| |
Kosmisk kemi |
| |
9. Kapitel
Loven for stoffernes reaktion |
| 289. |
"Kosmisk kemi" er læren om overfysisk energi |
| 290. |
Hele livet og tilværelsen er en kosmisk-kemisk proces |
| 291. |
Individets beskyttelse og de farlige sjælekræfter |
| 292. |
"Kosmisk kemi" er det samme som "skæbnevidenskab" |
| 293. |
Når de sjælelige foreteelser bliver forstandskontrollerede |
| 294. |
Intet stof kan være "immaterielt". Bevidsthedsenergierne er en forlængelse af de fysiske energier |
| 295. |
Sprængstofenergiernes tilstedeværelse i mentaliteten som basis for rovdyrets eksistens |
| 296. |
Sprængstofenergiernes tilstedeværelse i jordmenneskets mentalitet som basis for al jordmenneskelig elendighed eller som "roden til alt ondt" |
| 297. |
"Kosmisk kemi" og jordmenneskets skæbnedannelse |
| 298. |
Bag stoffernes reaktion kommer en evig lov til syne, der gør en altomfattende verdensplan til kendsgerning |
| 299. |
Det er ikke nok kun at kende de fysiske kræfter |
| 300. |
"Kosmisk kemi" og talenternes skabelse |
| 301. |
Logisk og ulogisk tænkning henholdsvis udgørende korrekt og ukorrekt kosmisk-kemisk sammensætning |
| 302. |
Loven for stoffernes reaktion som grundlag for alt, hvad der kan sanses |
| 303. |
Elendigheden i verden skyldes ikke loven for stoffernes reaktion |
| 304. |
Det guddommelige "noget", "X1" eller jeget bag energierne |
| 305. |
Stoffernes betydning for jeget |
| 306. |
Når Forsynet får skylden for væsenernes ulykkelige skæbne |
| 307. |
En ulykke eller uheldig situation kan aldrig skyldes stofferne eller energierne |
| 308. |
Stofferne og jegets fri vilje |
| 309. |
Hvis stofferne ikke eksisterede |
| 310. |
Loven for stoffernes reaktion er Guddommens evige kærlighedsgave til jeget i det levende væsen |
| |
10. Kapitel
Jegets evige kraftkilder |
| 311. |
Jeget på Guddommens trone |
| 312. |
"Stor" eller "lille" kan ikke være noget retmæssigt udtryk for en skabt tings intellektuelle værdi |
| 313. |
Jegets navnløse natur |
| 314. |
Jegets identitet som "et treenigt princip", og dette princip udgørende betingelsen for et levende væsens manifestationer |
| 315. |
Jeget er evigt, men dets frembringelser er "timelige" eller "dødelige" |
| 316. |
De tre "X'er" er bevisførelsen for, at enhver form for skabelse har "et levende væsen" til ophav |
| 317. |
Jegets synliggørelse og "udviklingsstigen" |
| 318. |
Det treenige princip kan kun eksistere som "et levende væsen". Alle samtlige materier i universet er det samme som "Guds ånd" |
| 319. |
Jeget, døden og det fysiske legeme |
| 320. |
Væsenernes reinkarnation bliver til kendsgerning |
| 321. |
De rent fysiske erindringer og den evige tilværelse |
| 322. |
Et foreløbigt glimt af den dybeste årsag til den kosmiske kemi: det levende væsen |
| 323. |
Den nuværende jordiske kemi kan ikke skabe "vegetabilske" eller "animalske" organismer. Kan kun frembringe kunstige lemmer eller legemsdele af "mineralmateriale" |
| 324. |
Det "levende" og det "livløse" stof |
| 325. |
Den kosmiske kemi er endnu ikke en dagsbevidsthedsfunktion således som den fysiske kemi. Og individet må derfor betragte alt som "dødeligt" |
| 326. |
"Underbevidsthedsfunktionen". "Skæbneelement" og "talentkerner". "Overbevidstheden". "Indvikling" og "udvikling" |
| 327. |
"Overbevidstheden" og viljen |
| 328. |
"Overbevidstheden" udgør et "evighedslegeme" for individet og er fungerende udenfor dets organisme uafhængigt af reinkarnationen. Den er individets "skæbnelegeme" |
| 329. |
"Underbevidstheden" |
| 330. |
"Dagsbevidstheden" og "natbevidstheden" |
| 331. |
"Dagsbevidsthedens" variationer |
| 332. |
Grundenergierne fremtræder i seks kosmiske "materieblandinger" |
| 333. |
De kosmiske "materieblandinger" og det jordiske menneske |
| 334. |
Det jordiske menneske er "en levende bombe". Dets bevidsthedsliv er "eksplosioner". Kværulantstadiet som overgangsstadium fra "dyr" til "menneske" |
| 335. |
Det udviklede væsen og "kværulantstadiet" |
| 336. |
Træthed er det samme som mikroskopisk smertefornemmelse |
| 337. |
Søvnen og dens natur |
| 338. |
Drømme afslører to former for "vågentilstand". Individet fremtræder i to verdener |
| 339. |
Når drømme viser sig som "forudsigelse", "fjernsyn", "vandring udenfor det fysiske legeme", "hensættelse til fjerne steder" etc. |
| 340. |
Hukommelse og drøm |
| 341. |
Drømmene bliver bevis for en "sjælelig tilstand" og en "sjæleverden" |
| 342. |
Hvorfor væsenerne tror, at natbevidstheden er dyb søvn eller bevidstløshed |
| 343. |
Hvorfor drømmetilstanden er abnorm |
| 344. |
Drømme er ødelagt bevismateriale for en højere verdens eksistens |
| 345. |
Drømmenes ufuldkommenhed som et led i skabelsen af "uvidenhed" eller "indvikling" |
| 346. |
Når jordmennesket lever i den overtro, at livet har begyndelse og afslutning |
| 347. |
Jeget er forud og bagefter detaljerne i sin skabelse |
| 348. |
Det levende væsens skæbne |
| 349. |
Der er seks grundarter af levende væsener alt efter de seks grundenergier |
| 350. |
Jegets første kraftkilde. Instinktenergien og planteriget |
| 351. |
Jegets anden kraftkilde. Tyngdeenergien, ild eller solenergi |
| 352. |
Jegets tredje kraftkilde. Følelse. Verdensaltets kulde. Solene bliver til. Når følelse overvinder tyngdeenergien og skabelsen af den fysiske materie opstår |
| 353. |
Al skabelse er en hundrede procents manifestation af logik og udtrykker derved i tilsvarende grad kærlighed |
| 354. |
Jegets fjerde kraftkilde. Intelligensenergien. Naturen udgør bevidsthed |
| 355. |
Intuition og verdensgenløserne. Jegets femte store kraftkilde. Intuitionsenergien er identisk med "den hellige ånd" |
| 356. |
Hukommelses- eller salighedsenergien. Jegets sjette store kraftkilde |
| 357. |
Moderenergien eller jegets syvende kraftkilde |
| |
Symbol nr. 9
Grundenergiernes kombination |
| 358. |
Grundenergierne er alle syv til stede alle vegne |
| 359. |
Planteriget og grundenergierne. Planternes mentalitet |
| 360. |
Dyreriget og grundenergierne |
| 361. |
Menneskeriget og grundenergierne. Det rigtige menneskes erindring. Materialisation og dematerialisation |
| 362. |
Kærtegn og kærlighed. Kærlighedens rige |
| 363. |
Visdomsriget. Væsenernes materialisation og dematerialisation som en viljesakt |
| 364. |
Vanskeligheden ved at forstå visdomsriget |
| 365. |
Hvis den bevidsthedsmæssige overlegenhed, der gør sig gældende i visdomsriget, var gældende i det jordiske menneskes hjemstedszone. Intet under at vejen ud af de tunge materiers zone kun går igennem udviklingen af næstekærlighed |
| 366. |
Den hellige ånd og intelligensenergien |
| 367. |
Det jordiske menneske og intuitionsenergien eller den hellige ånd |
| 368. |
Visdomsriget og den hellige ånd |
| 369. |
Den guddommelige verden. Væsenerne kun iklædt tanke |
| 370. |
Hvorfor det jordiske menneske er bundet af materien, og det himmelske væsen er frigjort af denne |
| 371. |
Væsenerne i "den guddommelige verden" har evig ungdom og fornemmer livet som evig tilværelse |
| 372. |
Væsenernes korrespondance i den fysiske og åndelige verden henholdsvis fremtrædende som indirekte og direkte. Fysiske og underfysiske legemer. Overbevidstheden |
| 373. |
Forældreprincippet er latent i "den guddommelige verden". Sanseoplevelserne er indirekte i den fysiske verden og kun direkte i spiralens højeste verden |
| 374. |
Jegets tilbagetrækning af bevidstheden fra smerteområder |
| 375. |
Skrift og tale er kun indirekte udtryksmidler for jeget |
| 376. |
Orientering angående fortolkning af den himmelske sfære |
| 377. |
Fysisk tyngde eller vægt er identisk med vilje eller begær. Alt er bevidsthed. Guds ånd er over vandene |
| 378. |
Jordkloden er et levende væsens organisme. Jordkloden og dens ophav eller jeg er et "jordmenneske" i en højere spiral |
| 379. |
D-spiralen og E-spiralen |
| 380. |
Det "faste punkt" eller underlag for det levende væsens fremtræden i de højeste verdener er dets jeg og overbevidsthed. Dette "faste punkt" er mystik i det jordiske menneskes hjemstedszone, hvor materien er altdominerende og tilslører væsenet for det selv. Det erkender "det skabte" uden at erkende en "skaber" |
| 381. |
Jeget som det "faste punkt" |
| 382. |
Jeget som hævet over tiden og rummet |
| 383. |
"Den guddommelige verdens" kloder eller himmellegemer. Væsenerne befinder sig i Guddommens mentalitet. Det jordiske væsen og det himmelske |
| 384. |
Tilværelsen i "den guddommelige verden". Man møder også sine fjender i "den guddommelige verden", men deres had eller vrede er borte. Reinkarnationen er afhængig af væsenets gæstetilværelse i "den guddommelige verden" |
| 385. |
Når væsenet er ét med tidens og rummets Herre. Én dag er for væsenerne som tusinde år, og tusinde år som én dag |
| 386. |
I "den guddommelige verden" føler væsenet sig som sit eget "faste punkt". Oplevelsen af at have "fuldkommet løbet" og af at være blevet Guds udtrykte "billede efter hans lignelse" |
| 387. |
Hukommelsen. Fornemmelsen af "evig tilværelse". Væsenernes evne til at vandre tilbage i tiden |
| 388. |
Korrespondancen i "den guddommelige verden". Oplevelse af medvæsenernes "kosmiske baner". Hundrede procents opfyldelse af de evige love for skabelse eller af dette: "Du skal elske din næste som dig selv" |
| 389. |
Den videnskabelige begrundelse for mine analyser af de højeste verdener og dens matematiske grundlag som bevis for den højeste idealismes identitet som videnskab. Uden min analyse af de højeste verdener ingen som helst begrundelse for den i Bibelen gennem årtusinder bebudede højere moral i verden. Egoisme eller mentalt mørke måtte da være livets løsen |
| 390. |
Væsener, der ikke forstår disse analyser og derfor fornægter dem. Angående evnen til at se ind i fremtiden |
| 391. |
Væsenets dagsbevidsthed overføres til "salighedsriget". Denne overførelse sker på grund af væsenets mættelse af lystilværelsen i spiralens højeste rige. Væsenets bevægelse igennem spiralens riger sker udelukkende på basis af dets egne ønsker og længsler |
| 392. |
Med mættelsen af lystilværelsen bliver individets viljeføring mere og mere stilet i retning af "egoisme", men der hengår endnu sekler af tid, inden denne viljeføring får ubehagelige virkninger |
| 393. |
For at finde kontraster til lystilværelsen må væsenet søge tilbage til sine oplevelser fra spiralens laveste zoner |
| 394. |
"Mineralriget" opstår, men er ikke nogen "livløs" verden |
| 395. |
Hvorfor hukommelseszonen i spiralen hedder "salighedsriget" |
| 396. |
Salighedsvæsenet lever i dyb ensomhed eller i hvile, hvad oplevelsen af medvæsenerne i den "ydre" verden angår, idet det kun kan sanse i sin "indre" verden |
| 397. |
Oplevelsen af "salighedsriget". Alt er her fremtrædende i mentalt sølv- og guldmateriale. "Salighedsriget" er en ekstra bekræftelse på den guddommelige erkendelse "alt er såre godt" |
| 398. |
Oplevelsen af "salighedsriget" frembyder en særlig gunstig betingelse for at se fuldkommenheden i verdensaltet |
| 399. |
"Ædle" og "uædle" "metaller" i tankeverdenen. Hvorfor "tiden læger alle sår" |
| 400. |
"Salighedsvæsenerne" har "fuldkommet løbet" og ser lidelserne fra "Guds eget udsigtspunkt" |
| 401. |
"Salighedsvæsenerne" ser tilbage på fortidige liv i spiralen |
| 402. |
