Brug af symboler
 

Martinus symboler

 1
 2
 3
 4
 5
 6
 7
8-9-10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
22A
23

24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
33A
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44

Martinus’ symboler er ikke billeder eller illustrationer i normal forstand. De er udtryk for den åndelige eller kosmiske verdens detaljer gjort fysisk tilgængelige. Desuden er symbolerne knyttet sammen med en symbolforklaring, og dermed danner symbol og symbolforklaring en ganske særlig sammenhæng. For at tilgodese disse særlige forhold har Martinus Institut udstukket nedenstående retningslinjer for anvendelse af symbolerne.

Symbolerne er omfattet af den beskyttelse, som ligger i copyrighten. Formålet er at sikre, at symbolerne i deres form, indhold og farvesammensætning altid bliver gengivet som en nøje kopi af de originale symboler. 

Symbolerne må gerne ”citeres”, og det er tilladt at gengive et begrænset antal symboler uden tilladelse, hvis følgende punkter følges:

  1.  Direkte under symbolet skal angives:
    • © Martinus Institut 1981
    • Reg. XX
    • www.martinus.dk
  2. Desuden skal i forbindelse med symbolet medtages:
    • symbolets titel og nummer (ifølge Det Evige Verdensbillede)
    • en henvisning til det sted i Det Evige Verdensbillede, hvor symbolet forklares
    • enten en kort symbolforklaring (Instituttet har lavet et kort resumé af alle 44 symbolforklaringer her på hjemmesiden, som kan benyttes) eller den længere originale symbolforklaring fra Det Evige Verdensbillede 
  3. Symbolets størrelse skal være tilstrækkelig, så detaljerne kan ses og det kunstneriske udtryk ikke krænkes. Det indebærer at proportionerne i symbolet og det omgivende sorte felt skal bevares. Der må ikke gengives udsnit af et symbol, det skal altid vises i sin helhed, og der må ikke angives forklarende tekster, henvisningstegn eller lignende på selve symbolbilledet.

  4. Symbolerne skal fremstå i en tekst- eller billedsammenhæng som yder symbolerne respekt for det de er: "....identiske med kosmiske verdenslove, grundprincipper, ideer, årsager og sansemetoder." (Livets Bog, bind 1, stk. 9).

  5. Symbolerne må ikke benyttes som bomærke, logo, blikfang, staffage, dekoration eller udsmykning i det offentlige rum eller i publikationer af enhver art, herunder hjemmesider.
    • symbolerne må derfor ikke benyttes på visitkort, brevpapir, cd/dvd-skiver (eller andre digitale præsentationsmedier), som logo på websider, artikler, bøger etc., som forside- og/eller bagsideillustration på bøger, cd/dvd-covere, lydbøger, e-bøger, artikler etc.

Ønsker man at gengive et større antal symboler, kræver det en skriftlig aftale med Martinus Institut. Symboler skal indgå som led i en information, der har et selvstændigt formål eller udtrykker en selvstændig idé eller mening. Visning af symboler må ikke udgøre hovedformålet med det, der publiceres.

Se yderligere oplysning om Martinus Instituts ophavsret til Martinus' værk i den vedlagte ophavsretsinformation

Links til symboler på www.martinus.dk
Praktisk vejledning
Hvis du ønsker at vise et eller flere symboler på en hjemmeside, er du velkommen til at linke direkte til de viste symboler på www.martinus.dk. Derved sikres, at symbolerne fremtræder i den korrekte form med en tilhørende symbolforklaring. Se den praktiske vejledning her.

Er du i tvivl om symbolernes anvendelse er du altid velkommen til at kontakte Martinus Institut info@martinus.dk. Tekniske spørgsmål kan stilles til webmaster@martinus.dk.