Temafordybelseskursus 2026-2027: Sundhed, tankekraft og mikrokosmos

Temafordybelseskursus v/ Mary McGovern og Inger Sørensen
lørdag 11. jul 2026 | maj 2027 

Kunne du tænke dig at fordybe dig i Martinus’ analyser om sundhed, tankekraft og mikrokosmos – og samtale med andre om disse spørgsmål? Sommeren 2026 begynder igen et 1-årigt fordybelsesforløb, hvor du sammen med andre kursister og undervisere kan studere Martinus’ analyser af sundhed og sygdom. Vi tilbyder et inspirerende kursusmiljø, hvor du kan fordybe dig i emnerne og reflektere over dem ud fra dine egne erfaringer og aktuelle eksempler fra omverdenen. Forløbet er tilrettelagt som en kombination af fælles møder og selvstudier.

Kurset begynder med en fælles sommeruge på Martinus Center Klint, hvor du udover kursusundervisningen for- og eftermiddage også kan deltage i sommerens almindelige morgenforedrag og aftenaktiviteter. Derudover mødes vi 4 weekender i løbet af året, 2 gange om efteråret og 2 om foråret. Til vores fysiske møder fokuserer vi på nærstudier af udvalgte tekster og fælles refleksion i grupper. Kursusmøderne indeholder også oplæg fra både kursusledere og kursister med efterfølgende dialog og samtale. Læsningen bygger på selvstudier mellem møderne, og som støtte får du adgang til nogle refleksionsspørgsmål, der er udviklet til netop dette forløb.

Kursusuge og weekendmøder, 2026–2027

Kursus sommeruge 3: lørdag 11. juli – lørdag 18. juli 2026

Weekendmøde 1: 19. – 20. september 2026

Weekendmøde 2: 31. oktober – 1. november 2026

Weekendmøde 3: Forår 2027 – datoer meddeles senere

Weekendmøde 4: Forår 2027 – datoer meddeles senere

Vi tilbyder en samlet kursuspakke med bolig og følgende måltider inkluderet alle kursusdage: frokost, te/kaffe, snacks og aftensmad. Prisen med bolig og mad det første år inkluderer 7 overnatninger i sommeruge 3 samt overnatning mellem lørdag og søndag i 4 weekender. Efter ønske er der mulighed for at tilkøbe en ekstra pakke med overnatning og aftensmad mellem fredag og lørdag til de 4 weekendmøder. Kursusprisen inkluderer alle andre kursusaktiviteter, der tilbydes i Centret i sommeruge 3.

Samlet kursuspakke inkl. mad og bolig: 6.900 kr. (rabat)
Kursus inkl. mad (uden bolig):
4.200 kr.

(Der er mulighed for betaling i 2 omgange.)

Undervisningsstedet for den fysiske undervisning er Martinus Center Klint. Der er et max. på 20 deltagere.

Tilmelding og personlig henvendelse:
E-mail: info@martinus.dk
Telefon: 38 38 01 00, tirsdag-torsdag kl. 9-12

Kurset afholdes:
Martinus Center Klint

Klintvej 69, Klint
DK-4500 Nykøbing Sjælland

Date

11 jul 2026 - 31 maj 2027

Sted

Martinus Center Klint

Aktivitet