"Salighedsvæsenet" ser sine fortidige liv i laster og udskejelser og disses virkninger på efterfølgende liv. Det ser sit seksuelle liv igennem tiderne og dermed sin egen forvandling fra "dyr" til "menneske" og denne forvandlings genvordigheder. "Dyreseksualisme" og "menneskeseksualisme". "Syndefaldet" eller flokkens misforståelse af poludviklingen i væsenets bevidsthed |
| 403. |
"Manden" og "kvinden" eller "han-" og "hunvæsenerne" degenererer, men "geniet" opstår |
| 404. |
"Salighedsvæsenet" ser, hvorledes de dyriske kampmetoder udvikles til genialitet til fordel for princippet "enhver er sig selv nærmest". Dette danner igen grundlaget for "helvedes" eksistens: "det dræbende princip". "Helvede" skaber igen sin egen undergang i væsenets bevidsthed, hvorved "det rigtige menneske" bliver til kendsgerning, og livet antager en form, som ligger udenfor "salighedsvæsenets" interessesfære, grundet på dets, af samme liv, oplevede mættelse i "den guddommelige verden" |
| 405. |
Jordmennesket og "salighedsvæsenet" er kontraster. De nævnte væseners henholdsvise tilknytning til en "opadgående" og "nedadgående" bane |
| 406. |
Hvorfor "salighedsvæsenet" kun har interesse for spiralens laveste zoner, og hvorved det fjerner sig mere og mere fra "den guddommelige verden" |
| 407. |
Lignelsen om "den fortabte søn" og "salighedsvæsenet". "Salighedsvæsenets" intellektualitet er "døende". "Salighedsriget" er begyndelsen til en kosmisk hvilezone for væsenets intellektualitet |
| 408. |
"Salighedsvæsenets" tiltagende længsel efter mørket |
| 409. |
Hvorfor væsenets evige livsbane betegnes som en spiral. En evig tilværelse bliver synlig som den sande virkelighed |
| 410. |
Hvorfor "salighedsrigets" "ydre verden": "mineralriget", af jordmennesket bliver opfattet som en livløs verden |
| 411. |
Løsningen på de "livløse" materiers gåde. "Mineralrigets" funktioner er "livsytringer" |
| 412. |
Den religiøst troende, samt den materielt forskende videnskabsmand og "mineralrigets" energier |
| 413. |
Ekstaseenergierne befrugter "salighedsvæsenernes" talentkerner. "Salighedsvæsenernes" tilknytning til den ny spirals første grundenergier. Ilden opstår |
| 414. |
Det er "salighedsrigets" væsener, der får solene til at skinne i verden. Alle fysiske foreteelser er omdannet solskin |
| 415. |
Videnskaben og dommedag |
| 416. |
Retfærdighed umulig i en verden, hvor væsenernes verdensopfattelse i sig selv er usandhed |
| 417. |
Dommedagens dom over væsenerne. Den "ny himmel" og "ny jord" |
| 418. |
"Salighedsrigets" længselsenergier bliver til fysisk elektricitet |
| 419. |
En seksuel akt eller undfangelse er en udløsning af elektriske kræfter. Klodernes tilblivelse er også baseret på en seksuel akt i makrokosmos |
| 420. |
Hvorfor man har doceret de mørke fysiske kloder som kolde og døde verdener. Jordkloden er længere fremme i sin spiral end solsystemet er i sin |
| 421. |
Alt solskin i verden er "makrokosmisk seksualenergi". Det seksuelle kraftcenter er stort i forhold til organismen |
| 422. |
Forelskelse er "mikrokosmisk seksualenergi". Den seksuelle akt og de diskarnerede væsener |
| 423. |
Den rent materielle ild er til stede i de levende væseners organismer |
| 424. |
Væsenernes genoplevelse af de fortidige livsperioder i form af repetitioner |
| 425. |
De levende væseners ildtilværelse |
| 426. |
Hvor væsenets repetition af dets fortidige ildtilværelse er at finde i dets nuværende liv |
| 427. |
De disinkarnerede væseners ild og befrugtningen. Videnskaben kender kun en tredjedel af livets kredsløb |
| 428. |
Med "afkølingen" opstår det intellektuelle center |
| 429. |
Disharmonien mellem det seksuelle og intellektuelle center og dens virkninger |
| 430. |
Reaktionen mellem "tyngde-" og "følelsesenergien". "Tyngdeenergien" ligger til grund for alle seksuelle kræfter, både de, der befordrer forplantningen, og de, der befordrer den dynamiske kraft i alle ting. Alle udløsninger af princippet "at dræbe" er viljeledet "tyngdeenergi" |
| 431. |
Alle bevægelser eller manifestationer i tilværelsen er identisk med en binden eller frigivelse af "tyngdeenergien" ved hjælp af "følelsesenergien" |
| 432. |
Kultiveringen af individets jongleren med "tyngde-" og "følelsesenergien" bringer det i kontakt med Guddommens mentalitet |
| 433. |
Ved hjælp af animalismen får jeget skabt et intellektuelt center på det fysiske plan. Får dernæst overført både det seksuelle og intellektuelle center til "følelseslegemet", bliver et "rigtigt menneske" |
| 434. |
Animalisme, seksualisme og intellektualitet gør sig også gældende i makrokosmos og mikrokosmos |
| 435. |
Den moderne videnskab og spiralens kosmiske analyse. Hvornår en analyse er matematisk |
| 436. |
Når en roman er matematisk fuldkommen |
| 437. |
Helte- og skurkebetegnelser er illusoriske |
| 438. |
Når romaner, skuespil, film og eventyr kun er baseret på en helts lovprisning og en skurks straf. Når verdensbilledet er baseret på samme lovprisning |
| 439. |
Symbol nr. 9 udtrykker et evighedsfacit og er således ikke en relativ foreteelse. Når videnskaben fornægter Guddommens eksistens eller altets identitet som levende væsen og væsenernes udødelighed |
| 440. |
Kosmiske analyser og relative analyser |
| 441. |
Kosmisk klarsyn, dets betingelse og facit |
| |
11. Kapitel
Tankeklimaer |
| 442. |
Den "blæst" hvormed Gud "indblæste Adam livets ånde". De levende væsener må leve i "tankeklimaer" |
| 443. |
De levende væsener må lære at beskytte sig imod "tankeklimaer", ligesom de har lært at beskytte sig imod de fysiske klimaer |
| 444. |
Moral og videnskab udgørende samme princip. Moral er en vejledning i overvindelse af "tankeklimaer" på samme måde som videnskab er en vejledning i overvindelse af de fysiske elementer eller klimaer |
| 445. |
Degenererende "kosmisk bevidsthed" og dens konsekvenser |
| 446. |
"Kosmisk bevidsthed" hos naturmennesket og hos det højintellektuelle jordmenneske. "Instinktet" |
| 447. |
Den "kosmiske bevidsthed" og skønheden i spiralens første zoner |
| 448. |
Væsenernes længsel imod primitivitet stiller den "kosmiske bevidsthed" i skygge. Dyrets bevidsthed i renkultur |
| 449. |
Dyret har kun sin bevidsthed rettet imod den ydre verden og kender derfor ikke sig selv. Med opdagelsen af sit eget "selv" bliver det til jordmenneske |
| 450. |
Den mentale forskel imellem det jordiske menneske og dyret |
| 451. |
Den døende "kosmiske bevidsthed" får en renæssance i form af det religiøse instinkt i det jordiske menneske |
| 452. |
Den "kosmiske bevidsthed" når sit latente stadium i jordmennesket. Materialisme og krig som konsekvensen heraf |
| 453. |
Krig udgør fortidige religioners efterladte vanebevidsthed og har ikke noget med kristendommen at gøre |
| 454. |
Væsenernes humane og brutale tendensers aldersforskel og dennes indflydelse i deres daglige liv |
| 455. |
Medlidenhedens tilblivelse og natur baseret på fortidige erindringer |
| 456. |
Når jordmenneskets medlidenhed ikke er lige fremtrædende i alle lidelsesfelter |
| 457. |
Når medlidenhedsevnen bliver til alkærlighed, indtræder den "kosmiske bevidsthed" atter i dagsbevidstheden, og væsenet bliver "ét med Faderen" |
| 458. |
Hvorfor tilskyndelsen til manifestation af de mørke anlæg er større end tilskyndelsen til de lyse anlæg eller humanitet. Er væsenet ikke sig selv, når det befinder sig i hidsigheds- eller raserianfald? |
| 459. |
Det "onde" og det "gode" |
| 460. |
"Kosmisk bevidsthed" |
| 461. |
"Kosmisk bevidsthed" udgør et kredsløb, i hvilket den skaber "kosmiske årstider", "dage" og "nætter" m.m. |
| 462. |
"Solenergien" bag de "kosmiske årstider" |
| 463. |
Et "noget" bag energierne. "Jeget", "det treenige princip" eller det levende væsens grundanalyse |
| 464. |
Individets "evighedslegeme" |
| 465. |
"Overbevidsthed" og "underbevidsthed". Hvorfor det jordiske menneske kun er bevidst i sit fysiske legeme |
| 466. |
Alt bevidsthedsliv er "kosmisk bevidsthed" på forskellige stadier, der tilsammen danner "spiralen". Igennem "evighedslegemet" skaber væsenet selv sin reinkarnation |
| 467. |
Hvorfor væsenerne nærer rædsel for døden. Konsekvenserne af "kosmisk bevidsthed" |
| 468. |
Hvorfor væsenerne er forskellige. Hele tilværelsen er en bevisførelse for livets virkelighed og dødens umulighed |
| 469. |
Alt er tankeenergi. Hele vor tilværelse finder sted midt i en altdominerende åndelig atmosfære eller livsytringsbølge, hvis højeste analyse er humanitet og kærlighed |
| 470. |
Jordmenneskets primitive syn på verdensaltet, og materialismen som dette syns konsekvenser |
| 471. |
Den kosmiske sols nærværelse i ethvert levende væsen i form af "kosmisk bevidsthed" og de heraf følgende "kosmiske årstiders" skabelse i mentaliteten |
| 472. |
Det levende væsens tankeklimaer og naturkræfterne |
| 473. |
Vi bruger i sproget meteorologiske udtryk for tanketilstande |
| 474. |
Væsenerne har forskellige begær, bliver forskellige i fremtræden og går forskellige veje igennem livet |
| 475. |
De levende væseners sammenslutning i flokke |
| 476. |
Flokprincippet degenererer, men er endnu så stærkt fremtrædende, at det ligger til grund for statsdannelsen, moderne foreninger eller sammenslutninger |
| 477. |
Den højeste analyse af "stof" eller "materie". Hvorfor vi ikke opfatter foreninger eller andre sammenslutninger som "stof" |
| 478. |
Alle foreningsmæssige sammenslutninger danner i princippet den samme kraftmanifestation som den, der kommer til syne i enhver form for stof |
| 479. |
Hvor vi sanser stoffets analyse klarest, samt det kosmiske perspektivforhold, der gør de levende væseners fremtræden synlig som "stof" |
| 480. |
"Mellemkosmisk stof" |
| 481. |
"Mikrokosmisk stof" |
| 482. |
"Makrokosmisk stof" |
| 483. |
Hvorfor det mikrokosmiske og makrokosmiske stof opfattes som "død" materie, medens det mellemkosmiske stof fuldt ud opfattes som liv |
| 484. |
Det levende væsen som udgørende en af de enheder, af hvilke ethvert stof består |
| 485. |
Stoffet er livsrum eller tilværelsesplaner for levende væsener |
| 486. |
Det kosmiske panorama i jordmenneskets fysiske horisont. Evighedens nærværelse i "nuet" |
| 487. |
Stofferne er det samme som tankeklimaer. Deres samlede slutfacit er kærlighed og afslørende et levende Forsyn bag al tilværelse |
| 488. |
Livet udgør en personlig korrespondance mellem det levende væsen og Guddommen |
| 489. |
"Kosmisk kemi" er en "kosmisk sprogundervisning". At lære at forstå Guddommens sprog er det foreløbige mål for det jordiske menneske |
| 490. |
Jordmenneskene misforstår livets eller Guddommens tale, og deres tilværelseszone bliver derfor den mørkeste i spiralen |
| 491. |
Jordmenneskehedens største vildfarelse |
| 492. |
Misforståelsen af "den guddommelige korrespondance" og dens konsekvenser |
| 493. |
"Faste stoffer" kan ses som "luftformige". En diamant er et "himmelrum" med "mælkeveje", "solsystemer", "kloder" og "måner" |
| 494. |
"Luftformigt stof" kan ses som "fast stof". Diamanten er et "forstenet himmelrum" |
| 495. |
"Stof" og "lys" er identisk. "Stoffets" farve er det samme som dets overleverede "himmelske lys". Alle farver, heri også indbefattet "hvidt" og "sort", er den samme ting set i forskellige "kosmiske perspektivforhold" |
