| |
Det evige liv |
| |
13. Kapitel
Det levende væsen |
| 1053. |
Den udviklede forsker og de "skabte tings" fremtræden som illusoriske |
| 1054. |
Det er kun "udenfor" livet, at de "skabte ting" er illusoriske. Indenfor livet er de urokkelig virkelighed |
| 1055. |
Det levende væsens evige eksistens kan kun opleves igennem "timelige" detaljer, men det er ikke de "timelige" detaljer, "dyret" eller "mennesket", der er "det levende væsen" |
| 1056. |
Hvorledes de "skabte ting" bliver synlige som "illusioner" |
| 1057. |
Det levende væsens "X-tilværelse" kan aldrig blive tilgængelig for direkte praktisk oplevelse |
| 1058. |
Hvorledes vi bliver i stand til at erkende vor evige eksistens. Hvorfor "timelige" analyser ikke kan udgøre absolutte udtryk for det levende væsens evige eksistens |
| 1059. |
Hvorledes "evig udvikling" er et logisk udtryk |
| 1060. |
Hvorledes "evig indvikling" også er et logisk udtryk |
| 1061. |
Hvis vi benægter spiralkredsløbet |
| 1062. |
"Tankedril" og dets konsekvenser. "Tærskelens vogtere" |
| 1063. |
Væsenets "timelige" side eller den direkte "oplevelse af livet" |
| 1064. |
Det oplevende "noget" og "livets oplevelse" udgør tilsammen en uadskillelig, evig enhed, der igen er det samme som "det levende væsen", selvet eller jeget |
| 1065. |
"Det levende væsen" som identisk med "nuet" og "evigheden" |
| 1066. |
"Evigheden" er det samme som jeget eller "det uforanderlige", medens "nuet" er "det levende væsens" manifestationsformer eller "det foranderlige" |
| 1067. |
"Fortid" og "fremtid" kan kun eksistere i "nuet" som "tænkte" eller "åndelige" forekomster |
| 1068. |
Enhver form for oplevelse kan kun eksistere som et "tidsbegreb". Alt, hvad der ikke er "tid" og derfor ikke kan være "nuet", er utilgængeligt for sansning |
| 1069. |
"Det oplevende noget" i enhver oplevelse. "Jeget" og "evigheden" |
| 1070. |
Da "det levende væsen" er en enhed, bestående af "tiden" og "evigheden", er dets udødelighedsanalyse funderet i den urokkelige virkelighed |
| 1071. |
"Tærskelens vogtere" eller konsekvenserne af tankedril eller misforståelse af livets kosmiske analyser |
| 1072. |
Kan misforståelse af livets kosmiske analyser udgøre noget holdbart, praktisk fundament for forskerens daglige liv? |
| 1073. |
"Tiden" og "evigheden" kan ikke forekomme adskilt, men derimod kun som en enhed, der i form af "det levende væsen" udgør helhedsanalysen bag alle materiekombinationer, såvel i mikrokosmos og makrokosmos som i mellemkosmos |
| 1074. |
"Det levende væsen" kan kun eksistere enten som "kærligt" eller som "ukærligt", enten som "primitivt" eller "intellektuelt" osv., i modsat fald er det ikke "levende" |
| 1075. |
"Det levende væsen" er "tiden" og "evigheden", "Guddommen" og "livet" åbenbaret i kød og blod |
| 1076. |
De "timelige" analyser som illusion |
| 1077. |
De "timelige" analyser som virkelighed |
| 1078. |
Uroplevelsen af "rummet" og den første markering af jeget som "levende væsen" |
| 1079. |
"Perspektivprincippets", "sanseområdets" og "bevægelsens" uranalyse |
| 1080. |
"Afstandsbegrebet" eller urformen "nær" og "fjern" |
| 1081. |
Urformen "størrelse", "fasthed", "porøsitet", "vægt" og "perspektivprincippet" |
| 1082. |
Alle har ret. Væsener og ting er virkelig "gode", "onde", "retfærdige", "uretfærdige", "lyse", "mørke", "skønne" og "uskønne" i de sanseområder, i hvilke de netop fornemmes eller sanses således og er ikke "illusioner" |
| 1083. |
Hvorfor et væsens sansning bliver "individuel" og absolut kun kan være "abstrakt" for et andet væsen |
| 1084. |
"Det levende væsen" er en verden for sig, som er absolut virkelighed for samme væsen |
| 1085. |
"Det levende væsens" sanseområde er en hensigtsmæssig vekselvirkning med Forsynet, er en individuel samtale med Guddommen, der fører til "helliggørelsen" af livsoplevelsen |
| 1086. |
Hvorfor "alt er såre godt" |
| 1087. |
Hvorfor det, der fornemmes som "lykke" af det ene væsen, undertiden fornemmes som "ulykke" af det andet væsen |
| 1088. |
At tingene sanses som "uretfærdighed", "lidelse", "sorg" og "synder" skyldes manglende overblik eller dette, at de sanses fra et ikke tilstrækkeligt højtliggende "udsigtspunkt" |
| 1089. |
"Sansebjerget". "Det levende væsens" "storhorisont" |
| 1090. |
De levende væsener udgør individuelle "mikroudsyn" |
| 1091. |
"Det levende væsens" forskellige former for fremtræden, såsom: planter, dyr, mennesker etc. er realistiske perspektivforhold |
| 1092. |
"Arter" eller "racer" er det samme som mentale "fællesudsyn" af "levende væsener" med beslægtede, individuelle udsyn |
| 1093. |
Hvad der betinger det levende væsens "individualitet". Hvad kendskabet til "individualitetens" årsag betyder |
| 1094. |
En "oplevelse" eller "tanke" må, for at blive fuldkommen, gennemgå "spiralkredsløbet" og er reinkarnationsprincippet underkastet ligesom det levende væsen |
| 1095. |
"Tankerne" fremtræder som: instinkt-, tyngde-, følelses-, intelligens-, intuitions- og hukommelsestanker, ligesom de levende væsener fremtræder som: instinkt-, tyngde-, følelses-, intelligens-, intuitions- og hukommelsesvæsener |
| 1096. |
Det levende væsens "tanke" må i henhold til livets love for "bevægelse" udvikle sig fra "ufuldkommenhed", fra "primitivitet" til "højintellektualitet" |
| 1097. |
