Tilbage
  16. kapitel
Den kosmiske verdensmoral
2396.    Vejen til den store fødsel
2397.    "Tærskelens vogtere"
2398.    Hvorfor det hedder: "lysets" og "mørkets" væsener
2399.    Kernepunktet i alt mentalt mørke imellem de jordiske mennesker
2400.    Udviklingen vil fjerne nutidens autoritative, men falske moralbegreber om fængsling og straf
2401.    Den ny verdensgenløsning eller den virkelige vej til verdensfreden
2402.    Det levende væsen og "den højeste ild"
2403.    Den maskuline og den feminine polkonstellation i det levende væsen som fundament for dets psyke, legemsstruktur og væremåde
2404.    Polkonstellationen og det levende væsens fremtræden som hankøns- eller hunkønsvæsen eller som "dyr" i renkultur
2405.    Polkonstellationen og "dyrets" forvandling til "menneske"
2406.    Grundlaget for den absolutte eller kosmiske verdensmoral
2407.    Hvad der er vor mission eller årsagen til skabelsen af livets kosmiske analyser
2408.    Hvad er det, der får mennesket til at bruge sin intelligens i "det ondes" eller i "det godes" tjeneste?
2409.    Hvad der ligger til grund for evnen til at tilgive sin næste
2410.    Når man forlanger en moral og væremåde af sin næste, som han endnu ikke er udviklet til at kunne præstere
2411.    Menneskets opfattelse eller bedømmelse af et andet menneske som "forbryder" er roden til alt "ondt" i verden
2412.    Der findes intet absolut "ondt" i verdensaltet, idet alt, hvad der forekommer under dette begreb, er livsvigtigt materiale for skabelsen af væsenernes evige livsoplevelsesevne
2413.    Det levende væsens immunitet overfor død og undergang i dets ophøjethed i Guds stråleglorie
2414.    Den fysiske tilværelses nødvendighed
2415.    Livets oplevelse
2416.    Hvordan menneskenes tro på død og udslettelse opstod
2417.    Væsenets fysiske jordliv og den heraf følgende bevidsthedsudvikling
2418.    Menneskene og det dyriske moralprincip
2419.    Hvor det dyriske livsprincip endnu danner moral og væremåde for det jordiske menneske
2420.    Hvorfor jordmenneskeheden er opdelt i folkegrupper med forskellige moralopfattelser og væremåder
2421.    Intolerance eller den religiøse forbandelse, der holder menneskene i en permanent fysisk og åndelig krigstilstand og befordrer straffe og henrettelser over mindre udviklede væsener, som de kalder "forbrydere"
2422.    Hvorfor alle verdenskulturer hidtil er sunket i grus, ligesom den nuværende så højt priste moderne kultur hjælpeløst er på vej mod sit forfald
2423.    Den jordmenneskelige mentale undergang, hvor dyrisk primitivitet sidder i højsædet
2424.    De menneskelige evners materielle forvandling af dyret
2425.    Hvad de menneskelige evners udvikling foreløbig har bevirket i menneskehedens væremåde
2426.    Hvorfor jordmenneskeheden må leve i krig og krigsfrygt eller en verdenskultur, der hovedsageligt kun udgør en væbnet våbenstilstand
2427.    Millioner og atter millioner af mennesker er analfabeter på det humane eller virkelige næstekærlige område
2428.    Hvis alle jordens, i fysisk materie inkarnerede, mennesker stod på samme udviklingstrin
2429.    En virkelig retfærdig kosmisk moral i renkultur eksisterer endnu ikke i de jordmenneskelige samfunds love
2430.    Hedenskabet i den kristne verdensreligion
2431.    Det urokkelige moralske fundament i den kristne verdensreligion i renkultur
2432.    De mest graverende følger af menneskehedens uvidenhed og primitivitet på det psykiske, kosmiske og moralske område
2433.    Grundårsagen til jordmenneskehedens dommedags- eller ragnaroks epoke
2434.    Hvorfor der er nødsaget til at være forskel på de højere og de lavere udviklingstrins væsener