| 496. |
Enhver form for sansning eller oplevelse er det samme som et "syn" |
| 497. |
Verdensaltet er et ocean af "lys", der fremtræder i en skala, på hvis trin jegerne har plads. Sansning af denne skala |
| 498. |
Fornemmelserne "lys" og "mørke". Farverne "sort" og "hvidt". Farveskalaen |
| 499. |
"A-perspektivet", "B-perspektivet" og "C-perspektivet" |
| 500. |
Fornemmelsen af "lys" og "mørke" og de herunder henhørende oplevelser af farver er "relative". Alle jordmenneskelige materielvidenskabelige analyser er "forholdsanalyser". Disse analyser og "kosmiske analyser" |
| 501. |
Jordmenneskenes "relative" erkendelsesbasis som grundlaget for al uoverensstemmelse i verden og den heraf følgende ufred og krigstilstand |
| 502. |
Det levende væsen bygger selv sin skæbne |
| 503. |
Jordmenneskehedens illusoriske tilværelse |
| 504. |
En ny erkendelsesbasis. Alt "stof" eller "materie" er udgørende "det guddommelige noget" set igennem "perspektivprincippet". Igennem "stoffets" analyse møder vi Guddommen |
| 505. |
"Kosmisk kemi" er det samme som kunsten at skabe det perspektivforhold, igennem hvilket Guddommen bliver til virkelighed |
| 506. |
Jordmenneskenes mørke tankeklimaer skyldes forkerte perspektiviske forhold. "Kosmisk kemi" dækker jegets berøring med alle samtlige eksisterende energier eller "stoffer" |
| 507. |
Jordmenneskene og "kosmisk kemi" |
| 508. |
Når "dyret" omskabes til "menneske" |
| 509. |
Jordmennesket har naturens larmende kræfter og stille solskin fremtrædende i sit eget blod, i sit eget væsen, og dens logik begyndende i sin hjerne og bevidsthed |
| 510. |
Væsenets "anelse" og dets begyndende organismeskabelse |
| 511. |
"Begæret" som fundamentet for alt bevidsthedsliv. "Selvopholdelsesdriften" |
| 512. |
Jegets fysiske legeme bliver til. Væsenet begynder at tænke. "Dyret" er det første tænkende væsen i spiralen |
| 513. |
Grundlaget for udvikling. Længsel er det bindemiddel, ved hvilket jeget er knyttet til tilværelsen. Alle tanker er børn af begæret |
| 514. |
Væsenets vilje bliver til. "Selvopholdelsesdriften" bliver derefter hjernebevidst dirigeret eller ledet |
| 515. |
Energireaktionerne bliver til "erfaringer". Væsenets oplevelse bliver bevidst viljemæssigt ledet i dets animalske tilværelse |
| 516. |
Væsenerne får forskelligt syn på livet. "Udviklingsstigen" |
| 517. |
Hele bevidsthedslivet er varierende energiblandinger og de heraf følgende reaktioner. Væsenet kommer til at fremtræde som "jordisk menneske" |
| 518. |
"Selviskhed" eller "egoisme" er reaktionen af væsenets længsel efter fysisk genialitet |
| 519. |
Vi har meget at takke "selviskheden" for |
| 520. |
I dyreriget er "selviskhed" den største dyd og kan udtrykkes i mottoet: "Enhver er sig selv nærmest" |
| 521. |
Væsenerne må nedbryde andre væseners materiekombinationer for at kunne opbygge deres egen fysiske beskyttelse. Skabelsen af midlet hertil |
| 522. |
Hvad er en eksplosion? - Vi lever i et ocean af "fængslede eksplosioner" |
| 523. |
Skabelse af en fængsling af eksplosioner. Det levende væsen kan være eksplosionens herre, såvel som det kan være dens slave |
| 524. |
"Tyngdekraften" er jordklodejegets vilje |
| 525. |
Makrokosmisk, mellemkosmisk og mikrokosmisk "tyngdekraft" |
| 526. |
Kundskaben om "tyngdekraften" og dens betydning i væsenets skæbnedannelse |
| 527. |
Hvorledes energi bliver til "stof" |
| 528. |
Et lille tilbageblik over de levende væseners struktur. Jeget kan igennem sin overbevidsthed evigt skabe sig nye legemer. Hvorfor et væsen undertiden ønsker sig døden og begår selvmord |
| 529. |
"Urbegæret" |
| 530. |
"Urbegæret" og jeget. Igennem "urbegæret" er jeget rodfæstet i materien og denne i jeget |
| 531. |
"Urbegæret" og "moderenergien" |
| 532. |
Jeget bliver reaktionsdygtigt. "Overbevidstheden" og "skæbneelementet" |
| 533. |
"Spiralcentrene" |
| 534. |
Alt, hvad der sanses, er "det guddommelige noget". Den "absolutte virkelighed" og den "frembragte virkelighed". De tre "X'er" bliver påny til kendsgerning |
| 535. |
Verdensaltets grundanalyse kan kun eksistere som udgørende "en treenighed" |
| 536. |
Den "absolutte virkelighed" og den "skabte virkelighed". Hvorfor "det højeste noget" er navnløst |
| 537. |
Det ubegrænsedes tilstedeværelse i enhver form for begrænsning. Illusionernes verden som baggrund for oplevelse af "det absolutte noget" |
| 538. |
Hvorfor "det treenige princip" er evigt |
| 539. |
"Det treenige princip" som udgørende det altdækkende udtryk for livets eller tilværelsens allerhøjeste analyse. Alt det synlige eller sanselige som identisk med en illusorisk verden |
| 540. |
De to "noget", "skabeevnen" og "det skabte" som identisk med "noget nr. 1". En bekræftelse på det gamle ord "i ham leve, røres og ere vi" |
| 541. |
Et "syn" af en ting er ikke det samme som tingen selv |
| 542. |
Relativitet. Alle for sanserne tilgængelige detaljer er kun udgørende en analyse af disses forhold til vort eget synspunkt eller stade i vor horisonts centrum |
| 543. |
"Et noget som er" udgørende tilværelsens urokkelige grundanalyse. "Noget nr. 1" er det absolut virkelige. Alle andre ting i tilværelsen udgør kun et "syn" af dette "noget" |
| 544. |
Hvis "noget nr. 2" og "noget nr. 3" ikke var bestående af forgængelige ting |
| 545. |
"Urbegæret" er livets eller tilværelsens første spæde kim. En absolut skabeevne (kosmisk set) kan ikke eksistere i verdensaltet. Vor skabelse udgør kun "en skabelse af noget om til noget". Der kan ikke opstå "et nyt noget" |
| 546. |
Da vor frembringelse er det samme som "at skabe noget, som ikke er, om til noget, som ikke er", er den en illusion |
| 547. |
Det vi kalder "menneske", "dyr", "plante" eller "mineral" er illusoriske iklædninger af "noget, som er". Det, vi ser af vore medvæsener, er ikke "det absolutte uforgængelige noget" i disse |
| 548. |
Hvorfor det klarsynede eller kosmisk bevidste væsen ikke dømmer ud fra synlige, timelige foreteelser. Bekræftelse på de store overleverede bibelske sætninger. Kærlighed bliver det altdominerende væsen hos den klarsynede |
| 549. |
Med forståelsen af "perspektivprincippet" eksisterer der ikke mere noget "livets mysterium" |
| 550. |
På livsanalyserækkens allerhøjeste tinder. "Den årsagsløse årsag" |
| 551. |
På livsanalyserækkens allerøverste trin finder man de "ikke skabte" ting, medens man på de øvrige trin finder illusionerne eller den guddommelige åbenbaring |
| 552. |
Vi får en garanti for, at vor analyse er rigtig. Den udviklede læser bliver begunstiget med den allerhøjeste viden |
| 553. |
Vi får bevis for den "kosmiske kemikers" eksistens og for, at tilværelse og skæbne er "kosmisk kemi" |
| 554. |
Hvad vi fandt hinsides sanseevnen. Formålet med nævnte analyse |
| 555. |
Et resumé eller tilbageblik over foranstående analyser |
| 556. |
"Urbegæret" er et resultat af sit ophavs forudgående oplevelse eller skæbne. Da denne skæbne igen kun har kunnet blive til i kraft af forudgående "urbegær" og således fremdeles, får vi her en bekræftelse på væsenets evige tilværelse |
| 557. |
Hvorfor det levende væsen ikke er en automatisk maskinfunktion |
| 558. |
En henvisning til at finde livets løsning ved at meditere over sig selv |
| 559. |
Livsmysteriets grundfacit nr. 1. - Det levende væsen er ikke et "intet", men et "noget" |
| 560. |
Livsmysteriets grundfacit nr. 2. - Årsag og virkning |
| 561. |
Livsmysteriets grundfacit nr. 3. - Logik eller planmæssighed |
| 562. |
Livsmysteriets grundfacit nr. 4. - Ideskabelse eller tænkning |
| 563. |
Livsmysteriets grundfacit nr. 5. - Det levende væsens eksistens |
| 564. |
Livsmysteriets grundfacit nr. 6. - Forskeren må erkende sit eget højeste "selv" eller "jeg" |
| 565. |
Livsmysteriets grundfacit nr. 7. - Jeget er "noget", der ikke er en virkning af en forudgående årsag |
| 566. |
Livsmysteriets grundfacit nr. 8. - "Det treenige princip" |
| 567. |
Livsmysteriets grundfacit nr. 9. - Det levende væsen er fremtrædende i "Guds billede efter hans lignelse" |
| 568. |
Livsmysteriets grundfacit nr. 10. - Det levende væsens udødelighed |
| 569. |
Livsmysteriets grundfacit nr. 11. - Reinkarnation og skæbne |
| 570. |
Den kristne kirkelige syndsforladelsesteori, som må forlades for at livsmysteriets afsløring kan blive absolut total og i kontakt med jordmenneskehedens voksende videnskabeligt indstillede mentalitet |
| 571. |
"Den hellige ånd" eller livsmysteriets videnskab og "Livets Bog" |
| 572. |
Alt liv er "ransagning af Guds veje". At modarbejde denne "ransagning" er det samme som "at dræbe" eller overtræde det femte bud |
| 573. |
En "ny himmel" og "ny jord" eller en menneskehed henrykket i "salighed" som et resultat af "ransagningen af Guds veje" |
| 574. |
Betingelsen for at noget kan være berettiget til at udtrykkes som "såre godt" |
| 575. |
Hvis livsmysteriets grundfacit nr. 1 ikke eksisterede |
| 576. |
Hvis livsmysteriets grundfacit nr. 2 ikke eksisterede |
| 577. |
Hvis livsmysteriets grundfacit nr. 3 ikke eksisterede |
| 578. |
Hvis livsmysteriets grundfacit nr. 4 ikke eksisterede |
| 579. |
Hvis livsmysteriets grundfacit nr. 5 ikke eksisterede |
| 580. |
Hvis livsmysteriets grundfacit nr. 6 ikke eksisterede |
| 581. |
Hvis livsmysteriets grundfacit nr. 7 ikke eksisterede |
| 582. |
Hvis livsmysteriets grundfacit nr. 8 ikke eksisterede |
| 583. |
Hvis livsmysteriets grundfacit nr. 9 ikke eksisterede |
| 584. |
Hvis livsmysteriets grundfacit nr. 10 ikke eksisterede |
| 585. |
Hvad der gør livsmysteriets grundfacit nr. 11 til et urokkeligt plus |
| 586. |
Det almengældende jordmenneskelige syn af verdensaltet og de virkelige fakta. En konflikt imellem "syndsforladelsesteorien" og livslovene eller den virkelige sandhed |
| 587. |
Kredsløbet. Det levende væsens skæbne og materiens fremtræden i fast, flydende og luftformig tilstand |
| 588. |
Jeget og kredsløbets fjerde tilstand: materiens fremtræden som "stråleformig", hvilket vil sige, som: ild, kulde, elektricitet, "stråler" og "bølger". Denne tilstand som grundlaget for individets bevidsthedsskabelse og "åndelige tilværelse" |
| 589. |
Når ligevægtspunktet imellem materierne i organismen og bevidstheden forstyrres. "Fysisk" og "sjælelig feber". "Sjælelige forstyrrelser", "sindssyge" og "åndssvaghed" |
| 590. |
Jegets skæbne og materiens fire tilstande |
| 591. |
Jeget må beherske den ene energi med den anden. Uden materiens fortætnings- og opløsningsevne ville enhver form for manifestation være umulig |
| 592. |
Hvorfor "mineralmaterien" betragtes som livløs |
| 593. |
Hvorledes "organisk" eller "levende" materie bliver til |
| 594. |
Forskellen mellem "mineralmaterie" og "organisk" materie. Den "stråleformige" materie kan til- og frakobles jegets fysiske organisme |
| 595. |
Når jeget trækker sin "stråleformige" materie ud af sin fysiske organisme. "Animalsk" materie |
| 596. |
Samarbejdet mellem makrovæsenet og mikrovæsenerne i en organisme. Al fysisk smerte og lidelse er en levende korrespondance mellem makrojeget og mikrojegerne. "Bøn" og "Guddom" bliver synlige som logiske foreteelser, der udgør fundamentet for al manifestation |
| 597. |
Mikrovæsenernes velvære opleves som sundhed og vellyst af makrovæsenet |
| 598. |