Den virkelige sandhed er det samme som genialitet. Usandhed er det samme som primitivitet |
| 1098. |
Fra sanseområdets periferi til dets centrum gennemløber "oplevelsen" eller "tanken" hele sin udvikling fra "anelse" til "kendsgerning" |
| 1099. |
Sanseområdets yderste periferi er i princip et "planterige", befolket med "vegetabiltanker" |
| 1100. |
Sansning eller oplevelse er en evig udløsning af "årsag" og "virkning" |
| 1101. |
Al bevægelse eller udløsning af energi i tilværelsen er identisk med sansning eller livsoplevelse. De "levende" og "døde" kræfter |
| 1102. |
Sanseevnen er en forud eksisterende "årsag", af hvilken enhver oplevelse og dens særlige fase eller stadium i kredsløbet er "virkninger" |
| 1103. |
"Tankens" eller "oplevelsens" udvikling eller passage i kredsløbet er ligesom det levende væsens passage i samme kredsløb underkastet "afbrydelser", "reinkarnation" eller "genfødsel". Begrebet "døden" er endnu kun en "tanke" på "nebulose-" eller "anelsesstadiet" for almenheden |
| 1104. |
Jeget og sanseevnen som identiske med den skiftende "årsag og virkning" |
| 1105. |
Sanseområdet består af spiralkredsløbets seks riger |
| 1106. |
Det levende væsens jeg er nærværende i sanseområdets seks riger på samme måde som "det guddommelige noget" eller Guddommens jeg er til stede overalt i universet |
| 1107. |
Grundenergiernes kapacitet i "planteriget". "Instinktenergien" som den første "dagsbevidsthedsbærende" energi i spiralkredsløbet |
| 1108. |
Det levende væsen i "salighedsriget" |
| 1109. |
"Salighedsrigets" og "guldkopiernes" opståen. Hukommelsesevnen er en mental "forgyldningsevne", "salighedsriget" er en "forgyldt" verden |
| 1110. |
Forskellen på jordmenneskets og salighedsvæsenets natur |
| 1111. |
Hvorledes jordmennesket oplever "salighedsriget" på det fysiske plan |
| 1112. |
Væsenet i "salighedsriget" har ikke noget med de "ydre" dagsbevidste tids- og stedsforhold at gøre. Tid, ting og steder, der forlængst er tilbagelagt som realistisk oplevelse på det fysiske plan, kan igen danne "nutid", "fremtid" og "fortid" på "salighedsplanet" |
| 1113. |
Den "ydre verden" er et "arbejdsplan", medens den "indre verden" eller "salighedsriget" er et "hvileplan" |
| 1114. |
"Salighedsriget" eller væsenets "indre verden" er ikke total "stilhed" eller "energiløshed" |
| 1115. |
Hvad der udgør "hvilen" i "salighedsriget" |
| 1116. |
Hvad der fremkalder længslen eller begæret efter den "hvile", som livet i "salighedsriget" er |
| 1117. |
Hvorfor det kun er væsenerne i "den guddommelige verden" og ikke det jordiske menneske, der længes efter "hvilen" i "salighedsriget" |
| 1118. |
"Salighedsriget" er opfyldelsen af det levende væsens dybeste længsel efter "hvile" |
| 1119. |
Ethvert væsens "salighedsrige" er dets egen absolut individuelle "indre verden" |
| 1120. |
Detaljer i "salighedsriget" er kun tilgængelige for andre væsener igennem "materialisation" eller "kopiering" i den "ydre verdens" materie |
| 1121. |
Væsenets "indre verden" eller "salighedsriget" er en "levende kopi" af hele det oplevede univers eller verdensalt, skænket samme væsen som en "gave" af det evige Forsyn |
| 1122. |
Det levende væsen har Guddommen til ophav, ligesom et jordmenneske har et forældrepar til ophav |
| 1123. |
At det jordiske forældreprincip repræsenteres af to væsener forhindrer ikke dette princip i, i sin grundidé, at være identisk med det overjordiske forældreprincip, der kun repræsenteres af ét væsen |
| 1124. |
Det jordiske forældreprincips to væsensarter eller to køn kan umuligt udløse "næstekærlighed", idet deres organiske struktur betinger, at de kun kan begære og elske væsener af "modsat køn" |
| 1125. |
Den af digtere lovpriste "kærlighed" mellem væsener af "modsat køn" |
| 1126. |
"Moderkærligheden" er selvisk og kan derfor ikke udgøre "absolut kærlighed" eller "kærlighed i renkultur" |
| 1127. |
Adoptivforældres kærlighed er af samme selviske natur som de ordinære forældres kærlighed. Familiekærlighed kan ikke opfylde loven for tilværelse |
| 1128. |
Det er ikke "moder-" eller "forældrekærlighed", verdensgenløsningen eller den gennem Bibelen overleverede visdom inspirerer, men derimod et "familieprincip", der gør alle levende væsener til én familie, således at ethvert eneste eksisterende levende væsen er dens medlem |
| 1129. |
Alt mørke i verden, krig og lemlæstelse, sorg og lidelse betinges udelukkende af jordmenneskets seksuelle polindstilling |
| 1130. |
Forskellen mellem familieskabet med Forsynet og familieskabet mellem de jordiske mennesker |
| 1131. |
Hvorfor verdens største ideal blev dette: "Du skal elske din næste som dig selv" |
| 1132. |
Hvem er vor "næste"? "Næstekærlighed" er en anden form for kærlighed end sympatien for det "modsatte køn" |
| 1133. |
"Fælleskøn" eller den organiske struktur bag "næstekærligheden". "Det fuldkomne menneske" |
| 1134. |
Det jordiske menneskes forvandling fra "halvvæsen" til "helvæsen" |
| 1135. |
Forskellen mellem "halv-" og "helvæsen". "Det fuldkomne menneskes" organiske struktur gør "næsten" til et "nyt køn" |
| 1136. |
Enhver form for "kærlighed" er i absolut forstand "seksuel behagsfølelse" |
| 1137. |
Det fremskredne jordmenneske fremtræder med en større seksualisme end noget andet væsen på jorden, en seksualisme, der er befordret af verdens største vise eller af alt, hvad der stimulerer og udvikler virkelig "kærlighed" eller "næstekærlighed" |
