er færdigudviklede som mennesker. Vi mangler en del erfaringer, der blandt andet kommer til at udvikle vores medfølelse, tolerance, sociale forståelse og etiske sans. På lang sigt vil det medføre et retfærdigt og alkærligt verdenssamfund – og et nyt og mere bevidst gudsforhold.