Hvorfor man kan klippe hår og negle, uden at det gør ondt |
| 599. |
Mikrovæsenernes gave til makrovæsenet |
| 600. |
Makrovæsenets gave til mikrovæsenerne. Makrovæsenet og mikrovæsenerne kommer til at "høste det, de sår" |
| 601. |
Hvorfor det levende væsen nærer rædsel for døden. Væsenet finder kun fred i håbet på en evig fortsat tilværelse |
| 602. |
Mikroindividernes forhold til makroorganismens undergang. Makrovæsenets "vanebevidsthed" og "liget" |
| 603. |
Alle væsener i verdensaltet er "ligestillet" |
| 604. |
Kredsløbet. Sult og mættelse som regulerende faktorer i kredsløbet. Et væsens jordliv er også et kredsløb |
| 605. |
"Materialisme" og "humanitet" |
| 606. |
Alle former for liv er placeret i kredsløbet |
| 607. |
Hvorfor kredsløbet udtrykkes som "spiral" |
| 608. |
"Skæbneloven": Alle må tjene alle |
| 609. |
Fundamentet for skæbnedannelse. Enhver manifestations fuldkommenhed i udløsningsøjeblikket som den højeste |
| 610. |
Væsenets evigt skiftende mentale hunger- og mættelsestilstand som basis for dets skiftende hjemsted i kredsløbet eller spiralen. Væsenets "kosmiske åndedræt" |
| 611. |
Væsenets generalskæbne er en "indånding" og "udånding" af "kosmisk liv" og "salighed" |
| 612. |
Hvorfor jordmennesket ikke synes om sin "mørke" skæbne |
| 613. |
Der findes i absolut forstand ingen "synd" eller "syndere" |
| 614. |
Væsenets viljeudløsning og spiralkredsløbet eller dets "kosmiske åndedræt" |
| 615. |
Det evige ord: "Det et væsen sår, skal det høste", bliver til videnskabelig sandhed |
| 616. |
Hvis livsmysteriets ellevte grundfacit ikke eksisterede |
| 617. |
"Alt er såre godt" |
| 618. |
Væsener der ikke kan forstå livets tolv grundfacitter |
| 619. |
To kategorier af væsener, hvis kritik af kosmiske analyser aldrig kan være identiske med en videnskabelig værdsættelse |
| 620. |
"De kommende slægters" møde med "talsmanden den hellige ånd" |
| 621. |
Hvad vi så i det ellevte kapitel: Alt bevidsthedsliv er "tankeklimaer", er atmosfære, skyer, regn og solskin, morgen- og aftenrøde på det evige livs himmel. Stadfæstelsen af jordmenneskets plads i spiralkredsløbet. Verdenspanoramaets struktur, dets kærlighedslove eller kulminerende logik er den højeste intellektuelle undervisning, samtidig med at det er Guddommens egen livsytring og førelse af det levende væsen hen imod dets egen salighed |
| 622. |
Vi er blevet bevidste "kosmiske kemikere" og får stadfæstet jegets eksistens, og at al manifestation er "livsytring" |
| 623. |
Det jordiske menneske fylder sin skæbne med disharmoni. Dets tankeklimaer er analoge med de meteorologiske klimaer |
| 624. |
Det levende væsen lever imellem to himle eller to verdener. Fundamentet for en "varig fred", "kosmisk bevidsthed" eller "salighed" |
| 625. |
Hvad vi har bragt læseren igennem afsnittet "kosmisk kemi", og hvad vi har tilbage at sætte os ind i af samme afsnit |
| 626. |
Grundkilden til den jordmenneskelige bevidsthedssfæres kosmisk-kemiske sammensætning |
| 627. |
"Følelsesklimaet" |
| 628. |
De "troendes" bevidsthedssfære eller "kirkehelligdommen" |
| 629. |
"Kirkehelligdommen" kan ikke give en varig tilfredsstillelse med hensyn til livsmysteriets løsning. Væsenerne søger i millionvis over i en anden mental sfære, vi her i "Livets Bog" udtrykker som "skolehelligdommen" |
| 630. |
"Intelligensklimaet". Kampen imellem de "troende" og de "vantroende" og dens konsekvenser |
| 631. |
"Intelligensklimaets" væseners særlige natur. Verdensaltet kan af disse væsener kun opfattes som en død verden |
| 632. |
"Følelses-" og "intelligensklimaet" alene kan ikke danne en "intellektuel" sfære, men må være hjemstavn for "gråd og tænders gnidsel" |
| 633. |
Væsenet kommer til at spekulere over lidelsernes årsag |
| 634. |
Erindringerne fra tidligere liv og deres betydning for væsenets nuværende sansning |
| 635. |
Erindringerne fremtræder i to faser |
| 636. |
Jordzonens "ældste". "Verdensgenløserne" er jordmentalitetens "salt" |
| 637. |
"Intellektuelklimaet" |
| 638. |
Vi er nået igennem analysen af jordmenneskehedens mentale grundatmosfære. Igennem "intellektuelklimaet" får jordmennesket "kosmisk bevidsthed", og jordens mentale atmosfære bliver identisk med "den hellige ånd". Guds ånd bliver lysende overalt i jordens bane igennem verdensrummet |
| |
Symbol nr. 10
Kredsløbsprincippet |
| 639. |
Intet kan eksistere uden at repræsentere et stadium i et kredsløb |
| 640. |
Den fysisk synlige del af spiralkredsløbet udviser en fra primitivitet til humanitet stigende skala, men kan ikke afslutte kredsløbet |
| 641. |
Humaniteten eller næstekærligheden er den eneste kontrast til det dræbende princip, der kan fuldende kredsløbet og bekræfter dermed de åndelige zoners eksistens |
| 642. |
Selve symbolforklaringen. Spiralkredsløbets vinter-, forårs-, sommer- og efterårszone. De fire årstider er til stede i alle kredsløb |
| 643. |
Årskredsløbets vinterprincip og væsenets barndom |
| 644. |
Årskredsløbets forårsprincip og væsenets ungdom |
| 645. |
Årskredsløbets sommerprincip og væsenets manddom |
| 646. |
Årskredsløbets efterårsprincip og væsenets alderdom |
| 647. |
Realiteter, der viser, at jordlivskredsløbet fortsætter. "Formeringsvæsener" og "skabevæsener" og disses "mellemstadier". Den seksuelle polindstilling og foreteelser, der ikke lader sig ændre ved "forførelse" eller "opdragelse" |
| 648. |
Det animalske væsen må ligesom visse vegetabilske væsener "tabe sin løvkrone" om "efteråret", men kan igennem sin "rod" og "bladløse stamme" overleve "vinteren" og opleve et nyt "forårs" komme. Den "døde gudesøn" opstår i et nyt fysisk legeme, gennem hvilket Guds ånd funkler videre frem igennem evigheden |
| 649. |
Døgnkredsløbets jævndøgn og solhverv |
| 650. |
Døgnkredsløbets vinter |
| 651. |
Døgnkredsløbets forår |
| 652. |
Døgnkredsløbets sommer |
| 653. |
Døgnkredsløbets efterår. Døgnkredsløbets virkninger opsluges af årskredsløbet |
| 654. |
Hvor døgnkredsløbet ophører, svinder livsbetingelserne for animalsk og vegetabilsk liv bort. Polområderne er uegnede for menneskelig manifestation eller tilværelse |
| 655. |
Jordklodens isregioner udgør dens "bruskregioner". Jordmenneskeheden udgør sædet for jordjegets højeste fysiske sansning |
| 656. |
Når makrovæsenet skaber en mindre heldig tilstand for sine mikrovæsener ved at vænne sig til forkerte drikke- og fødemidler |
| 657. |
Mikrovæsenerne og læsionerne i en makroorganisme |
| 658. |
Jordklodevæsenet repræsenterer en vis grad af invaliditet. Mikrovæsenerne (jordmenneskene) må overvinde virkningerne af denne invaliditet ved kunstig lys og kunstig varme |
| 659. |
Jordens forhold til solsystemets centrum er ikke helt i sit naturlige leje. Hvis jordmenneskene ikke havde forstået at overvinde følgerne af jordens invaliditet |
| 660. |
Hvorfor jordens forhold til solen i nogen grad må betragtes som abnormt |
| 661. |
Hvis denne abnormitet ikke eksisterede. En evig sommer i hele den tempererede zone |
| 662. |
Jordaksehældningens indtræden og fortidige gigantkatastrofer |
| 663. |
Makrovæsenets hidsighed, slagsmål og læsioner og dets mikrovæseners skæbne. Forceret udvikling. Hvis jordinvaliditeten manglede |
| 664. |
Forceret udvikling er ikke et spørgsmål om tid eller hastværk, men udgør derimod et spørgsmål om en udvidet udviklingsmulighed. Væsenernes tankefunktion og kontrasterne i kredsløbenes årstider |
| 665. |
Hvorfor der eksisterer forceret udvikling |
| 666. |
Det forrykkede akseforholds velsignelse for jordmenneskene |
| 667. |
Hvorfor jordaksen ikke kan få et pludseligt tilbagefald til sit naturlige leje. De af menneskene frembragte krige og lemlæstelser i jordorganismen udgør i jordjegets bevidsthed kun en sjælelig krise, der danner indledningen til "den store fødsel" og i Bibelen er bebudet som "dommedag". Dommedagens dom. Den "ny himmel og jord" |
| 668. |
Hvad vi blev vidne til igennem kredsløbsprincippet |
| |
Symbol nr. 11
Livsmysteriets løsning |
| 669. |
Formålet med symbol nr. 11 |
| 670. |
Livsmysteriets løsning er ikke stedsbetegnet, ligesom den samme løsning heller ikke kan findes eller udtrykkes igennem mål- og vægtfacitter |
| 671. |
Den materielle videnskabs facitter er en proklamation af livløse virkninger. Afsløring af jegets tilstedeværelse bag enhver skabelse og i ethvert væsen |
| 672. |
Jeget som udgørende "den første årsag" i enhver skabelse eller energiudløsning, samt de realiteter igennem hvilke dette bliver til kendsgerning |
| 673. |
Livsytringsfacitter. Naturen bliver synlig som udgørende "et levende væsen" |
| 674. |
Det primitive menneskes og det intellektuelle menneskes indstilling til naturen er på en vis måde på samme bølgelængde. Væsener, der benægter alt, hvad der ligger over det fysiske plan |
| 675. |
Hvorfor det primitive væsen "tror", og det kosmiske væsen ejer viden |
| 676. |
Jordmenneskene udgør med hensyn til deres indstilling til livsmysteriets løsning tre kategorier: "de troende", de "ikke-troende" og "de vidende" |
| 677. |
Væsener, der er modne for livsmysteriets løsning |
| 678. |
Det dræbende princip er brændpunktet i det store spørgsmål: "Hvad er sandhed". Symbolet og makrokosmos, mikrokosmos og mellemkosmos |
| 679. |
Symbolets tolvtakkede stjernefigur udtrykker livsmysteriets løsning eller 12 grundfacitter. Hvad der fordres for at forstå livsmysteriets løsning |
| 680. |
Stjernefigur nr. 1 – Alt er "noget" |
| 681. |
Stjernefigur nr. 2 – Årsag og virkning |
| 682. |
Stjernefigur nr. 3 – Logik |
| 683. |
Stjernefigur nr. 4 – Tænkning eller ideskabelse |
| 684. |
Stjernefigur nr. 5 – Det levende væsen |
| 685. |
Stjernefigur nr. 6 – "Jeg" og "det" |
| 686. |
Stjernefigur nr. 7 – Den årsagsløse årsag |
| 687. |
Jeget som udgørende et facit, der ikke kan udtrykkes i mål og vægt. Oplevelsesevnen som en underlegen egenskab |
| 688. |
Vi siger "jeg", "vi" og "vore". Hvorfor det ikke kan være hjernen, der er ophav til livet |
| 689. |
Der findes intet i jordmenneskets erfaringsmateriale, der beviser, at noget kan skabe sig selv |
| 690. |
Mentale perspektivforhold. Hvorfor de af menneskene frembragte ting accepteres som urokkelige beviser for et levende væsens eksistens, medens selve naturens egne frembringelser ikke accepteres som udgørende sådanne beviser, skønt de er ligeså logisk eller hensigtsmæssigt skabt |
| 691. |
Mentale nær- og fjernzoner og deres prægning af erkendelsesevnen |
| 692. |
Et middel til erkendelse af detaljerne i vort mentale områdes fjernzone |
| 693. |
Stridende imod normalitet at opfatte fjernzonens detaljer som selvskabte |
| 694. |
"Den årsagsløse årsag" udgørende et inderste centrum, overfor hvilket alt andet kun kan eksistere som periferi. Nævnte "årsagsløse årsag" udgørende "et levende noget" |
| 695. |
"Den årsagsløse årsag" udgørende vort jeg. Dette jeg er navnløst og udtrykkes derfor som "X1" |
| 696. |
Jeget har en skabeevne, der ligeledes er navnløs i sin natur og udtrykkes som "X2" |
| 697. |
Resultatet af jeget og dets skabeevne er også navnløst og bliver udtrykt som "X3" |
| 698. |
Stjernefigur nr. 8 – Det treenige princip |
| 699. |
Stjernefigur nr. 9 – "Guds billede efter hans lignelse" |
| 700. |