| 1138. |
"Næstekærlighed" er "seksualisme" og dermed udgørende "den højeste ild" |
| 1139. |
Jordmenneskets organisme udvikler sig til at blive et specielt "kærtegnsorgan" |
| 1140. |
Forskellen på den "ordinære seksualisme" og den "ny seksualisme" eller "højeste ild" |
| 1141. |
Når den "ny seksualisme" udløser "Guds rige" eller det fuldkomne menneskerige på jorden |
| 1142. |
Uden "den højeste ild" måtte "Guds rige" eller den forjættede "ny himmel" og "ny jord, i hvilken retfærdighed bor", være en umulighed i universet |
| 1143. |
Det fuldkomne menneskeriges seksualisme udgør ikke hverken en normal eller abnorm "enpolet seksualisme" |
| 1144. |
Jordmenneskets normale sympati eller udviklede lyst til at kærtegne væsener udenfor det rent ægteskabelige kønsområde, såsom væsener indenfor dets eget køn, og dets lyst til at kærtegne dyr er ikke en "enpolet" seksualisme, forelskelse eller elskov |
| 1145. |
Af jordmenneskets seksualorganiske strukturer er den ene (den ægteskabelige eller enpolede) C-viden, medens den anden (næstekærligheden) endnu kun er A- og B-viden |
| 1146. |
Det jordiske menneskes kunstneriske interessesfære ligger udenfor dets ægteskabelige område og er derfor underminerende dette |
| 1147. |
Jordmenneskets kunstneriske og videnskabelige interesser er kunstige "medægtefæller", der udelukkende kun kan opretholdes på bekostning af den ægteskabelige energi og gør derfor samme væsen til en degenereret ægtefælle, men et "større menneske" |
| 1148. |
Hvor man finder de fuldkomne ægteskaber og dermed opfyldelsen af det guddommelige bud: "Vorder frugtbare og mangfoldige, opfylder jorden" |
| 1149. |
Det hundrede procents ægteskabelige væsen kan opfylde Skaberens bud om mangfoldiggørelse af menneskene, men det kan umuligt opfylde hans bud om at gøre sig "jorden underdanig". Denne opfyldelse kan kun befordres af helt andre væsener |
| 1150. |
Hvad er "kunst" |
| 1151. |
Når der er for megen "følelse" i forhold til "intelligensen" bag viljeføringen |
| 1152. |
Når der er for megen "intelligens" i forhold til "følelsen" bag viljeføringen |
| 1153. |
Alkærligheden og tilblivelsen af væsenets erkendelse |
| 1154. |
Sålænge væsenet har for megen intelligens i forhold til følelsen eller for megen følelse i forhold til intelligensen, kan det ikke udgøre nogen absolut eller fuldkommen "kunstner" og må da være den ufærdige "Adam" eller "Eva" |
| 1155. |
Et væsen, der kun kan sanse illusorisk, kan ikke udgøre "mennesket i Guds billede" og dermed være den retfærdige hersker over jorden og dermed opfylde det af Gud tilsigtede mål med "Adam" og "Eva" |
| 1156. |
Den fuldkomne føde for det fuldkomne menneske er den "forbudte frugt" fra "kundskabens træ" |
| 1157. |
"Adams" og "Evas" første oprindelige mentale livsform eller væsenstilstand |
| 1158. |
Væsenernes nydelse af "kundskabens træ" når sin kulmination i nydelsen af andre væseners kød og blod |
| 1159. |
Begreberne "Adam" og "Eva" er en universalbetegnelse for det levende væsen i dets passage gennem planteriget, dyreriget og det her ind under hørende jordmenneskestadium |
| 1160. |
Hvorfor livets højeste facitter overalt i Bibelen og andre hellige bøger kun er fortolket i billeder eller lignelser og ikke i videnskabelige udredninger eller analyser |
| 1161. |
Hvorfor den enfoldige ikke kan komme i kontakt med en videnskabelig fortolkning af Guddommen eller de højeste facitter |
| 1162. |
Det uintellektuelle væsens kontakt med den absolutte sandhed er ikke et spørgsmål om en videnskabelig udredning af samme sandhed, men derimod et spørgsmål om en forenkling eller tilpasning til samme væsens primitive opfattelsesevne |
| 1163. |
Væsenets fysiske synsevnes princip gentager sig i sansningen af spiralkredsløbet |
| 1164. |
Hvorfor der skal en verdensgenløsning til |
| 1165. |
Verdensgenløsningsprincippets nødvendighed viser os, at "Adams" og "Evas" tilblivelse ikke er eller var en øjeblikkelig "mirakelskabelse" |
| 1166. |
Bibelens og andre hellige bøgers overleveringer er kun bestemte til at skulle være vejledning for særlige lokale trin i spiralen og skal ikke være en videnskabelig udredning af den absolutte sandhed, hvilken udredning kun kan finde sted igennem "talsmanden den hellige ånds" komme |
| 1167. |
Hvorfor verdensgenløsningen i overleveringerne udtrykker skabelsens syv tidsperioder som "syv dage" |
| 1168. |
De guddommelige overleveringer beskæftiger sig kun med væsenets passage igennem spiralens mørkezone. I spiralens lyszone er væsenerne jo selv blevet "vejen, sandheden og livet" og behøver ikke mere andre væseners vejledning |
| 1169. |
Tilblivelsen af en bro mellem "dogmetroen" og åndsvidenskaben |
| 1170. |
Ethvert kredsløb eller ethvert rige i spiralen har sit særlige "syndefald" med "slange", "Adam" og "Eva" |
| 1171. |
Væsenets "selvstændigheds-" og "uselvstændighedsstadier" i spiralkredsløbet |
| 1172. |
Væsenets "nøgenhed" og nødvendigheden af verdensgenløsningsprincippet |
| 1173. |
"Adams" og "Evas" mættelse af "mørket" og deres heraf i dag udløste mentale indstilling til "mørket" og "lyset" og disse to foreteelsers verdensgenløsere |
| 1174. |
Hvert enkelt af spiralens riger udtrykker hver for sig paradisfortællingen |
| 1175. |
"Guds tale" og "slangen" i "edens have" |