2435.    Grundårsagen til alle bevidsthedskollisioner
2436.    Når magten og ikke retten dikterer menneskene
2437.    Al livsoplevelse på magt i stedet for ret udgør vejen til ragnarok eller helvede
2438.    Hvad der kræves for opnåelsen af kosmisk bevidsthed eller dette, at blive det fuldkomne menneske i Guds billede
2439.    Intet som helst menneske er hjemfalden til straf eller henrettelse for sin væremåde
2440.    Hvorfor jordmenneskene hævner og straffer
2441.    Hvorledes mennesket bliver fri af al mørk skæbne
2442.    Den særlige uvidenhed der er skyld i væsenernes ulykkelige skæbne
2443.    Det der gør det vanskeligt for jordmenneskeheden at forstå skæbnemysteriets analyse
2444.    Retfærdighedens kulmination
2445.    Et eksisterende "syndernes forladelsesprincip"
2446.    Hvorfor jordens mennesker ikke kan opleve den virkelige og absolutte fred
2447.    Fundamentet i den kosmiske verdensmoral
2448.    Det er afsporing af bevidsthed at tro, at andre væsener end os selv kan være den absolutte skyldige i vor skæbne
2449.    Hvis alle mennesker var nået frem til helt at kunne tilgive sin næste, ville al krig, hævn og straf være en umulighed på jorden
2450.    At tilgive sin næste betyder ikke, at vi ikke må beskytte os imod hans eventuelle mørke og farlige handlinger
2451.    Årsagen til det store ragnarok eller den helvedestilstand jordens mennesker lever i
2452.    Den skæbnekontrol i kraft af hvilken Kristus kunne udtale, at endog alle vore hovedhår er talte
2453.    Hvorfor alt er såre godt
2454.    Menneskehedens ragnarok- eller mørkeepoke kan ikke bebrejdes noget væsen og kan derfor heller ikke fjernes ved tugthuse, straf eller henrettelser
2455.    Den sikreste vej til selv at få en ulykkelig oplevelsestilstand eller skæbne
2456.    Kulturmenneskenes juridiske retsvæsen er dressurbefordrende i stedet for at være moralbefordrende
2457.    Skabelsen af den virkelige fred er ikke hverken et vilje- eller magtspørgsmål, men et udviklingsspørgsmål
2458.    Den absolutte fred og menneskeheden
2459.    Slutfacittet på menneskets jordiske tilværelse
2460.    Modellen for det fuldkomne menneskes væremåde
2461.    Udelukkende kun dette, at gå i Verdensgenløserens fodspor og ligesom han tilgive sine fjender, kan fjerne mørket fra ens skæbne
2462.    Sanseevnen, tænkning og åbenbaringen af det levende væsen
2463.    Hele verdensaltet med alle dets detaljer er udelukkende manifestation af bevidsthed
2464.    Ukærligheden og kærligheden, det onde og det gode, udgør betingelsen for evig livsoplevelse
2465.    Hvis det onde ikke eksisterede og livslovene ikke kunne overtrædes
2466.    Det levende væsen er frit stillet. Det kan gøre det gode, og det kan gøre det onde
2467.    "Det ubehagelige gode" og "det behagelige gode"
2468.    Væsenernes skæbne er virkningerne af deres egen udløste væremåde overfor alt andet liv i universet
2469.    Humanitetens eller næstekærlighedens morgenrøde og solopgang
2470.    Det er ikke så mærkeligt, at der ikke hidtil har kunnet skabes fred på jorden
2471.    Den højeste ild
2472.    Den evige Guddom eller alle levende væseners Alfader
2473.    Hvis de levende væsener ikke var fast sammenknyttede til at udgøre den store enhed, der hedder Guddommen
2474.    Det der opretholder væsenernes individualitet og den heraf følgende oplevelse af adskilthed fra andre væsener
2475.    Gud, gudesøn og de levende væsener
2476.    Væsenernes oplevelse af adskilthed fra andre levende væsener er kun en tænkt modsætning til den absolutte virkelighed, i hvilken de er sammenknyttede til en enhed