"Guds billede" kan ikke udtrykkes ved nogen timelig foreteelse, men fremtræder som væsener indeni væsener, organismer indeni organismer og gør derved medvæsener og omgivelser til noget af "Guds billede" og nærværelse for os |
| 701. |
Kun igennem kærlighedstræning kan sanserne åbne sig for Guds strålevæld. Jordmenneskets syn på Guddommen og medvæsenerne, når det mangler denne træning |
| 702. |
At tillægge Guddommen alt, hvad vi mener er "godt", og frakende ham alt, hvad vi mener er "ondt", er ikke en gudsdyrkelse i "ånd og sandhed". Det udgør selvdyrkelse og er dermed afgudsdyrkelse |
| 703. |
Vi kan ikke opleve næsten uden at være stedet for Guddommen. Hvem denne næste er |
| 704. |
At elske næsten uafhængig af hans frembringelser er at elske Gud over alle ting. Og kun den kærlighed alene er identisk med dette at dyrke Gud i "ånd og sandhed". Og kun igennem den bliver man ét med Faderen, vejen, sandheden og livet |
| 705. |
Jeget har været forud for sin nuværende organisme. Videnskaben er dogmatisk bundet til mål- og vægtfacitter |
| 706. |
Begreberne: "en seksuel akt", "barnet" og "forældre" dækker kun over energikombinationer og udgør således mål- og vægtfacitter |
| 707. |
Døden kan ikke i noget tilfælde være ophør af liv, men hører ind under skabelse eller viderebefordring af livets oplevelse. Al skabelse umulig, hvis døden ikke eksisterede |
| 708. |
Døden er et princip, vi arbejder med hvert sekund i vor tilværelse og umuligt kunne leve foruden. Hvorfor væsenerne nærer dødsfrygt |
| 709. |
Organismen udgør en på logik baseret energikombination eller blok og gør dermed et forud eksisterende tænkende og viljeførende "noget" til kendsgerning. At organismeskabelsen fremtræder som automatfunktion gør det yderligere til kendsgerning, at den nuværende organismes skabelse kun er et enkelt led i en uendelig kæde af sådanne organismeskabelser med samme jeg til ophav |
| 710. |
Hvorfor en organisme ikke er evig. Reinkarnation eller genfødsel som en nødvendighed |
| 711. |
Vor oplevelse af livet kan kun eksistere som et skiftende forhold til de to kontraster "lys" og "mørke". Dette forhold kan kun være enten en vandring imod lyset eller en vandring imod mørket. Drivfjederen i nævnte forhold er hungeren, og endemålet er mættelse |
| 712. |
Livet er en rytmisk bevægelse mellem de to yderpoler "hvile" og "virksomhed". Denne rytme er livets eget evige åndedræt eller pulsslag |
| 713. |
Skaber naturen hos millioner af mennesker en overordentlig mental sult eller hunger, overfor hvilken der ingen tilfredsstillelse er? |
| 714. |
Der findes tilfredsstillelse for enhver form for sult i kraft af loven for sansning, der betinger, at enhver ting har sin modsætning |
| 715. |
At et væsen kan nære ønsker, der umuligt kan tilfredsstilles i dets nuværende liv, som bevis for, at samme væsens tilværelse strækker sig længere end til dets nuværende organismes varighed |
| 716. |
Sult, længsel eller utilfredsstillelse kan kun eksistere som en forudgående betingelse for et hvilket som helst velvære. Utilfredsstillede ønsker og længsler som tråde eller bånd, der forbinder væsenerne med fremtidig forsat tilværelse hinsides døden og graven |
| 717. |
"Døden" kan ikke afbryde de energiudløsninger, længslerne repræsenterer. Der findes intet spild i naturen. Tilfældighed og kaos er illusioner og eksisterer kun som en "tænkt" modsætning til den intellektualitet, naturens egne skabemetoder har gjort til model eller grundlag for en hvilken som helst undervisning, skole eller læreanstalt og har dermed afsløret naturen som Guds bevidsthed |
| 718. |
Alle væsener er ved døden ufærdige væsener. Naturen har en mening med væsenernes ufærdige tilstand |
| 719. |
Naturen kender intet til skabelse af absolut kaos. Skabelse af kaos som bevidst tilsigtet kan kun ske i form af abnormitet. Kaos kan kun eksistere som en tænkt modsætning til den virkelighed, der lyser omkring os som kendsgerning |
| 720. |
Livet selv stadfæster væsenernes udødelighed som kendsgerning |
| 721. |
Forældreprincippet er ingen hindring for væsenets identitet som øverstbefalende i sin egen organismetilblivelse |
| 722. |
Det bliver til kendsgerning, at organismen udgør et enkelt brudstykke af en idé eller plan, der udelukkende kun kan færdigmanifesteres igennem mange efter hinanden følgende organismer |
| 723. |
Ethvert væsens fysiske organisme vil være uden mening, hvis den ikke ses som et brudstykke af den idé eller plan, som samtlige levende væseners organismer gør til kendsgerning |
| 724. |
At der ligger et ønske bag organismeskabelsen af så store dimensioner, at dets kredsløb og dermed dets tilfredsstillelse ikke kan tilendebringes i en enkel organismes eksistenstid, bliver til kendsgerning igennem organismens fremtræden som trin i en skala og igennem væsenets rædsel for at dø. I væsenets ønske om fortsat tilværelse udover den nuværende organismes eksistenstid ser vi den fysiske refleks af den idé, der ligger bag organismeskabelsen |
| 725. |
At denne refleks eksisterer bliver til kendsgerning igennem de store profeters og verdensgenløseres udødelige ord og facitter, der trods al materialisme står endnu mere strålende som det eftertragtede mål og fredfyldte mentale havn for alle jordmennesker. Alle iler imod opfyldelsen af julens budskab "fred på jorden", men deres veje er forskellige |
| 726. |
Alle former for krige er ikke en kamp for eller imod lyset, dets besiddelse er alles dybeste ønske, men udelukkende en kamp om lyset eller idealernes forældede hylster, terminologi eller sprogmæssige iklædning |
| 727. |
Den robuste materialist lever dybest set i håbet på eksistensen af det lys, han benægter. Hvis han ikke levede i dette håb |
| 728. |
Hvis væsenernes udødelighed ikke eksisterede |
| 729. |
Genfødslen som den eneste foreteelse, der kan garantere, at væsenernes skæbner ikke er identisk med kaos eller tilfældighed |
| 730. |
Et tilbageblik over de resultater, på hvilke det tiende grundfacit "udødelighed" er baseret |
| 731. |
Stjernefigur nr. 10 – Udødelighed |
| 732. |
Genfødsel gør væsenet til herre over tiden |
| 733. |
Hvorfor væsenerne kommer til verden med forskellige kvalifikationer, evner og anlæg. Ingen kan få evner eller anlæg foræret i vuggegave |
| 734. |
Hvorledes talenter og anlæg bliver til |
| 735. |
Hvorledes det ses, at talentet ikke går under sammen med den fysiske organisme. At talenterne fremtræder som udtryk for trin gør dem identiske med en erfaringsgrad, individet undertiden udelukkende kan have tilegnet sig i tidligere liv |
| 736. |
Talenterne kan ikke være en arv fra forældrene, men er en konsekvens fra væsenets egen i tidligere liv oplevede erfaring og øvelse |
| 737. |
Talentets udvikling i form af "A-viden", "B-viden" og "C-viden" |
| 738. |
Med talentudviklingens analyse bliver alle organfunktioners fuldkomne logik eller planmæssighed afslørede som en realistisk dokumentation af, at vort jeg har haft en uoverskuelig tilværelse forud for dets nuværende, og uden hvilken denne sidste ville være en umulighed |
| 739. |
Talentet er "C-viden" overført af jeget fra fortidige liv til dets nuværende i kraft af dets skæbneelement og talentkernefunktion |
| 740. |
Hvis genfødelsen ikke eksisterede, ville tilværelsen være kulminationen af uretfærdighed. Perversitet ville være naturens normale funktion |
| 741. |
Væsenernes lidelse kan ikke retfærdiggøres ved at komme efterfølgende væsener til gode. Uden genfødsel bliver ethvert udviklingstrin ikke alene en total overflødighed, men også en ligefrem umulighed |
| 742. |
Talentudviklingens analyse nødvendig for at komme til den fuldkomne afsløring af sandheden. – Hvis genfødelsen ikke eksisterede, og vi kun eksisterede i vort nuværende liv, måtte vi frygte Guddommen mere end djævelen. – Den logiske konsekvens af gudsbegrebet i den kristne opfattelse lader det være uden forbindelse med selve det virkelige liv |
| 743. |
De forudsætninger, der bevirkede, at kristendommen kunne blive en livserkendelse, på hvilken humanitetens kultur kunne begynde at nå frem i dagens klare lys |
| 744. |
Hvorfor de autoriserede hovedreligioner opløser sig i små intolerante sekter eller samfund, der mere eller mindre bekriger hverandre |
| 745. |
Ved at benægte reinkarnation vil de kirkelige autoriteter være uden det logiske mellemled, der forbinder de store religiøse facitter med virkeligheden. – Et evigt liv efter døden kan ikke retfærdiggøre væsenernes nuværende uforskyldte lidelser, ligesom et evigt liv ikke er noget, der kan opstå. – Et uskyldigt væsens korsfæstelse for de skyldiges synder kan heller ikke erstatte det manglende logiske led mellem de overleverede facitter og det virkelige liv, ja, vil endog blive mere og mere synlig som en besudling af den alkærlige rene Guddom |
| 746. |
Væsenernes hunger efter en virkelig intellektuel bro fra de store facitter til det praktiske daglige livs erfaringer kan ikke mere tilfredsstilles med trosformularer, men udelukkende kun med en videnskabelig erkendelse af "udødelighed" og den heraf følgende genfødsel |
| 747. |
Hvad vi så i kraft af talentudviklingens analyse |
| 748. |
Reinkarnationens eller genfødslens velsignelser |
| 749. |
Væsenets skæbne er dets egen af det selv skabte himmelbane igennem altets lys-, rum- og tidssfærer eller selve Guddommens mentalitet |
| 750. |
Jordlivene og skæbnen |
| 751. |
Stjernefigur nr. 11 – "Det, et væsen sår, skal det høste" |
| 752. |
Hvad livsmysteriets afsløring har vist os. Altet er kulminerende logik og dermed intellektuel tanke, bevidsthed og vilje eller kulminerende kærlighed |
| 753. |
Guddommen bliver til kendsgerning. Vi får åbnet adgangen til at tale med Guddommen, som man taler med sin næste. Vor næste er udgørende Guddommens sanseredskab overfor os |
| 754. |
Vort forhold til vor næste er det samme som vort forhold til Guddommen og danner basis for Guddommens reaktion overfor os. "Telepatisk" forbindelse med Guddommen er ikke altid påkrævet |
| 755. |
Når den telepatiske forbindelse med Guddommen er påkrævet. Vor næstes sansemæssige begrænsning er begrænsningen af, hvad Guddommen kan opleve igennem ham |
| 756. |
Den personlige bøn til Guddommen i enrum er baseret på telepati. Telepati er en psykisk tankeoverføring til psykiske væsener, der har til opgave at tjene den, der i form af bøn henvender sig til Guddommen. Disse væseners indsats ligger til grund for det, vi kalder "mirakler" |
| 757. |
Et "mirakels" fremkomst er ligeså naturlig som enhver anden form for skabelse. "Skytsånder" eller "engle". Hvorfor en bøn til Guddommen ikke altid udløser sig i en omgående "mirakuløs" bønhørelse. Bønner der bliver bønhørte |
| 758. |
Den intime korrespondance med Guddommen bliver til "kosmisk bevidsthed" |
| 759. |
Den "intime" og den "legemlige" henvendelse til Guddommen |
| 760. |
Når man vil gøre sig håb om et virkeligt intimt forhold til Guddommen og om bønhørelse |
| 761. |
Et supplement til livsmysteriets løsning, der gør denne endnu mere guddommeligt lysende og varmende. Ethvert levende væsens eksistens er en samtale med Guddommen. Forholdet er som "fader og søn" |
| 762. |
Stjernefigur nr. 12 – "Alt er såre godt" |
| |
12. kapitel
Livssubstanser |
| 763. |
Introduktion |
| 764. |