| 1176. |
Bibelens beretning om det levende væsens første fremtræden på jorden er blevet til på et tidspunkt, hvor "slangens" mission næsten havde udspillet sin rolle |
| 1177. |
Bibelens store partiskhed overfor "lyset" og dens heraf følgende "velsignelse" af "lyset" og tilsvarende "forbandelse" af "mørket" giver udtryk for en indtil lede fremtrædende mættelse af "kundskabens træ" hos dens ophav |
| 1178. |
"Slangen" og verdensgenløsningen |
| 1179. |
"Adam" og "Eva" var mættede af "lyset". Bibelen bekræfter kredsløbet og afslører, at det begyndende liv på jorden har haft en "fortid", hvis kulminationsområde ikke kan have været på jorden |
| 1180. |
Fortællingen om "Adam" og "Eva" er en smuk beretning om en stor lystilværelse, hvor end ikke reinkarnationen eksisterede i den robuste form, under hvilken den nu er kendt og fremkalder troen på en virkelig "død" |
| 1181. |
Guds ord til "slangen" og deres opfyldelse som en velsignelse for menneskeheden |
| 1182. |
Guds ord til "Eva" afslører, at hun og "Adam" i "paradiset" ikke var underordnet det dyriske mageprincips eller den "enpolede" seksualismes organiske struktur |
| 1183. |
"Plantevæsenet" udgør "Adam" i sin første "lystilværelse" i "edens have" |
| 1184. |
Når sandheden tilpasses til den enfoldige i form af et eventyr, må dette eventyr i sin inderste struktur stadigt være et absolut udtryk for sandheden og derved gå op i en højere enhed med andre virkelige sandhedsberetninger |
| 1185. |
Hvorfor sandhedsfortolkningen for den enfoldige skaber vantro hos det på blot og bar intelligens fremtrædende væsen, medens den let forstås af den højintellektuelle vise |
| 1186. |
Hvis "materialistens" udelukkelse fra sandheden ikke eksisterede. Enhver ædel forsker vil komme til at se den absolutte sandhed stråle fra Bibelens og andre hellige skrifters dogmer, blade og spalter |
| 1187. |
"Adam" i sin første fremtræden var ikke noget specielt "hanvæsen" eller noget specielt "hunvæsen". Der eksisterede kun én kønsart i "edens have" |
| 1188. |
Hvorfor det "ikke var godt for Adam at være for sig alene" |
| 1189. |
"Adams" dybe "søvn" under "Evas skabelse" eller "mennesket" på plantestadiet |
| 1190. |
"Adam" eller den første væsensart i "edens have" var "selvbefrugtende" |
| 1191. |
"Adam" som et væsen, der ikke kunne "synde" og ikke vidste, hvorfor han ikke kunne "synde" |
| 1192. |
"Evas" skabelse |
| 1193. |
Hvorfor det maskuline væsen i overleveringen stadigt blev udtrykt ved begrebet "Adam", skønt det ikke udgjorde den oprindelige "Adam" |
| 1194. |
Hvis "Adam" ikke var blevet forvandlet |
| 1195. |
Forskellen på den oprindelige "Adam" og "Adam" af i dag |
| 1196. |
"Uddrivelsen af paradiset" var et nødvendigt led i den guddommelige skabelsesplan |
| 1197. |
Hvorfor "uddrivelsen af paradiset" er en velsignelse, intet jordmenneske vil være foruden |
| 1198. |
Væsenernes bedømmelse af og uvidenhed om paradisfortællingens indhold af den absolutte sandhed |
| 1199. |
Hvorfor selvbefrugtningens princip og væsen måtte sættes ud af spillet og de to kønsarter: "manden" og "kvinden" bringes til at fremstå. Begyndelsen til indvielsen af det levende væsen i kundskabens mysterium |
| 1200. |
Livets egen kosmiske struktur og påbud for ægteskab. "Skinægteskab" |
| 1201. |
Flertallet eller flokken er ikke mere i "de fuldkomne ægteskabers zone" og autoriserer derfor "skinægteskabet" med sin velsignelse |
| 1202. |
"Hvedebrødsdagene" er kun en svag afglans af det oprindelige guddommelige ægteskab |
| 1203. |
"Hvedebrødsdagene" indenfor de gængse ægteskaber er en repetition af en fortidig tilstand svarende til de andre repetitioner, der forekommer i væsenets mentalitet af tidligere livs særlige principper og tendenser |
| 1204. |
Den almengældende årsag til de ulykkelige ægteskaber |
| 1205. |
Ting der ikke er i ægteskabets favør. Hverken kirkelige eller juridiske autoriteter kan forhindre ægteskabets tiltagende underminering og opløsning |
| 1206. |
Ægteskaber, der ikke er fuldkomne eller i kontakt med det sjette bud |
| 1207. |
Det fuldkomne ægteskab |
| 1208. |
Den guddommelige opfyldelse af ægteskabets bud findes i dag kun som identisk med "hvedebrødsdagene" og er ikke mere livsvarig |
| 1209. |
"Kammeratskabsperioden" indenfor ægteskabet |
| 1210. |
"Ægteskabsperioden" indenfor ægteskabet |
| 1211. |
"Det fuldkomne ægteskabs" "paradis" har også sit "syndefald", sin "nydelse af kundskabens træ" og sin "slanges forførelse" |
| 1212. |
Imaginationsevnen som roden til det ægteskabelige samlivs undergang eller som "fristeren", "djævelen" eller "slangen" |
| 1213. |
"Haremmet" som autoriseret overtrædelse af det sjette bud |
| 1214. |
"Haremsægteskabet" er brutalt og uden nogen fuldkommen lykke |
| 1215. |
"Haremmet" udtrykker "de ulykkelige ægteskabers zone" |
| 1216. |
Forskellen mellem Vestens "monogamiske" ægteskaber og Østens "haremsægteskaber". "Haremsægteskabets" natur og konsekvenser |
| 1217. |
Kun de "monogamiske" ægteskaber kan være identisk med "det fuldkomne ægteskab" eller opfylde betingelsen for en fuldkommen repetition af nævnte ægteskab. En ny moralanalyse må her indgå i fremtidens ægteskab |
| 1218. |
Autorisation af forældede moralforskrifter afføder "mentale krøblinger" i stedet for "mennesket i Guds billede" |
| 1219. |