2477.    Kærligheden er, om end ubevidst for væsenet selv, en fornemmelse af den enhed eller samhørighed, det udgør med alle andre levende væsener på det højeste bevidsthedsplan
2478.    Kontrastprincippets uundværlighed for sansning eller oplevelse af livet
2479.    Halvkønsvæsener og helkønsvæsener
2480.    Væsenernes poltilstand og fremtræden i Guds billede efter hans lignelse
2481.    Det levende væsens bevidsthedsstruktur, enten som plante, dyr eller menneske, skyldes udelukkende dets polkonstellation
2482.    Polkonstellationens virkninger i det jordiske menneske
2483.    Menneskene og polkonstellationen
2484.    Alle jordmennesker befinder sig mere eller mindre i dobbeltpoletheden
2485.    Menneskene har forlængst sprængt den enpolede morallov
2486.    De hidtidige verdensreligioner har hovedsageligt kun givet menneskeheden en morallov for enpolede væsener
2487.    Den begyndende forskel på dyr og mennesker
2488.    Djævlebevidsthed
2489.    Livets mening med hensyn til menneskenes manifestation og oplevelse af djævlebevidsthed
2490.    Det fundamentale i Guds skabelse af mennesket
2491.    Hvad det er, der gør dyret til menneske
2492.    Det seksuelle polprincip eller "den højeste ild" garanterer væsenerne evig retfærdighed
2493.    Polkonstellationens balance i kristusvæsenet
2494.    De to ordinære polers betydning i det levende væsen
2495.    Hvad den enpolede polkonstellation betyder i manden og kvinden
2496.    Den enpolede kønstilstand og væsenets mentale horisontområde
2497.    En begyndende højere bevidsthedstilstand i det jordiske menneske
2498.    Det jordiske menneske er et overgangsvæsen fra dyr til menneske
2499.    Løsningen på sfinksens gåde eller det dyriske og det menneskelige i det ufærdige, jordiske menneske
2500.    Hvad der sker, når man dyrker det dyriske, og hvad der sker, når man dyrker det menneskelige i sin væremåde
2501.    Hvorfor mennesket ikke i det uendelige kan blive ved med at manifestere dyrisk væremåde
2502.    Når mennesket ikke mere kan nænne at opfylde Moseloven: øje for øje og tand for tand
2503.    Jordmenneskenes forcerede udvikling
2504.    Den begyndende næstekærligheds fødsel i det jordiske menneske
2505.    Forfølgelse og uvidenhed overfor den begyndende humane evne eller næstekærlighed
2506.    Ufødte sjæle med hensyn til væsenernes kosmiske struktur
2507.    Når den materielle videnskab og et flertal af jordens mennesker ikke forstår polforvandlingen
2508.    Den i dyr og primitive mennesker medfødte antipati imod det abnorme eller formentlig abnorme
2509.    Det er ikke livets mening blot at skabe en super mand og en super kvinde
2510.    Prostitution og onani
2511.    Ægteskabets degeneration og dets ulykkelige følger
2512.    Børn der fødes uden for ægteskab. Børnehjem og kunstig opdragelse
2513.    Dyr og mennesker i forhold til "de lykkelige ægteskabers zone"
2514.    Instinktevnen og den normale ægteskabstilstand hos dyr og mennesker
2515.    Den ægteskabelige sympati bliver udlevet og fortrængt af en anden sympati og følgerne heraf
2516.    Menneskene kommer længere og længere bort fra de store verdensreligioners moralpåbud
2517.    Menneskeheden i dommedagsepoken og bibelske forudsigelser, djævlebevidsthed eller det dyriske i mennesket, der ville komme til stor udfoldelse i netop dommedagsepoken
2518.    Hverken straf eller henrettelser, kirker eller templer kan frelse verden. Kun Guddommen alene kan være verdens frelser
2519.    Mennesket står frit i årsags- og virkningskæden og får her kendskabet til "det onde" og "det gode", "det dyriske" og "det menneskelige" i mennesket