Alt er identisk med midlertidigt liv, der er i færd med at blive forvandlet og derved udtrykkende et evigt "nogets" eksistens |
| 765. |
Livets udtryksformer er det samme som dets synlige substanser. "Kosmiske kemikalier" |
| 766. |
Det højeste resultat af "kosmisk kemi". I kraft af spiralerne er den "kosmiske kemiker" givet evnen til at blive det, han ønsker |
| 767. |
Spiralerne er livets generalkolorit. De tre "X'er" er det levende væsens kolorit eller den del af samme væsen, der er tilgængelig for sansning og skabelse |
| 768. |
Jegets skiftende kolorit som identisk med "årsag og virkning" |
| 769. |
Skabelse består ikke i at frembringe "noget" af "intet", men i at forvandle eller omskabe allerede eksisterende skabte ting. Skabeevnen er en nedbrydnings- og en opbygningsevne. Intet nyt kan skabes uden ved tilintetgørelsen af noget andet. "Kosmisk kemi" er en nedbrydnings- og opbygningsproces |
| 770. |
Vor oplevelse af livet kan kun finde sted på et fundament af ruiner. Den materielle videnskab og "bladene" på "livets træ" |
| 771. |
Stammen, grenene og konturerne eller kronen på "livets træ". Hvad "livets træ" har til opgave |
| 772. |
"Kosmiske skove". "Kosmisk kemi" er det samme som jegets kolorering |
| 773. |
Livssubstans nr. 1 – Urbegæret |
| 774. |
Livssubstans nr. 2 – Sult |
| 775. |
Livssubstans nr. 3 – Mættelse |
| 776. |
Livssubstans nr. 4 – Afføring |
| 777. |
Livssubstans nr. 5 – Stoffet eller materien |
| 778. |
Hvorfor udtrykket "livssubstans" gøres til fællesbetegnelse for alle førende detaljer i specialanalyseringen af selve livet eller bevidstheden |
| 779. |
Samarbejdet mellem de tre "X'er" udgør det, der er tilgængeligt for sansning eller det, der udgør bevidstheden eller livet. Jeget som det "faste punkt" i det levende væsen |
| 780. |
Sansning er kun konstateringen eller udmålingen af bestemte former for bevægelse. Ved livskildens udspring |
| 781. |
Livskilden er bevægelse. Dens udspring er at finde i området for "X2". Grænsen mellem "X1" og "X2" |
| 782. |
I området for "X3" findes intet absolut "fast punkt". Alt er her bevægelse. Jordkloden tager alt med i sin bevægelse fremover i rummet |
| 783. |
Hvorfor vi opfatter visse ting som "faste punkter". De udgør i virkeligheden illusioner, er skjulte bevægelser |
| 784. |
En skabt ting repræsenterer forskellige former for bevægelse, ikke alene i afstand, men også i tilstand. Der er bevægelse i alt, hvad der befinder sig indenfor området af "X3". Bevægelse er en betingelse for enhver tings tilgængelighed for sansning |
| 785. |
Det bliver en kendsgerning, at det absolut "faste punkt" umuligt kan forekomme indenfor en sansehorisonts område. Hvorledes det absolut "faste punkts" eksistens og position udenfor sanseområdet eller bevægelsen bliver til kendsgerning |
| 786. |
Da alt indenfor området "X3" er bevægelse, må vi vende tilbage til området for "X2" for at finde bevægelsens allerførste udspring og dermed grænsen mellem livet og livets herre |
| 787. |
Hvorledes man kan vide, at der eksisterer andet end bevægelse. Bevægelse afslører et "villende noget". Der, hvor det "villende noget" ikke behersker bevægelsen indenfor sit eget område, opstår det, vi kalder "katastrofer" |
| 788. |
"X2" udgørende området for bevidsthedslivets forbindelse med "det guddommelige noget". På tærskelen til bevidsthedens eller livets allerførste spæde morgendæmring |
| 789. |
Når jeget og "bevægelsen" mødes |
| 790. |
"Bevægelsen" har sit alfa og omega i "X2". Ophavet til "bevægelsen" eller "X1" bliver til kendsgerning ved indirekte sansning |
| 791. |
Det over "bevægelsen" herskende "noget" er ikke her eller der. Det findes ikke oppe eller nede. Det kan kun eksistere med analysen: "noget som er" |
| 792. |
"Jeg" og "det" udgør analysen af det levende væsens egen fornemmelse af sig selv |
| 793. |
Jeget fornemmes som det dybeste i vor egen organismes midtpunkt. Hele vor fremtræden er en pointering af "jeg" og "det". Jeget er det "faste punkt", hvorom al "bevægelse" drejer sig. "Det treenige princip" bekræftes igennem vor egen fornemmelse af livets oplevelse |
| 794. |
Jeget kan "vende" energierne eller bevægelsen. Jeget er "immaterielt" |
| 795. |
Vor fornemmelse af livet er at udtrykke som en "indre ubevidst del" og en "ydre bevidst del". Materialistens benægtelse af jegets eksistens og en erkendelse, der udtrykker tilstedeværelsen af "noget" i den "ubevidste del" af fornemmelsen af livsoplevelserne |
| 796. |
Væsenets "jeg-begreb" og begreberne om "guder" og "ånder" og lignende er den "hjertets overflødighed, hvoraf munden taler" og bekræfter tilstedeværelsen af "noget" i væsenets bevidsthed, for hvilket det har måttet skabe udtryk, endnu inden det har digterisk eller intelligensmæssigt talent |
| 797. |
"Jeget", "guder" og "ånder" udtrykker ikke noget, der er produkter af digterisk eller intelligensmæssig opfindsomhed, men er kendetegn, ved hvilke man henholdsvis har markeret sit eget såvel som andre væseners forekommende "selv" |
| 798. |
Da det er en kendsgerning, at virkningerne af jeget eksisterer, bliver det også en kendsgerning, at jeget eksisterer, idet ingen virkning kan eksistere uden årsag |
| 799. |
At der er noget, vi udtrykker som "ånd", gør også jegets eksistens til kendsgerning. "Ånd" og "materie" |
| 800. |
Væsenerne kan jonglere med materien i deres "indre verden", ligesåvel som de kan jonglere med materien i den fysiske verden og frembringer derved det, vi udtrykker ved begreberne "tankefunktion" eller "åndsarbejde" |
| 801. |
Manifestation og skabelse. Den materielle verden kan kun eksistere som en afspejling af de levende væseners "indre verden" |
| 802. |
At væsenerne har måttet danne sig udtryk for de to verdeners indgriben i deres praktiske daglige liv er også medvirkende bevismateriale for den "åndelige verdens" eksistens |
| 803. |
Hvorfor det levende væsen tror, at naturens skabelsesprocesser "bliver til af sig selv" |
| 804. |
Hvorfor jordmennesket fra et vist stadium kun opfatter sig selv af de autoritativt erkendte medvæsener som "levende", men opfatter "naturen" som en kombination af "døde materier" |
| 805. |
Det gamle ord, "Guds ånd svævede over vandene", bliver til virkelighed. Hvorfor nævnte ord udtrykker naturen som "vandene". "Ånd" og "den hellige ånd" |
| 806. |
Jeget fremtræder som et usanseligt midtpunkt eller centrum i vor bevidsthed og fornemmes derfor som et "blindpunkt" |
| 807. |
Hvis jeget ikke fornemmes som et "blindpunkt" |
| 808. |
Vi sanser ikke en tings virkelige natur, men derimod kun forholdet mellem denne ting og vort eget jeg. Der, hvor en ting ikke udgør et eller andet forhold til vort jeg, er den usanselig for os og bliver til "noget nr. 1" |
| 809. |
Det gamle ord, at "enhver opfattelse er afhængig af øjet, der ser", bliver til virkelighed. Hvorfor væsenernes opfattelser bliver "relative". Perspektivprincippet |
| 810. |
Et tilbageblik på det materiale, hvormed vi kan dokumentere jegets eksistens |
| 811. |
Væsenets fremtræden som individualitet er udelukkende baseret på jegets eksistens. Hvis individualiteten kun var et fantasibillede. Materialistens benægtelse af jegets eksistens er bevis for hans egen individualitets urokkelighed |
| 812. |
Jeg-fornemmelsen eksisterer hos dyret kun som "ejendomsfølelse". Jegfornemmelsen og spiralen |
| 813. |
Hvorfor jeget eksisterer som et absolut "fast punkt" og betydningen af denne dets eksistens |
| 814. |
Den moderne videnskab og det absolut "faste punkt". Et felt, hvor jordmennesket allerede nu "ser kosmisk" |
| 815. |
Hvorfor den materielle forsker eller jordmennesket ikke "ser kosmisk". Sanseevnens "linsehinde", "billedhinde" og "billedpunkt" |
| 816. |
Sålænge væsenerne kun sanser med underbevidstheden, bliver deres opfattelser "relative" |
| 817. |
Det levende væsen skal ikke blive ved med at leve i "relative" opfattelser. Jordmenneskets opfattelse i det felt, der ligger i dets sanseevnes brændpunkt |
| 818. |
Den materiekombination, vi kalder "levende væsener", "mennesker" eller "dyr", er kun hylstre, i hvilke det viljedirigerende "noget" eller "X1" skjuler sig. Hvorfor jordmennesket antager disse kombinationer for at udgøre det endelige ophav |
| 819. |
"Det relative syn" og "det absolutte syn". "Det kosmiske klarsyn" |
| 820. |
De evige facitter såsom: det treenige princip, ethvert af de tre "X'er", evighedslegemet, over- og underbevidstheden m.fl. eksisterer i kraft af det absolutte syn og udgør selve det evige væsen. Relativiteterne er dette evige væsens ydre skiftende lys eller stråleglans. Når man benægter den "kosmiske bevidsthed" samtidig med, at man oplever "relativiteterne" |
| 821. |
Bevægelse, bevidsthed og liv er identiske. Alt er "livssubstanser" |
| 822. |
Hvorledes "bevægelsen" bliver til "livsytring". Livet er kun en jongleren med indtryk og udtryk |
| 823. |
Der, hvor jordmennesket ikke kan se "bevægelsen" som "livsytring", opstår materialismen eller den overtro, at "tingene bliver til af sig selv". Materialismen er også et af de stadier, der må forsvinde for det "kosmiske klarsyn" |
| 824. |
Livssubstans nr. 6 – Jegets "vending" af "bevægelsen" eller "energien" |
| 825. |
Jegets "vending" af "bevægelsen" udgør den dybeste analyse af princippet "seksualisme". "Undfangelse", "svangerskab" og "fødsel" er kun stadier i "bevægelsens" af jeget udførte "vending" |
| 826. |
Alle befrugter alle, ligesom alle bliver undfanget af alle. Livets oplevelse er i absolut forstand seksuel udløsning. Hvorfor livsfunktionerne ikke altid er en nydelse. Det ubehagelige er ligeså nødvendigt som det behagelige |
| 827. |
Seksualismen hos det jordiske menneske er spaltet i to grupperinger, hvoraf kun den ene erkendes som "seksualisme" |
| 828. |
"Enpolede væsener". "Specielle hanvæsener" og "specielle hunvæsener" |
| 829. |
"Den maskuline pol" |
| 830. |
"Den feminine pol" |
| 831. |
De to køns afhængighed af hinanden. Et lykkeligt ægteskab |
| 832. |
Jordmenneskets fremtræden som "specielt hanvæsen" og "specielt hunvæsen" er degenererende til fordel for skabelsen af hunger efter ting, der ligger helt udenfor begæret efter at besidde noget specialvæsen af modsat køn |
| 833. |
Individer af hvert køn må dele det modsatte køns beundring med en i dette køn opstået ny interessesfære |
| 834. |
Ægteskabet indenfor det nuværende jordmenneskelige udviklingsstadium. "Hvedebrødsdagene" er kun et tilbageblik ind i jordmenneskets "tabte paradis". Dets vej går urokkeligt mod et nyt paradis på hidtil uanede mentale højder eller lysende tinder |
| 835. |
Den ny interessesfære i kønnene og de overleverede religiøse traditioner og dogmer |
| 836. |
Forskellen på de nidkære "rettroende" og den ædle "vantroende" |
| 837. |
To store udviklingsepokers møde med hinanden. Verdensgenløseren og det ægteskabelige monopol |
| 838. |
Mellemstadierne mellem enpolet og dobbeltpolet tilstand skaber degeneration indenfor ægteskabet. Den seksuelle drift er mere frigjort hos jordmennesket end hos dyret |
| 839. |
Væsenerne ønsker kønsnydelsen, men søger ved hjælp af deres intelligens at komme udenom dens naturlige følger eller virkninger: befrugtningen og afkommet. Organismernes forvandling og andre fremragende degenerationstegn |
| 840. |