Det fysiske sjælelivs begyndelse hos planten |
| 1220. |
"Plantens" forvandling til "dyr" |
| 1221. |
"Dyrets" begyndende sjæleliv |
| 1222. |
Væsenets møde med det modsatte køn som en stråle fra himlen. En sfære, hvor "Adam" og "Eva" ikke er helt adskilte som selvstændigt "hanvæsen" og selvstændigt "hunvæsen" |
| 1223. |
Væsenet begynder at få vågen dagsbevidst viljeføring, fornemmelse af sult og mættelse og ophører dermed med at være "plantevæsen", er blevet et "dyr" |
| 1224. |
Det begyndende "dyrs" sult og mættelse, selvopholdelsesdrift og de dermed forbundne anstrengelser tilsigter opretholdelsen af en stadig forbindelse mellem gudesønnen og den himmelske verden i hans passage af mørkets zoner |
| 1225. |
"Evas skabelse" (skabelsen af det modsatte køn) var tilfredsstillelsen af et overjordisk begær i det begyndende dyr. Med denne tilfredsstillelse blev adgangen til det himmelske lys i dyrets domæne stadfæstet |
| 1226. |
Væsenernes møde med det modsatte køn i dyreriget blev efterhånden en altbeherskende faktor bag deres viljeføring |
| 1227. |
Mødet mellem de to køn blev det altoverstrålende himmelske lys, der førte "Adam" og "Eva" frem til det dræbende princips allerhøjeste kulmination, gjorde dem til genier i overtrædelse af livets love, gjorde dem til levende mordinstrumenter i stål, kød og blod, hvis fodspor var død, lemlæstelse, rædsel og undergang |
| 1228. |
Gudesønnens passage i mørket er fuldbragt. Det himmelske lys i form af de to køns omfavnelse i ægteskab begynder at blafre. Den åndeligt "døde" gudesøn begynder at savne himlen, sin guddommelige Fader og sit eget liv |
| 1229. |
Livet er blevet borte fra det "enpolede" væsen. "Adam" og "Eva" iler mod deres grave, men deres sjæle iler mod "livets træ". Den i mørket indviede gudesøn iler nu tilbage til sin evige Fader |
| 1230. |
"Evaskabelsen" og "skabelsen af mennesket i Guds billede" er henholdsvis rodfæstet i væsenets forvandling til et "enpolet" væsen og dettes forvandling igen til et "dobbeltpolet" væsen |
| 1231. |
"Adam" og "Eva" (den jordiske mand og kvinde) er ikke mere det, de før har været. "Døden" har indhentet dem, der spiste af "kundskabens træ" |
| 1232. |
Vi er kommet til et stort vendepunkt i det levende væsens historie |
| 1233. |
"Forelskelsen" i det modsatte køn er væsenets højeste tilbedelse af sig selv og afføder hadets flamme eller "livets ånde" i mørkets manifestationer og bevirker, at gudesønnen tror sig ét med "døden" i stedet for med "livet" |
| 1234. |
Hvordan skulle "mørket" eller "lysets" kontrast opstå, hvis ikke "den højeste ild" havde delt sig i to flammer |
| 1235. |
Hvordan skulle "mørket" igen kunne fjernes fra væsenets bevidsthed uden i kraft af, at de "to flammer" igen bliver forenet til "én flamme" |
| 1236. |
De levende væseners identitet som "syndere" er "overtro" |
| 1237. |
Hvorfor en "straf" føles som "uretfærdighed", og hvorfor "hævneren" eller "forbryderen" føler sin "hævn" eller "forbryderiske" væremåde som "retfærdig" |
| 1238. |
Væsener kan kun påvirkes af de af fremmede væseners synspunkter, der er beslægtede med deres egne, hvorved gruppe- eller "flokdannelse" opstår |
| 1239. |
"Forbryderne" ved godt, at de får "straf", når de overtræder samfundets love, men de kan umuligt opfatte disse love i kontakt med deres eget "retfærdighedsbegreb" eller syn på livet og overholder kun disse love i kraft af "dressur" |
| 1240. |
Væsenernes forskellige mentale indstilling til samfundslovene kan ikke erstattes ved en befaling eller et lovbud |
| 1241. |
Den direkte personlige "hævn", "straf" og undertvingelse vanskaber individet, mentalt set, i stedet for at fuldkommengøre det |
| 1242. |
Væsenets erkendelsesevne og opfattelse af "retfærdighed" bestemmes ikke af dets vilje |
| 1243. |
Hvorfor væsenernes erkendelsesevne er forskellig |
| 1244. |
Det moderne "straffende" samfund fordrer åndelig eller moralsk ensrettethed for alle mennesker og er selv den største overtræder af den lov, det med "straf" og "henrettelse" fordrer overholdt af sine indbyggere, og kolliderer derved med "kristendommen" |
| 1245. |
Samfundet er i disharmoni med sig selv. Dets praktiske liv er i stor udstrækning "krig", "straf" eller "hævn", men det tror, denne praktisering er "kristendom" |
| 1246. |
Samfundet må lære at forstå, at de såkaldte "forbrydere" i virkeligheden ikke er "forbrydere", men "yngre brødre" i udviklingen. Hvorfor det er let og selvfølgeligt for samfundets "agtværdige borgere" at være i kontakt med dets juridiske love, medens det er besværligt for "forbryderne" |
| 1247. |
Hvorledes den dom, med hvilken vi dømmer andre, udgør dommen over os selv |
| 1248. |
Hvorfor "den rene" ikke "dømmer" nogen |
| 1249. |
Samfundets eller statens "straffeanstalter" og "tugthuse" kan ikke øjeblikkelig afskaffes ved en befaling eller et lovbud, men udelukkende kun igennem gradvis udvikling |
| 1250. |
Hvorfor "kosmiske analyser" er nødvendige |
| 1251. |
De væsener for hvem de "kosmiske analyser" er nødvendige |
| 1252. |
De væsener for hvem de "kosmiske analyser" ikke er nødvendige |
| 1253. |
Der vil altid være "straffende", "tugtende" eller "hævnende" væsener i et samfund, sålænge det påkræves, ganske uafhængigt af, hvor mange væsener, der så end måtte forekomme, som ikke mere kan være med til at "straffe" eller "hævne" under nogen som helst form |