2520.    Hvad der får væsenet til at gøre "det gode", og hvorved det bliver til "mennesket i Guds billede"
2521.    Det er ligeså livsvigtigt, at mennesket kommer til at beherske den åndelige materie, som det i dag behersker den fysiske materie
2522.    Det bliver ikke den materialistiske videnskab eller de religiøse dogmer, men derimod lidelseserfaringerne, der kommer til at føre menneskeheden ud af dommedagens rædsler
2523.    Verdensaltets hovedstruktur kan kun erkendes ved selvoplevelse igennem kosmisk bevidsthed
2524.    De for de kosmiske analyser modne mennesker
2525.    Det ufærdige jordiske menneske er et forhenværende dyr
2526.    Det er på menneskets afvigelse fra dyrets psyke, at dets mennesketilstand beror
2527.    Grundfundamentet for væsenets væremåde er ikke selve viljen, men det, der påvirker eller dikterer viljen
2528.    Væsenets plads i spiralkredsløbet bestemmes af dets polkonstellation
2529.    Hvad det ufærdige menneske mere eller mindre har tilfælles med dyret
2530.    Hvad kan være mere retfærdigt og dermed kærligere end livets struktur
2531.    Hvorfor intet som helst væsen kan blive virkelig strafskyldig og den heraf følgende moralopfattelse
2532.    Polkonstellationen og dens virkninger i det ufærdige jordiske menneskes væremåde
2533.    Polkonstellationen i det jordiske menneske og "djævlebevidsthed" og "mennesket i Guds billede"
2534.    Hvad der gør åndsvidenskaben til livsbetingelse for menneskene
2535.    Hvad der kræves for at opleve åndsvidenskaben som kendsgerning, og hvorfor den undertiden bliver ignoreret som fantasi, spekulation eller digt
2536.    Hvem der har brug for polanalyserne, og hvem der ikke har det
2537.    Ægteskabeligt underminerende psykiske foreteelser menneskene ikke forstår
2538.    Opfattelsen af ægteskabet som en for væsenet evig tradition og følgerne af denne fejlagtige opfattelse
2539.    Livets kredsløb kan ikke standses hverken ved fængsling eller dødsstraf
2540.    Hankønsvæsener og hunkønsvæsener i renkultur
2541.    Det jordiske menneske er et "dyr" under forvandling til "menneske"
2542.    Jordmenneskets "dyriske" og "menneskelige" egenskaber
2543.    Polkonstellationens forvandling og den heraf følgende degeneration af den "dyriske" bevidsthedsdel i mennesket
2544.    Kærlighed, skæbne og "det mindste onde"
2545.    Den modsatte pols virkninger og det heraf følgende slutfacit i skabelsen af det fuldkomne menneske
2546.    Polkonstellationen og den absolutte kærlighed og "mandens" og "kvindens" forvandling til et nyt væsen
2547.    Det ufærdige jordiske menneske er hverken "mand" eller "kvinde" i renkultur
2548.    Det begyndende menneske og dets "dyriske natur"
2549.    Hvad der gang på gang får mennesket til at indlade sig i et nyt ægteskab
2550.    Hvad ægteskabet betyder i de primitive zoner, hvor næstekærligheden endnu ikke eksisterer
2551.    Forskellen på "forelskelse" og "næstekærlighed"
2552.    Hvad kærlighed eller næstekærlighed er
2553.    Hvorledes en videnskab kan være falsk
2554.    Kærligheden og ægteskabs- eller parringssympatien har hver sin specielle zone, hvor de kan komme til fuld udfoldelse
2555.    Parringskærligheden er baseret på enpoletheden, medens næstekærligheden er baseret på dobbeltpoletheden
2556.    Enpolethedens degeneration har ført mennesket til "de ulykkelige ægteskabers zone"
2557.    Enpolethedens degeneration og næstekærlighedens begyndende virkninger
2558.    Når parringssympatien og næstekærlighedssympatien bliver inficeret med hinanden
2559.    Ægteskabets forfald
2560.    Når væsenets ægteskabstalent er degenereret