At indgå ægteskab for at undgå eller for at camouflere den dobbeltpolede tilstand er stridende imod alle naturlove og er en forbrydelse imod den anden part i ægteskabet. Mønsterværdige dobbeltpolede væsener. "Den højeste ild" eller en seksuel sfære, der forener individet med Guddommen, giver det overskygningen af "den hellige ånd" eller "kosmisk bevidsthed" |
| 841. |
Man kan ikke ved en abnorm seksuel indstilling eller særlige eksperimenter opnå "indvielse" eller "kosmisk bevidsthed" |
| 842. |
De prostituerede kvinder. Alfonseriet og dettes virkninger |
| 843. |
Den mandlige prostitution og dens virkninger: seksuel degeneration, kronisk arbejdsløshed, sløvsind, plattenslageri og uærlighed, væsenernes omformning til psykopater, der igen fører til internering, kastration og hospital |
| 844. |
Hvorfor mænd, gifte såvel som ugifte, søger prostitutionens kvinder. Når den erotiske trang er altfor dominerende i forhold til forelskelsesevnen |
| 845. |
Hvorfor ægtemænd foruden hustruen også har "elskerinder". Når forelskelsesevnen er altfor dominerende i forhold til den erotiske trang. "Elskerindernes" skæbne |
| 846. |
I abnormiteternes forgård |
| 847. |
Grunden til, at man søger seksuel udløsning må være den, at man trænger til den, og ikke dette, at man trænger til penge |
| 848. |
Når en naturlig seksuel sult ikke bliver tilfredsstillet |
| 849. |
Hvorfor jordmennesket blindt styrter sig ud i mørke seksuelle skæbnebaner |
| 850. |
Hvorfor dette, "at holde sin sti ren", ikke altid er at følge de autoriserede dogmer |
| 851. |
Hvorfor de almindelige moralvogtere eller prædikanter som regel er de sidste til at forstå det store bud "du skal elske din næste som dig selv" |
| 852. |
Ligesom individets sympati eller kærlighed til det modsatte køn kun kan eksistere som en organfunktion, således kan dets kærlighed til sit eget køn også kun eksistere som en organfunktion. Denne sidste kærlighed eller alkærlighedens vårbrud |
| 853. |
"Syndefaldet" har gennemgået en fænomenal udvikling |
| 854. |
Råbet efter Guddommen er stærkere end nogen sinde før. Den forlorne søn finder, efter den lange rejse igennem tiden, rummet og mørket, Faderen i – sit eget bryst, og livet bliver blændende lys |
| 855. |
Når individet begynder at føle stærk sympati for sit eget køn. Platonisk kærlighed |
| 856. |
Ulykkelig kærlighed |
| 857. |
Begreberne "kvindehader" og "mandfolkehader". Når individet må erkende, "at det ikke er som de andre" |
| 858. |
Samfundets forfølgelse af "homoseksuelle" |
| 859. |
Hvorfor begrebet "syndere" blev en generalopfattelse for jordmenneskene |
| 860. |
Hvorfor troen på "nåden" og "syndernes forladelse" ved Jesus Kristus kom ind i verden |
| 861. |
Hvad "syndernes forladelse" giver det troende menneske |
| 862. |
Hvorfor Jesus bruger formlen "dine synder er dig forladt" |
| 863. |
Den nuværende autoriserede kristendom er kun en vis lokalt tilpasset fase i verdensgenløsningen for de til en vis grad endnu fremtrædende tilhængere af "Det Gamle Testamentes" Gud |
| 864. |
Jesu samtale med Nikodemus afslører en hel anden side i Verdensgenløserens mission end den at give "syndernes forladelse" |
| 865. |
Hvorfor de "troende" mener, at det er "dåben" og ikke genfødslen eller reinkarnationen, der er samtaleemnet mellem Jesus og Nikodemus |
| 866. |
Nikodemus kom ikke til Jesus for at få "syndernes forladelse", men for at få del i den højintellektuelle side ved hans forkyndelse eller budskab |
| 867. |
Jesus kender reinkarnationen eller genfødslen, men ved, at det ikke er nær alle, der kan forstå den |
| 868. |
"Syndernes forladelse" var ikke det mest højintellektuelle eller centrale ved Jesu mission, men derimod hans visdomsforkyndelse |
| 869. |
Kun igennem udviklingen kan væsenerne forvandles fra "dyr" til "gudemenneske" og ikke igennem "syndernes forladelse" |
| 870. |
Hvis man fornægter reinkarnationen, er man stadig med til at korsfæste Verdensgenløseren |
| 871. |
Verdensgenløseren påpeger en tilværelsesform, hvor man ikke fødes af kvinder |
| 872. |
Hvorfor Verdensgenløseren må betegne reinkarnation og udvikling ved formlerne "himmeriges rige", "det evige liv" og "opstandelse" |
| 873. |
Jesus sammenligner en kommende ny tilværelsesform med "englenes" i "himlen" |
| 874. |
Verdensgenløseren skelner imellem "himmeriges rige" og "himlen" |
| 875. |
"Himmeriges rige" er den gennem udviklingen fuldkommengjorte fysiske væremåde, der helt vil forvandle jorden til en "ny jord" og en "ny himmel" |
| 876. |
En retfærdiggørelse af Verdensgenløserens forjættelse om "arven" af "det evige liv" |
| 877. |
Når man betragter den højintellektuelle side ved Verdensgenløserens manifestation som mindre væsentlig |
| 878. |
Verdensgenløseren og de intellektuelt retfærdighedshungrende væsener |
| 879. |
Verdensgenløsningens højeste idealer og forskrifter bliver identisk med vort eget daglige livs kendsgerninger |
| 880. |
Vore analysers kontakt med Bibelens højeste visdomsord og forjættelse |
| 881. |
"Himmeriges rige" er det samme som udviklingsspiralens tredje afsnit eller "det rigtige menneskerige" |
| 882. |
Verdensgenløserens totalindstilling til "himmeriges rige" og "helvede" |
| 883. |
Begreberne "himmel" og "helvede" er kun to formler, hvormed man foreløbig dækker individernes spørgsmål: "Hvorhen efter døden?" – |
| 884. |
Tvivl og vantro er en naturlig foreteelse og kan ikke lægges nogen til last |
| 885. |
Tvivl og vantro er det samme som "hungeren efter retfærdighed" |
| 886. |
De bibelske formler eller udtryk bliver ikke ved med at være fyldestgørende |
| 887. |
Vrede i sit indre overfor næsten giver "skyldighed overfor visdommen" |
| 888. |
Med skældsord eller andre kampmidler at forfølge sin næste giver "skyldighed overfor den jordiske øvrighed" |
| 889. |
Individet har et domæne, der er ganske urørligt af den jordiske øvrighed |
| 890. |
Et væsen, der siger: "Du dåre" overfor sin næste, hører også til dem, "der ikke vide, hvad de gøre" |
| 891. |
Det "åndelige helvede" og de jordiske lidelser |
| 892. |
Det "åndelige helvede" er totalt nytteløst |
| 893. |
Det "åndelige helvede" er værdiløst som skræmmebillede og kan heller ikke retfærdiggøres ved sakramenterne |
| 894. |
Det "åndelige helvede" udviser disharmoni mellem Guddommens og Verdensgenløserens mentalitet |
| 895. |
Verdensgenløserens opfattelse af "helvede" |
| 896. |
Intet væsen kan blive offer for et "evigt helvede", ligesom samme "helvede" ikke er udtryk for almindelig fysisk ild |
| 897. |
Den kirkelige kristendoms opfattelse af "helvede" og konsekvenserne heraf |
| 898. |
Hverken rigdom eller fattigdom, hverken sundhed eller sygdom kan være udtryk for gunstbevisninger eller straf fra Forsynet |
| 899. |
Kunsten at skabe en lykkelig skæbne |
| 900. |
"Helvede" er vejen til "himmeriges rige" |
| 901. |
Verdensgenløseren opfatter ikke "helvedes ild" som materiel fysisk ild |
| 902. |
Væsenernes højst forskellige indstilling til deres omgivelser afslører en mental vækst, der yderligere formes af Verdensgenløserens og profeternes forskrifter og idealer |
| 903. |
Den i væsenet fremtrædende mentale hunger og mættelse afslører, at dets mentalitet umuligt kan have begyndt og ligeså umuligt vil kunne afslutte sin bane i et enkelt jordliv |
| 904. |
Livets totale meningsløshed og uretfærdighed, hvis reinkarnationen eller genfødelsen ikke eksisterede |
| 905. |
Naturen stadfæster med urokkelig autoritet livets og Forsynets guddommelighed, logik og kærlighed |
| 906. |
Væsenernes lidelser eller ulykkelige tilstande udgør ikke de af Forsynet tilsigtede færdige slutresultater, men er kun mellemstadier på vejen til disse |
| 907. |
Jordmenneskene er endnu ufærdige væsener og er derfor ikke i kontakt med det fuldkomne stadium for animalsk liv, jorden ved sin forvandling allerede er i stand til at yde dem |
| 908. |
"Helvede", de ulykkelige skæbner eller lidelserne er ufærdige stadier i den store skabelsesproces |
| 909. |
Jordmenneskenes domæne passer endnu ikke ind i selve jordklodens domæne, men er i smeltediglen |
| 910. |
Menneskehedens indre stærkeste længsel er urokkeligt rettet imod humanisme |
| 911. |
En åben dør ind til den makrokosmiske mentalitet, der har ønsket jordens forvandling. Vort begær efter humanisme er en dråbe af makrovæsenets eller den skabende magts ønske om jordforvandlingens fuldkommengørelse |
| 912. |
Den sande videnskabelige forsker kan ikke undgå i det mindste som hypotese at måtte acceptere et levende, tænkende ophav bag naturen eller jordens forvandlingsproces |
| 913. |
Den fuldkomne adgang for ethvert jordmenneske til klodens livsressourcer er kun et tidsspørgsmål |
| 914. |
Jordmenneskehedens mentalitet udvikler sig og bliver mere og mere i kontakt med skabelsesprocessens mål eller plan |
| 915. |
Den store skabelsesproces og jordmenneskets idealer. Idealer, der tidligere førte til "Valhal", fører i dag til tugthus, straf og nedværdigelse, medens idealer, der tidligere førte til "Helheim", i dag fører til "himmeriges rige" |
| 916. |
Humanismens atmosfære begynder at overskygge kloden så stærkt, at den tilsidst vil bringe krigen, ufreden og lidelserne til at forsvinde fra jordens overflade, sfære og område |
| 917. |
Da den store skabelsesproces og jordmenneskenes udvikling er kulminerende kærlighed, er der ikke her plads til noget "evigt helvede", "evig fortabelse" ligeså lidt som i absolut forstand til "synd" eller "syndere" |
| 918. |
Hvorledes begreberne: "den vrede Guddom", "straf" for "synd" eller "helvede" fra et vist primitivt mentalt trin er logiske tankeslutninger eller hypoteser |
| 919. |
Hvorfor Verdensgenløseren henviser til "helvedes ild" |
| 920. |
Vore analyser i "Livets Bog" og Verdensgenløserens og Bibelens store sandheder |
| 921. |
Den materien eller stoffet iboende energi eller kraft kan kun eksistere som identisk med mikrovæseners kollektive bevidsthedsudfoldelse |
| 922. |
Hvorfor vi ikke evigt kan beholde vor nuværende fysiske organisme |
| 923. |
"Fødsel" og "død" som konsekvenser af organvæsenernes hurtigere passage gennem spiralkredsløbet end makrovæsenets |
| 924. |
Når makrovæsenets hunger- og mættelsesrytme ikke passer sammen med organvæsenernes hunger- og mættelsesrytme |
| 925. |
Hvorfor genfødslen eller reinkarnationen er en betingelse for livets beståen |
| 926. |
Vore analyser retfærdiggør Verdensgenløserens udtalelser |
| 927. |
Afslutning på en stor bianalyse og hvorfor vi har ført læseren igennem den |
| 928. |
Livssubstans nr. 7 – "Undfangelse" eller "modtagelse af energi" |
| 929. |
Behags- eller vellystfornemmelsen igennem den elskede og igennem naturen er identisk |
| 930. |
Hvorfor alt, kosmisk set, er "glædesnuancer" |
| 931. |
Livssubstans nr. 8 – Afgivelse af energi i undfangelsesakten |
| 932. |
Livssubstans nr. 9 – "Lykken" eller "saligheden" |
| 933. |
Livssubstans nr. 10 – "Ulykken" eller "helvede" |
| 934. |
Livssubstans nr. 11 – Skæbneelementet |
| 935. |
Livssubstans nr. 12 – Viljen |
| 936. |
Livssubstans nr. 13 – A-viden |
| 937. |
Livssubstans nr. 14 – B-viden |
| 938. |
Livssubstans nr. 15 – C-viden |
| 939. |
Livssubstans nr. 16 – Talentkernen |
| 940. |
Livssubstans nr. 17 – Den maskuline pol. Livssubstans nr. 18 – Den feminine pol |
| 941. |