| 1254. |
Væsener, der i dag har brug for fremtidens syn på "retfærdighed" |
| 1255. |
Hvad det gælder om for pionererne af den nu begyndende ny kultur- eller moralepoke i verden |
| 1256. |
Hvorfor dette, at tilhøre den ny kulturepokes pionerer, ikke er smertefrit |
| 1257. |
Kærligheden kan råde bod på skarpe mentale modsætninger, selv om forståelsen endnu ikke er til stede |
| 1258. |
Hvad der gør et væsen til "sejrherre" |
| 1259. |
Hvad der gør "sejrherren" til "forbryder" eller "fjende" af staten eller kulturen |
| 1260. |
Hvem er "forbryderne" eller statens og kulturens "fjender" |
| 1261. |
Hvorfor "forbryderne" må inkarnere indenfor en højere kulturs område |
| 1262. |
Karma eller gengældelseslovens evige struktur er et "spejlprincip" og ikke et "straffeprincip" |
| 1263. |
Enhver form for "ulykkelig skæbne" er virkningen af en "kosmisk kemisk" fejltagelse, eller et fejlgreb ind i "årsags- og virkningsloven", det pågældende væsen har gjort sig skyldig i og kan således ikke være en "straf" fra Forsynets side |
| 1264. |
Hvis stoffernes reaktionsevner ikke var faste, men derimod kun virkede i kraft af væsenernes ønske |
| 1265. |
Uden urokkeligheden i stoffernes reaktionsevner ville al planlæggelse eller alt bevidsthedsliv være totalt umuligt |
| 1266. |
Hvorledes væsenets jeg kan skabe ved hjælp af stoffernes reaktionsevne og derigennem opretholde sin organisme, manifestere karakter, begær og handlinger og derved over for sine omgivelser selv være en slags "stof" |
| 1267. |
Det levende væsens reaktion som "stof" overfor omgivelserne kan være kulminerende "kærlighed" eller kulminerende "had", hvilke to reaktionsformer er de yderste poler for al reaktion eller energiudfoldelse i universet |
| 1268. |
Alle levende væsener udgør hver især en "stofkombination", hvis reaktionsevne udviser, at den udgør en eller anden grad af "hadstof" eller "kærlighedsstof" overfor omgivelserne |
| 1269. |
De levende væseners fremtræden som "hadstof" og "kærlighedsstof" er livsbetingende for makrovæsenet og dermed for verdensaltets helhed eller Guddommens mentalitet og velvære på samme måde som vore egne mikrovæseners reaktionsevner er livsbetingende for vor egen manifestation og vort normale velvære |
| 1270. |
Uden et jeg og dets overbevidsthed ville enhver form for specielt "stof" være en umulighed |
| 1271. |
"Stof" i renkultur (ublandet tilstand) findes ikke. Ethvert "stof" vil altid være en kombination eller sammensætning af andre stoffer, der igen kan analyseres ud i de syv grundenergier: instinkt, tyngde, følelse osv. |
| 1272. |
Hvis instinkt- og tyngdeenergien ikke eksisterede |
| 1273. |
Hvis følelsesenergien ikke eksisterede |
| 1274. |
Hvis intelligensenergien ikke eksisterede |
| 1275. |
Hvis intuitionsenergien ikke eksisterede |
| 1276. |
Hvis hukommelsesenergien ikke eksisterede |
| 1277. |
Uden "stråleformig" materie intet åndeligt liv, ingen åndelige eller fysiske verdener |
| 1278. |
Vor klode udviser en planmæssig overgang fra stråleformig eller åndelig tilstand til dens nuværende fysiske tilstand. Denne klodes stråleformige tilstand har været ligeså logisk og hensigtsmæssig som dens fysiske |
| 1279. |
Solmassernes spaltning som identisk med de levende væseners fødselsprincip |
| 1280. |
Jordens spaltning eller udskillelse fra en større solmasse udgør en variation af "fødselsprincippet", hvor "barnet" tilhører en, "moderens" spiral underliggende, spiral |
| 1281. |
Variationer af "fødselsprincippet", hvor "børnene" tilhører underliggende spiraler |
| 1282. |
De samme love, som gør sig gældende i vor egen organisme, gør sig også gældende i verdensrummets store systemer eller organismer og gør dermed universet synligt som "et levende væsen" |
| 1283. |
"Moderenergien" |
| 1284. |
"Moderenergien" udgør det levende væsens "skabeevne" eller "overbevidsthed" og kan aldrig, således som tilfældet er med de andre materier eller stoffer, blive af "fast", "flydende" eller "luftformig" natur, men vil altid udelukkende kun forekomme som "stråleformig" |
| 1285. |
Hvad der viser jegets eksistens og sandheden i det gamle ord: "I ham lever, røres og ere vi" |
| 1286. |
"Syndefaldet" eller "Adams" og "Evas" fald som en guddommelig anordning i den evige verdensplan, opretholdt i kraft af den organiske struktur, der åbenbarer sig som "polforvandlingen" eller "det specielle hanvæsen" og "det specielle hunvæsen" |
| 1287. |
I kraft af deres "enpolede" tilstand eller seksualorganiske struktur blev "Adam" og "Eva" genier i udfoldelsen af "det dræbende princip" eller i overtrædelsen af "næstekærlighedsloven" |
| 1288. |
"Dødens rige" |
| 1289. |
Den "rige mands" sfære er ikke et udtryk for Forsynets "gunstbevisning", ligesom den "fattige mands" sfære heller ikke på nogen som helst måde udgør et udtryk for Forsynets eller Guddommens "unåde" eller "straf". Begge de nævnte sfærer udgør derimod et absolut uundværligt led i gudesønnens oplevelse af de erfaringer, uden hvilke skabelsen af et absolut fuldkomment samfund ville være umuligt senere i jordmenneskehedens udvikling. Den "rige mands" sfære kan kun forandres gradvis |
| 1290. |
Det dræbende princips zone er et "kosmisk kemisk laboratorium", hvor gudesønnen har uhindret adgang til alle former for raffinementer med hensyn til udfoldelsen af næstekærlighedens modsætning eller selviskhedens kulmination |