2561.    De ulykkelige ægteskabers opståen
2562.    Den ægteskabelige sympati er ikke en viljesakt, men udgør derimod et resultat af de kræfter, der dikterer viljen
2563.    En ny moral eller livsopfattelse, der er i kontakt med menneskets forvandlingsproces fra "dyr" til "menneske", er absolut påkrævet
2564.    Menneskeheden på tærskelen til en ny væsenstilstand, der skal blive himmeriges rige her på jorden
2565.    Væsenernes intelligensudvikling og materialisme
2566.    Lavintellektualitet eller lavpsykiske mennesker og højintellektualitet eller højpsykiske mennesker
2567.    Hvorfor vi må udtrykke det dyriske i mennesket som "djævlebevidsthed"
2568.    De tusindårige moraltraditioner har tabt deres magt over menneskene
2569.    Hvorledes en ny moralopfattelse skal være og ikke være
2570.    Menneskene bliver ikke opfyldende moralforskrifter på grund af straf og trusler om evig pine i et helvede
2571.    Den kristne verdensmoral har ikke været forgæves
2572.    Hvorledes Gud førte planten frem til at blive dyr og førte dyret frem til at blive menneske
2573.    Det begyndende menneske får intelligens og kan begynde at supplere sin udvikling og viden ved hjælp af andres viden og erfaring
2574.    Hvorfor de kristne nationer ikke har opfyldt Jesu påbud om at elske sin næste, men derimod skaber blodige krige og drabsprocesser
2575.    Der hvor en praktisk vejledning kan betyde noget i væsenets udvikling
2576.    Det er ikke så mærkeligt, at kristendommen ikke blev til kristendom i renkultur
2577.    Et straffende og henrettende retsvæsen skaber ikke menneskene om til at være kristne
2578.    Udløser de kristne stater ikke netop i visse tilfælde kulminationen af hedenskab?
2579.    Hvorfor man ikke kan bebrejde menneskene deres hedenske eller kristne livsopfattelse
2580.    Menneskene er så langt fremme i udvikling, at de i virkeligheden kunne begynde at hæve den såkaldte "forbandelse": I dit ansigts sved skal du æde dit brød
2581.    Hvis der ikke var politi, retsvæsen og øvrighed, hvordan tror man så verden ville se ud
2582.    Mennesket i Guds billede er absolut ikke et væsen, man behøver at beskytte sig imod
2583.    Hvorfor de ufærdige menneskers daglige tilværelse må være en krigsskueplads
2584.    Den ukendte næstekærlighed eller den begyndende evne til at elske sin næste som sig selv
2585.    Hvad der sker, når man lever højt på sin næstes bekostning, og hvad der sker, når man er til glæde og velsignelse for sin næste
2586.    Det ufærdige menneskes to sympatiske anlæg
2587.    Kristuskærligheden
2588.    Kristuskærligheden og jordmenneskene
2589.    Næstekærligheden får djævlebevidstheden til at degenerere
2590.    Overgangen fra djævlebevidsthed til virkelig menneskebevidsthed er ikke let
2591.    Instinktet og den sande virkelighed bag de religiøse opfattelser eller dogmer
2592.    Instinktets ufejlbarlige førelse af de levende væsener til opfyldelse af livsbetingende formål
2593.    Intelligensudviklingen får instinktet til at degenerere, og den begyndende djævlebevidsthed opstår
2594.    Parrings- eller ægteskabssympatiens afvigelse fra den virkelige kærlighed
2595.    Livsloven eller dette, at du skal elske din næste som dig selv, kan umuligt opfyldes i kraft af parrings- eller ægteskabssympatien
2596.    Parrings- eller ægteskabssympatien kan ikke fjerne djævlebevidstheden eller lidelserne fra menneskenes skæbne
2597.    Den ny sympati og dens virkninger
2598.    Alkærligheden gør det levende væsen til "mennesket i Guds billede efter hans lignelse"
2599.    Ægteskaber der kun udgør repetitionsægteskaber