Livssubstans nr. 19 – "Hankøn" eller "hanvæsen". Livssubstans nr. 20 – "Hunkøn" eller "hunvæsen" |
| 942. |
Livssubstans nr. 21 – "Dobbeltkøn" eller "det fuldkomne menneske" |
| 943. |
Livssubstans nr. 22 – Talentkernen for instinkt. Livssubstans nr. 23 – Talentkernen for tyngde. Livssubstans nr. 24 – Talentkernen for følelse. Livssubstans nr. 25 – Talentkernen for intelligens. Livssubstans nr. 26 – Talentkernen for intuition. Livssubstans nr. 27 – Talentkernen for hukommelse |
| 944. |
Livssubstans nr. 28 – Overbevidstheden |
| 945. |
Livssubstans nr. 29 – Underbevidstheden |
| 946. |
Livssubstans nr. 30 – Fornemmelsen af "ubehag". Livssubstans nr. 31 – Fornemmelsen af "behag". Livssubstans nr. 32 – Kontrastprincippet |
| 947. |
Livssubstans nr. 33 – Jegets fremtræden som "et levende væsen" |
| 948. |
Livssubstans nr. 34 – Skæbnen |
| 949. |
Livssubstans nr. 35 – Jegets "natbevidsthed" |
| 950. |
Livssubstans nr. 36 – Jegets "dagsbevidsthed" |
| 951. |
Livssubstans nr. 37 – "Frigjorthedsfornemmelsen". Livssubstans nr. 38 – "Stedbundethedsfornemmelsen" |
| 952. |
Livssubstans nr. 39 – "Det timelige" (det stedbundne noget). Livssubstans nr. 40 – "Det evige" (det frie noget) |
| 953. |
Det levende væsens struktur |
| 954. |
"Skæbnen" udgør den samlede oplevelse af "helvede" og "himmerige". "Helvede" som kulminationen af livsoplevelsens sammenbrud |
| 955. |
Jegets totale "fri vilje" |
| 956. |
Tankeinvaliditet som årsag til benægtelsen af individets "fri vilje" |
| 957. |
Hvorfor analysen af "det guddommelige noget" eller jeget er vanskelig at opfatte, skønt den er den enkleste, der findes |
| 958. |
Forskeren søger, om end ubevidst, en anden art facitter end mål- og vægtfacitter |
| 959. |
Livssubstans nr. 41 – Mål- og vægtfacitter. Livssubstans nr. 42 – Den på mål- og vægtfacitter baserede magt |
| 960. |
Mål- og vægtfacitter afføder spørgsmålet: "Hvem er livet?" |
| 961. |
Naturmennesket mangler ikke svar på spørgsmålet: "Hvem er livet?" – |
| 962. |
Materialistens åndelige uformuenhed |
| 963. |
Materialistens fysiske kapacitet og Bibelens udtryk for dette væsen |
| 964. |
"Syndefaldet" og dets virkninger |
| 965. |
"Syndefaldets" virkninger og den nuværende jordmenneskehed. "Syndefaldet" er en beretning om kredsløbet |
| 966. |
Livssubstans nr. 43 – "Syndefaldet" som dyrets "selvopholdelsesdrift" |
| 967. |
Livssubstans nr. 44 – Det kulminerende "dyr" eller den gudløse materialist |
| 968. |
Lignelsen om den fortabte søn sigter til et bestemt stadium i spiralkredsløbet |
| 969. |
Lignelsen om den fortabte søn giver et ufejlbarligt kendetegn på, hvem der er den "fortabte søn" |
| 970. |
Jordmennesker, der ikke kan udtrykke kulminationen af den fortabte søns tilstand |
| 971. |
Den gudløse materialist udtrykker Bibelens fortabte søn eller Guddommens største modsætning |
| 972. |
Livssubstans nr. 45 – "Syndefaldet" eller verdensgenløsningsprincippet i sin første fase |
| 973. |
Hvorfor slægterne "forbander" verdensgenløsningens første fase. "Det onde" og "det gode" er i lige høj grad "verdens frelse" |
| 974. |
Hvorfor kulminationsoplevelsen af mørket såvel som af lyset opstår og følgerne heraf |
| 975. |
Paradisfortællingen med dens "slange", "syndefald" og Guds "forbandelse" af jorden udtrykker i virkeligheden en strålende lysmanifestation. "Slangen" er jordmenneskehedens første verdensgenløser |
| 976. |
Hvorledes total bevidsthedsløshed eller døden umuliggøres i kraft af spiralkredsløbet |
| 977. |
Partiskhed som årsag til forvanskningen af syndefaldsberetningen |
| 978. |
Livssubstans nr. 46 – "Forførelsen" i paradisets have. Livssubstans nr. 47 – "Slangen", "djævelen" eller den første fases verdensgenløser |
| 979. |
Livssubstans nr. 48 – Verdensgenløsningens sidste fase. Livssubstans nr. 49 – Verdensgenløserne i genløsningens sidste fase. Livssubstans nr. 50 – Kristusprincippet |
| 980. |
Jordmenneskene er blevet partiske overfor verdensgenløsningens sidste fase og frakender derved dens første fase enhver form for identitet med lyset |
| 981. |
Livssubstans nr. 51 – Partiskhed |
| 982. |
Partiskhed afstedkommer et fejlagtigt perspektiv |
| 983. |
Livssubstans nr. 52 – Perspektivprincippet |
| 984. |
Sålænge individet ikke har fundet sit eget virkelige centrum, lever det i et falsk perspektiv eller i en usand bedømmelse af livet |
| 985. |
Livssubstans nr. 53 – Relative facitter. Livssubstans nr. 54 – Organismen som falsk centrum i perspektivet |
| 986. |
De to spørgsmål: "Hvad er livet?" – og "Hvem er livet?" og deres besvarelse |
| 987. |
Perspektivet i Guddommens eget horisontområde |
| 988. |
Alle materielle sanseobjekter er i realiteten kun hastigheds-begreber. Heri er også indbefattet foreteelserne: tid, rum og farver |
| 989. |
Når den fysiske organisme benyttes som centrum i sanseperspektivet og konsekvenserne heraf. Et nyt centrum for perspektivdannelsen bliver synligt |
| 990. |
Livssubstans nr. 55 – Det evige "noget som er", som livets absolutte eneste "faste punkt" |
| 991. |
Livssubstans nr. 56 – Livets absolutte facitter eller "kosmiske analyser" |
| 992. |
Når Jesu ord, der er "kosmiske analyser", tilsløres og opfattes som timelige facitter |
| 993. |
Hvorledes en udtalelse eller sætning eller alt, hvad der overhovedet kan udtrykkes igennem sproget, kun udtrykker forandring af bevægelse og derfor umuligt kan berøre det "faste punkt", der oplever eller konstaterer bevægelsen |
| 994. |
"Det, der oplever" og "det, der opleves" som henholdsvis udgørende "det faste punkt" og "bevægelse" og væsenernes opfattelse heraf |
| 995. |
Hvorfor den timelige analyse af Verdensgenløserens ord er ulogisk eller usand og den kosmiske analyse af samme ord er logisk og sand |
| 996. |
Hvad der tilslører relative ord eller sætninger |
| 997. |
Den kosmiske dybde i sproget eller i enhver sætning eller udtalelse |
| 998. |
Livssubstans nr. 57 – "Bevægelse 1". Livssubstans nr. 58 – "Bevægelse 2". Livssubstans nr. 59 – "Bevægelse 3" |
| 999. |
Livssubstans nr. 60 – Væsenets "evige liv" |
| 1000. |
Livssubstans nr. 61 – "X1" |
| 1001. |
Livssubstans nr. 62 – "X2" |
| 1002. |
Livssubstans nr. 63 – "X3" |
| 1003. |
Verdensaltet udgør samme treenige princip som det levende væsen |
| 1004. |
Hvis der manglede blot én af de 63 livssubstanser |
| 1005. |
Livsmysteriets løsning kan kun udtrykkes ved facitter, der på én gang udtrykker "evigheden" og "det guddommelige noget" |
| 1006. |
Hvad der gør det til kendsgerning, at evigheden, uendeligheden og almagten "sanser" og dermed er "levende" |
| 1007. |
Alle oplevelser eller enhver form for bevidsthed kan kun eksistere som afsløringen af et "noget", der afviger fra materien |
| 1008. |
Enhver oplevelse kan kun eksistere som sit ophavs identitetsfornemmelse med det absolut "faste punkt". Men denne identitetsfornemmelse kan være indpakket i en "timelig emballage" eller camoufleret i "mål- og vægtfacitter" |
| 1009. |
Enhver oplevelse er baseret på det evige "nogets" stilhed bag "bevægelsen" |
| 1010. |
Det evige "nogets" stilhed er ikke blot en "grad" af "stilhed", men udgør en absolut total "stilhed", og hvorved samme "noget" bliver identisk med det absolut "faste punkt" |
| 1011. |
Hvad vi bliver vidne til i form af talrækken |
| 1012. |
I talsproget må der også være "grundord" og "udsagnsord" ligesom i bogstavsproget |
| 1013. |
"Grundord" og "udsagnsord" indenfor talsproget |
| 1014. |
Hvorfor nullet opfattes som udtryk for "intet" |
| 1015. |
De øvrige tals mission |
| 1016. |
Hvis talsystemet ikke var en kredsløbsbetegnelse |
| 1017. |
Skema over talsystemets struktur. Hvorfor man kun har ti talbogstaver indenfor talalfabetet og ikke et nyt bogstav for hver ny enhed, der forekommer i en optælling |
| 1018. |
Hvorfor talsystemet og bogstavsystemet udtrykker "evigheden" |
| 1019. |
Det geniale i talsystemets struktur er gentagelsesprincippet, hvorved samme system kommer til at udtrykke et "spiralkredsløb" |
| 1020. |
Talbogstaverne udtrykker tilsammen kredsløb, og enkeltvis enhederne i disse kredsløb, medens nullet udgør det "faste punkt" |
| 1021. |
Hvorledes talsystemets kredsløb bliver af forskellig størrelse eller grad |
| 1022. |
Hvorfor det første kredsløb betegnes som "nul" |
| 1023. |
Nullet som udtryk for "det guddommelige noget" eller "X1" |
| 1024. |
Tallene fra 0 til 9 som udtryk for det levende væsens enkelte jordliv og død. Dette jordliv som "kredsløb af 1. grad" |
| 1025. |
Talsystemet udtrykker "skæbneelementet", "talentkernerne" og "udviklingsstigen" |
| 1026. |
Talsystemet udtrykker "reinkarnationen", "det timelige" og "det evige", samt nullets identitet med den samme navnløshed som den, der gør jeget til et "X" |
| 1027. |
Talsystemet udtrykker ved 0 det, der i talesproget er det samme som "X" – jegets skabeevne |
| 1028. |
Talsystemet udtrykker ved 0 eller X "det skabte" |
| 1029. |
Talsystemet udtrykker "det treenige princip" |
| 1030. |
Talsystemet udtrykker "mikrokosmos", "makrokosmos" og "mellemkosmos", væsenernes organer og detaljer i "makrokosmos" |
| 1031. |
Talsystemets struktur og symbol nr. 7 i "Livets Bog" |
| 1032. |
Særplan over nullets betydning. Talsystemets kredsløbs- og gradsdannelse på nulskemaet |
| 1033. |
Hvad nullet over ettallet i de forskellige rubrikker på skemaet betyder |
| 1034. |
Talsystemet udtrykker både "fødsel" og "død" som illusoriske |
| 1035. |
Nullet er det samme nul i en uendelig optælling, ligesom jeget er det samme jeg i en evig tilværelse |
| 1036. |
Talsystemet udtrykker loven om årsag og virkning |
| 1037. |
Talsystemet udtrykker begær, tanke og vilje |
| 1038. |
Den årsagsløse årsag |
| 1039. |
Talsystemet udtrykker "korsets tegn" |
| 1040. |
Talsystemet udtrykker væsenets fortid, fremtid og nutid |
| 1041. |
Hvis materialisten var ligeså umulig i sin indstilling til talsystemet, som han er umulig i sin indstilling til selve livets kosmiske struktur |
| 1042. |
Talsystemet viser os forskellen på materialistens og det virkelig vise eller højintellektuelle menneskes analyser og indstilling til livet |
| 1043. |
Talsystemet udtrykker "de tolv grundfacitter" |
| 1044. |
Hvorfor tælleevnen begyndte at blive aktuel for væsenet. "Underholdningsbegær" eller den kunstneriske side i væsenet opstår |
| 1045. |
Den kunstneriske side i væsenet bliver til selvopholdelsesdrift. Tælleevnen er en af denne selvopholdelsesdrifts første kunstarter |
| 1046. |
Ved dyrets grænse af, hvad det klart kan skelne af flerheder |
| 1047. |
Jordmenneskets udvikling af talsproget har nået fuldkommenheden. Dets udvikling af bogstavsproget skal efterhånden nå den samme fuldkommenhed. Denne fuldkommenhed er livets kosmiske analyser |
| 1048. |
Talsystemets tilblivelse og fuldkommenhed |
| 1049. |
Menneskets benyttelse af bogstavalfabetet er på vej til at blive ligeså fuldkommen som dets benyttelse af talalfabetet |
| 1050. |
Hvorfor talsprogets struktur bekræfter fuldkommenheden i verdensaltets eller det levende væsens kosmiske analyser i "Livets Bog" |
| 1051. |
Når væsenet bliver i stand til at benytte sprogalfabetet på ligeså fuldkommen en måde, som det nu benytter talalfabetet, er det ét med "vejen, sandheden og livet" |
| 1052. |
Afslutning på tredje bind |
Tilbage