Pinseretræte: Kærlighed – universets grundtone
Pinseretræte: v/ Tryggvi Gudmundsson, Marin Hansen og Eigil Kristensen
6.–9. juni 2025 | fredag kl. 19.00 – mandag kl. 13.00
Samlet kursuspakke inkl. mad og bolig 2.950 kr.
Kursus inkl. mad (uden bolig) 1.900 kr.
Online booking | Praktisk information
Den væremåde, som alle eksisterende bevægelser og skabelser i verdensaltet udgør, er således urokkeligt kærlighed. Kærlighed er således verdensaltets grundtone. (Verdensaltets grundtone: kærligheden)
Velkommen til vores pinseretræte, som består af forskellige tilbud om oplæg, dialog, underholdning og tid til dig selv. Som deltager i retræten kan du gøre det, der inspirerer dig mest, hvad enten det er at deltage i hele eller dele af undervisningen, eller det er at bruge tid til din egen fordybelse og udforskning af retrætens tema.
Martinus fortæller, at kærligheden strømmer igennem hele universet og igennem hvert eneste eksisterende levende væsen. Kærligheden er en grundtone, der klinger igennem alt, der eksisterer. Men hvad er kærlighed ifølge Martinus? Hvorfor kan vi ikke altid mærke den, hvis den danner klangbunden i os? Hvorfor findes der så mange ting, der virker ukærlige? Og hvordan vil kærligheden udvikle sig i os? På retræten vil vi undersøge, hvordan vi med Martinus kan få en dybere forståelse af, hvad kærlighed er, og hvordan alt kan være kærlighed, når der er så meget i verden, der tilsyneladende ikke er det.
Tilmelding og personlig henvendelse:
E-mail: info@martinus.dk
Telefon: 38 38 01 00, tirsdag-torsdag kl. 9-12
Retræten afholdes:
Martinus Center Klint
Klintvej 69, Klint
DK-4500 Nykøbing Sjælland