2600.    Ægteskaber der i realiteten kun holdes fri af opløsning i kraft af den begyndende næstekærlighed og ikke hverken ved forelskelse eller seksualisme
2601.    Væsenets totale udgang af ægteskabets zone eller sfære
2602.    Når polkonstellationen bevirker, at væsenet ikke mere kan blive forelsket eller have ægteskabstalent
2603.    Den dobbeltpolede seksuelle drift ligger til grund for universets grundtone: alkærligheden
2604.    De totalt dobbeltpolede væsener er Guddommens primære bevidsthedsorganer for manifestation og oplevelse
2605.    Livsoplevelsesevnen beror på kontrastskabelse og kredsløbsprincippet
2606.    Hvorledes Guddommens primære bevidsthed holdes i en evig kulmination
2607.    Væsenernes livsoplevelsesevnes fornyelse igennem mørket eller Guddommens sekundære bevidsthedsområde
2608.    Et tilbageblik over væsenernes passage igennem mørket eller Guddommens sekundære bevidsthedsområde
2609.    Hvis det levende væsen ikke kom til at inkarnere i de ydre verdeners materie
2610.    I spiralkredsløbets plante- og dyrerige er de levende væsener kun kosmiske fostervæsener
2611.    Fejlbedømmelse af Guddommen
2612.    Alle levende væsener kommer i deres slutfacit til at udgøre Guds billede efter hans lignelse, bliver en mental sol for deres omgivelser og hjemmehørende i "himmeriges rige"
2613.    Man begynder at forstå, at der må være en naturlig eller guddommelig mening med væsenernes dobbeltpolethed
2614.    Hovedårsagen til de seksuelle afsporinger
2615.    Når forelskelsesevnen og de ægteskabelige tendenser er ophørte i væsenet, kan det kun føle ren alkærlighed eller næstekærlighed
2616.    Det begyndende dobbeltpolede væsens gener og ubehageligheder
2617.    Hvorfor dobbeltpolede væsener foretrækker intimt venskab med væsener af sit eget køn i stedet for med det modsatte køns væsener
2618.    Hvad den normale dobbeltpolethed fører væsenerne frem til
2619.    Påbuddet om at elske sin næste som sig selv vil umuligt kunne opfyldes, hvis vedkommende væsen også skal opfylde ægteskabsloven
2620.    Kristus forkyndte en langt højere tilværelsesform end den ægteskabelige
2621.    Hvorfor nærværende polanalyse er beskrevet her
2622.    Det færdigudviklede dobbeltpolede væsens seksuelle udløsning foregår ikke i form af den dyriske parrings- eller forplantningsakt
2623.    Det virkelige eller absolutte kosmiske ægteskab
2624.    Forelskelsessympatien og enpoletheden kan ikke befri menneskene fra ulykkelige skæbner
2625.    Dobbeltpolethedens sympati eller den absolutte kærlighed er fundament for Guddommens og de kosmisk bevidste væseners væremåde
2626.    Forskellen på kulminationsoplevelsen af den højeste ild for det ufærdige og det færdige menneske
2627.    Hvorledes kærligheden kan blive så fremtrædende, at den gør væsenets væremåde til et permanent solskin for alt og alle
2628.    Den højeste ild er de åndelige verdeners ernæringsproces
2629.    I de højeste verdener er det den største nydelse for væsenerne at møde hinanden og skabe fælles livslyst, glæde og salighed
2630.    I det fuldkomne menneskes kosmiske hjemstedszone
2631.    Livets største bud eller krav til de jordiske mennesker i dag
2632.    Væsenernes liv i de højeste verdener
2633.    De højeste væseners oplevelse af den højeste ild, samt deres fremtræden som Guddommens bevidstheds- og kærlighedsorganer
2634.    De enpolede væseners oplevelse af den højeste ild
2635.    De totalt dobbeltpolede åndelige væseners permanente oplevelse af den højeste ild og den heraf affødte oplevelse af velvære og salighed