| 1291. |
At de "kosmiske kemikalier" i visse henseender er "giftige", gør dem ikke mere unyttige eller uundværlige end de giftige fysiske kemikalier. De har derfor ikke noget som helst med "ondskab" at gøre, men er livsbetingende nødvendige i verdensplanen |
| 1292. |
En ny verdensepoke eller et vendepunkt i verdensreligionernes og verdensfilosofiens og dermed i jordmenneskehedens historie |
| 1293. |
Hvor langt gudesønnen måtte ned i mørkets regioner for at kunne opleve modsætningen til livets mening: "døden" |
| 1294. |
Hvorfor det levende væsens evige liv må forme sig som en passage nedad i mørkets dale og opad imod lysets tinder |
| 1295. |
Hvorfor "Adams" og "Evas" liv kom til at hedde "syndefaldet", skønt det slet ikke var noget "syndefald", men en absolut guddommelig anordning |
| 1296. |
Hvorfor gudesønnen blev materialist og glemte den åndelige verdens eksistens |
| 1297. |
Ligesom de levende væsener førtes nedad ved en særlig organisk struktur, således må de også føres opad imod lyset i kraft af en dertil egnet organisk struktur |
| 1298. |
Hvorfor den mod mørket nedadførende organiske struktur er så selvfølgelig, medens den mod lyset opadførende organiske struktur endnu i stor udstrækning er ufattelig for almenheden |
| 1299. |
Den nedadførende organiske strukturs område er blevet et med dødsstraf forbundet lovbefalet terræn, er blevet en mental spændetrøje |
| 1300. |
Hvis den nedadførende organiske strukturs autoriserede eller lovbefalede område var beregnet på at være en evig foreteelse, hvad så med de store næstekærlighedsidealer, der i århundreder er blevet forkyndt som statsreligion |
| 1301. |
Hvorfor Vestens hellige bog "Bibelen" forekommer i to afsnit: "Det Gamle Testamente" og "Det Nye Testamente", samt forskellen på disse to testamenter |
| 1302. |
Intet under at "Guds udvalgte folk" måtte bringes til at erkende deres selviske "nationalismes" isnende kulde overfor "internationalismens" verdenssamfund |
| 1303. |
Det jødiske folks skæbne er et forbillede for det øvrige folk i verden, i hvilket disse kan se, hvorledes det går et folk, når det ligger under for den overtro, at det er det eneste saliggjorte og derfor kun kan betragte disse andre folk som "hedninger", det i større eller mindre grad kan udplyndre og som et slags "herrefolk" kan se ned på |
| 1304. |
Den ortodokse jødiske religion i degeneration og opløsning. Jødiske selviske principper er blevet optaget og autoriserede i de øvrige stater i verden |
| 1305. |
"Nationaltilbedelsens" eller "herrefolkeideens" dødsdom og undergang i det jødiske folk |
| 1306. |
De øvrige folk i verden går i jødefolkets åndelige fodspor og får samme skæbne |
| 1307. |
Alle "nationaltilbedelses-" eller "herrefolkeideers" undergang i "det levende vands" ocean: "internationalismens verdensrige" eller julebudskabets opfyldelse: "fred på jorden og i menneskene en velbehagelighed" |
| 1308. |
"Det Gamle Testamente" er et stykke psykologi. Det jødiske folks historie er en analyse af et særligt udviklingstrins udslag og de heraf følgende virkninger, som absolut alle stater såvel som enkelte individer må gennemleve for at kunne nå fuldkommenheden |
| 1309. |
Hvis "herrefolkeideen" ikke eksisterede, ville alt, hvad der kommer ind under begrebet "det onde" være en umulighed i verden |
| 1310. |
Medens "Det Gamle Testamente" er et totalt forsvar for "ejendomsretten", er "Det Nye Testamente" en fuldstændig udslettelse af denne |
| 1311. |
Hvis jordmenneskeheden ikke havde haft brug for de to testamenter, ville de ikke have overlevet de årtusinder, de nu autoritativt har eksisteret |
| 1312. |
Hvad "Det Gamle Testamente" viser os |
| 1313. |
I "Det Gamle Testamentes" tidsperiode var man uvidende om, at den ægteskabelige troskab ikke kunne opretholdes ved magt og gjorde derfor ægteskabet til en magtstabilisering af en indbildt ejendomsret |
| 1314. |
Man gjorde ægtefællen til en "ejendom", på hvilken man havde skøde i form af en "vielsesattest" |
| 1315. |
Den største part af evnen til at give gaver er endnu et "forretningstalent", der gør en tilsvarende del af sit ophavs "gavmildhed" til en "forretningsmæssig" udfoldelse eller dyrkelse af sit eget "selv" |
| 1316. |
Hvorfor "Det Gamle Testamentes" åndelige struktur affødte det "forretningsprincip", der i dag behersker verden og blev et middel, ved hvilket man kunne camouflere sin overdrevne tilegnelse af livets goder på næstens bekostning |
| 1317. |
Hvorfor man blev træt af den gamle barbariske, åbenlyse og frie "blodhævns-" og "røverimoral" og blev modtagelig for nye guder og nye moralformer |
| 1318. |
Det lys begynder at skinne, som i form af "Det Gamle Testamente" blev en guddommelig hånds indgriben i karmaloven og førte gengældelsen af den frie, rå barbarisme og magtmisbrug ind i tvungne baner gennem øvrighed og retsvæsen |
| 1319. |
"Det ægte forretningsprincip" og "det falske forretningsprincip" |
| 1320. |
Konsekvensen af "det falske forretningsprincip" |
| 1321. |
Arbejdernes løn af i dag er ikke et spørgsmål om den værdi, deres arbejde frembringer, men derimod et spørgsmål om balancepunktet mellem en fagforenings og en arbejdsgiverforenings mentale og fysiske magtkapacitet |
| 1322. |
