Samtaleevent: Verden aktuelt på Martinus Institut – Transformation af køn og seksualitet
Samtaleevent: “Verden aktuelt” på Martinus Institut, lørdag d. 15. august kl. 13.15-15.00. Vi åbner dørene kl. 13.00. Alle er velkomne.
Titel: Transformation af køn og seksualitet
Oplægsholder: Annemette Raith Hansen.
I anledning af Copenhagen Pride ser vi med de kosmiske analyser på menneskets udvikling bort fra en tilstand med to binære køn og på de mennesker, der i denne transformationsproces allerede udtrykker en større variation i kønsidentitet og kønsudtryk. Vi ser på de udfordringer, de har mødt i form af manglende forståelse, forfølgelse og intolerance, samt bevægelsen mod større tolerance for forskellighed og til sidst kærlighed til alt, hvad skabelsen frembringer.
Eftermiddagen indledes kl.13.15 med et kort oplæg, derefter ser vi en dokumentar med interviews med tre personer, der har gennemgået kønsbekræftende operationer. Med udgangspunkt i filmen drøfter vi de spørgsmål og perspektiver, den rejser, i lyset af de kosmiske analyser.
Der kan købes kaffe, te, kolde vand og snacks i cafeen.
Fri entre. Tilmelding ikke nødvendig. Alle er velkomne.
Martinus Institut har åbent hver lørdag kl. 13-15. Målet er at skabe et mere åbent og aktivt samlingspunkt for inspiration og dialog. Vi holder selvfølgelig også åbent, som vi plejer tirsdag, onsdag og torsdag 10-16.
Samtaleeventen afholdes:
Martinus Institut
Mariendalsvej 94-96
2000 Frederiksberg