2636.    Forelskelsen eller den enpolede sympati er et genskin af de højeste verdeners kosmiske solskin, åbenbaret igennem fysiske organismer i spiralkredsløbets natsorte mørkesfære eller helvede
2637.    Det fundamentale i livsmysteriets løsning
2638.    Guddommens og de levende væseners gensidige betingelse for deres eksistens som "levende væsener"
2639.    De levende væseners kosmiske eksistens synlig som evig og urokkelig
2640.    Organismerne kan ikke være identiske med de jeger eller det "noget", der har frembragt disse
2641.    Guddommens bevidsthed og forhold til de levende væsener og de levende væseners forhold til Gud
2642.    Det absolut eneste fornødne for den jordiske menneskehed af i dag
2643.    Hvad der i dag styrer og leder menneskene ind i krig
2644.    Hvorfor de kosmiske analyser er blevet manifesteret
2645.    Den fysiske og kosmiske sansning og det heraf affødte henholdsvis fysiske og kosmiske verdensbillede
2646.    Hvorfor verdensaltets kosmiske struktur ikke kan sanses med fysiske sanser
2647.    Tilegnelsen af det kosmiske sansesæt og dermed adgangen til oplevelsen af den allerhøjeste kosmiske viden er et moralspørgsmål og dermed et udviklingsspørgsmål
2648.    Hvorfor religionerne verden over ikke er baseret på videnskabelige analyser, men kun på troen på dogmer
2649.    Væsener, der absolut kun kan acceptere materialistisk videnskab
2650.    Hvis tilegnelsen af den allerhøjeste viden ikke var afhængig af en total fuldkommen kærlighedsmoral
2651.    Det absolut livsbetingende moralske mål for menneskeheden er kendskabet til det kosmiske verdensalt, der er det samme som "talsmanden den hellige ånd"
2652.    Hvad der dækker sig under begrebet "talsmanden, den hellige ånd"
2653.    "Den hellige ånd" eller de kosmiske analyser som det største moralske fundament i tilværelsen
2654.    Hvad de kosmiske analyser eller det evige verdensbillede viser os
2655.    Et verdensbillede kan ikke blot være en videnskab om skabte og dermed om tids- og rumdimensionelle foreteelser
2656.    Menneskene kan ikke blive ved med at leve i troen på et materialistisk, videnskabeligt verdensbillede, der ikke åbenbarer noget virkeligt levende ophav til naturens og de levende væseners organismers skabelse
2657.    Jordmenneskehedens adgang til det kosmiske verdensbillede
2658.    Hvad de kosmiske analyser har vist os
2658.    1. Verdensaltet er en levende organisme
2658.    2. Et eksisterende, tænkende og viljeførende "noget" bag verdensaltets skabelsesprocesser
2658.    3. Al bevægelse i verdensaltet er livsudtryk for et altoverstrålende levende væsen
2658.    4. Verdensaltets manifestationer viser et levende væsens vilje, moral og væremåde
2658.    5. Verdensaltet er et gigantvæsen, der besidder alvisdommen, alkærligheden og almagten og udgør således den absolutte eneste sande guddom
2658.    6. De levende væsener er organisk ét med Guddommen, og Guddommen er organisk ét med de levende væsener
2658.    7. De levende væseners organismer befinder sig indeni organismer, og ethvert væsen udgør på én gang et makrovæsen, et mikrovæsen og et mellemkosmisk væsen
2658.    8. Guddommen adskiller sig fra alle andre levende væsener derved, at den ikke udgør et mikrovæsen i en makrokosmisk organisme
2658.    9. Guddommens jeg, bevidsthed og organisme består af absolut alt, hvad der eksisterer
2658.    10. Alle eksisterende levende væseners organismer udgør en uadskillelig samarbejdende enhed
2658.    11. Hvorfor mikrovæsenernes organismer fremtræder som "stof" eller "materie"
2658.    12. Det guddommelige "noget" eller "X1". Skabeevnen eller "X2" og "X3". Det levende væsens instinktmæssige indstilling på Forsynet eller Guddommen
2658.    13. De levende væsener er en livsbetingelse for Guddommen, ligesom Guddommen er en livsbetingelse for de levende væsener
2658.    14. "Det ubehagelige gode" og "det behagelige gode"
2658.    15. Spiralkredsløbene og livsoplevelsesevnens fornyelse
2658.    16. Spiralkredsløbenes 6 riger og de 7 grundenergier. Den højeste ilds to poler: "den maskuline pol" og "den feminine pol". Enpolethed og dobbeltpolethed. Hankønsvæsener og hunkønsvæsener. "Djævlebevidsthed". Dommedags- eller ragnaroksepoken. "Himmeriges rige". Menneskets fostertilstand
2658.    17. Reinkarnation og skæbne. Årsag og virkning. Uvidenhed og lidelser
2658.    18. Den totalt fuldkomne væremåde, der gør væsenet til mennesket i Guds billede, er livets største kunstværk
2658.    19. Den totalt fuldkomne væremåde. Hvorfor ikke alle mennesker kan have den samme væremåde, som vi selv har. Mennesket i kulminerende kærlighed
2658.    20. Straf og tortur kan ikke tvinge noget væsen til at manifestere et højere udviklingstrin end det, hvortil det er nået
2658.    21. Det kosmiske fundament for en fuldkommen væremåde
2658.    22. Virkelige "forbrydere" eksisterer ikke. Verdensstatens retsvæsen
2658.    23. Man har aldrig set, at straf eller hævn kan skabe "forbrydere" om til engle
2658.    24. Intolerance, vrede og bitterhed imod væsener med en anden livsopfattelse end den, man selv tilhører, fører til tabet af fred og til død og undergang for sit ophav
2658.    25. Menneskenes ufærdige eller uudviklede tilstand kan ikke ændres ved intolerance, hævn eller straf
2658.    26. Menneskenes forhold til årsags- og virkningsloven og dets slutresultater
2658.    27. Den materialistiske videnskab kan ikke give livsmysteriets løsning
2658.    28. Væsener der foreløbig må være "analfabeter" overfor "det levendes" analyse
2658.    29. Kærlighedens væremåde er en livsbetingelse for oplevelsen af livets analyser hinsides materiens analyser
2658.    30. Hvad der gør mennesket til et "kristusvæsen" eller til "mennesket i Guds billede efter hans lignelse"
2658.    31. Ligesom man ikke kan tilegne sig den materialistiske videnskab uden intelligens, således kan man heller ikke tilegne sig den kosmiske videnskab uden intuition, og hvorved oplevelsen af denne sidstnævnte videnskab bliver et moralspørgsmål
2658.    32. Jordmenneskene befinder sig i det kosmiske spiralkredsløbs vinterzone, som afføder i væsenerne længslen efter fred eller det samme spiralkredsløbs sommerzone eller kosmisk lys og varme
2658.    33. Verdensreligionernes begrænsning
2658.    34. Den sædemark i hvilken de kosmiske analyser kan sås og komme til at bære frugt
2658.    35. De væsener i hvem de kosmiske analysers verdenskultur begynder at fødes og praktiseres
2658.    36. Den ny verdenskultur
2658.    37. Verdensregeringens opgave
2658.    38. Verdensstaten udgør verdenspolitikkens totale balance og fundamentale leje og slutfacit
2658.    39. Verdensstatens pengeløse økonomi
2658.    40. Himmeriges rige på jorden
2658.    41. Verdensrigets skabelse er ikke et magt- eller diktaturspørgsmål, men er udelukkende et udviklingsspørgsmål
2659.    De kosmiske analyser og næstekærligheden
2660.    Væsener der ikke kan forstå de kosmiske analyser
2661.    Væsener der er modne for de kosmiske analyser
2662.    Den ny verdenskultur er allerede begyndt at fødes
2663.    Absolut alle mennesker vil hver især tilsidst blive en virksom celle i Guds altoverstrålende, lysende ånd eller kommende varige fred på jorden
2664.    Ud af mørket
  Efterskrift
 Gudesønnen ét med sin Fader
2665.