"Det falske forretningsprincip" skaber falske klasseforskelle eller den sociale "overklasse" og "underklasse" |
| 1323. |
Hvad der dækker sig under begrebet "luksus" |
| 1324. |
Virkningerne af "Det Gamle Testamentes" forvandling af jordmenneskets psyke fra "åbenlys" til "camoufleret" eller "skjult" mord-, drabs- og magtmoral |
| 1325. |
"Bankkontoen" som det mest raffinerede, hemmelige "mordvåben" og fundamentet for hele verdens civilisation af i dag. Intet under at der skulle en "Jesus af Nazaret" til for at befri menneskeheden for dette al kulturs farligste våben |
| 1326. |
Hvorfor man ikke skal forfølge "jøderne" |
| 1327. |
Analyserne af "bankkontokulturen", "det falske forretningsprincip", "rigmænd" etc. danner intet som helst grundlag for personlig forfølgelse af nogen som helst art |
| 1328. |
Hvorfor "Det Gamle Testamente" er blevet forældet |
| 1329. |
"Det Gamle Testamente" blev en slags bremse på den åbenlyse udfoldelse af den barbariske, rå, brutale, dyriske magt. I kraft af nævnte testamente kunne den kun anvendes camoufleret |
| 1330. |
Den camouflerede udfoldelse af det rå, dyriske livsprincip i form af "det falske forretningsprincip" blev den altbeherskende faktor indenfor jordmenneskeheden og betingede alle de økonomiske standsforskelle, der forekommer fra en "krøsus" og nedad til en "lazaron" |
| 1331. |
Hvem er mest "asocial", samfundet eller røveren |
| 1332. |
Den moderne civilisation af i dag er en "krigens kultur". Alle er mobiliserede "soldater" på den økonomiske front eller i kampen om værdierne |
| 1333. |
"Det Nye Testamente" er "kommunismens" dybeste og inderste kilde. Jesus af Nazaret er modellen til eller forbilledet på den fuldkomne "kommunist" og blev derved "stjernen", der tændtes julenat på den jordmenneskelige åndshimmel |
| 1334. |
"Politik" og "politikere" repræsenterer kampen mellem "Det Gamle" og "Det Nye Testamentes" ideologier |
| 1335. |
"Kommunister" og "falske kommunister" |
| 1336. |
"Kommunismen" er ikke et "opfundet" eller "opdigtet" politisk system. Den er et udviklingstrin, i hvilket kollektiviteten, fællesskabet eller næstekærligheden er hellig |
| 1337. |
De "kommunistiske" samfund af i dag er endnu ikke fremtrædende i den renkultur eller åndelige stabilitet, der gør dem til en værdig repræsentation af Verdensgenløserens "kommunistiske" mentalitet eller den "velbehagelighed", der julenatten bebudedes jordmenneskeheden |
| 1338. |
Den "demokratiske" udvikling af samfundet er i virkeligheden "kommunistisk". Alle "politiske partier", der ikke har "diktatur", men "demokrati" til mål, er "kommunistiske" |
| 1339. |
"Diktaturet" er de sidste dønninger fra en fortidig hedensk religiøsitet, der havde sit særlige domæne i en tidsperiode længe før buddhismen, kristendommen og islam blev til |
| 1340. |
"Diktaturet" eller de sidste dønninger fra en fortidig hedensk verdensimpuls bevirkede "dommedag" og sin egen kapitulation overfor virkningerne af den lyse verdensimpuls, der skaber "fredens" eller kærlighedens "velbehagelighed" for menneskeheden |
| 1341. |
Hvorfor den gamle verdensimpuls med dens drabstilbedelse og tvangsprincipper måtte gå under |
| 1342. |
Målet med menneskeheden er nu ikke mere "alles krig imod alle", derimod væsenernes udvikling til igennem deres geni at udløse "alles kærlighed imod alle" |
| 1343. |
Hvorfor enhver "politisk" retning, der befordrer "alles kærlighed til alle", vil vinde sejr |
| 1344. |
Hvorfor alle de "religiøse" og "politiske" samfund ikke forlængst er smeltet sammen til en fuldkommen broderskabets fællesånd eller samhørighed |
| 1345. |
Hvilken af de to mentale retninger "demokrati" og "kommunisme" der er den rigtige |
| 1346. |
Hvad de "politiske" kampe i virkeligheden drejer sig om. Amoralske magthavere. Hvad en "børsnotering" i virkeligheden er |
| 1347. |
Forhold der bevirker, at man ikke er i den naturlige "kommunismes" favør, selv om man endog er medlem af en "kommunistisk" organisation |
| 1348. |
Virkelig "kommunisme" kan umuligt repræsenteres af mord, vold, diktatur eller "magt i stedet for ret". Man må derfor være på vagt, hvis man vil bære dette hellige prædikat med rette |
| 1349. |
"Kommunisme" som tillempet statsreligion igennem århundreder |
| 1350. |
"Kommunismen" under "syndsforladelsesceremoniernes" og "nådessakramenternes" domæne |
| 1351. |
Jordmenneskene begynder at vågne op af sakramenternes trosdomæne med en hunger, de kun kan få tilfredsstillet igennem hundrede procents "kommunisme" |
| 1352. |
Menneskehedens fuldkomne samfundsorden kan ikke blive til øjeblikkelig ved diktatur. Moseloven har ikke kunnet forhindre den camouflage, ved hvilken lovovertrædelserne blev autoriserede, og lovovertræderen kunne bevare prædikatet "en hæderlig mand" |
| 1353. |
Æren for, at man i den moderne civilisation kun ustraffet kan overtræde samfundslovene, der hvor man kan camouflere overtrædelserne som "nødværge" eller "forretning", tilkommer ophavene til "Det Gamle Testamentes" forskrifter og idealer |
| 1354. |
Hvorledes "det gamle" og "Det Nye Testamentes" forskrifter fra at være "religiøse" trosformularer bliver til "politiske" idealer, affødende samfundets juridiske love |
| 1355. |
"Politik" er omdannet "religiøsitet". "Politikere" er væsener, i hvem den ortodokse "religiøsitet" er degenereret til fordel for idealisering af det praktiske, fysiske liv. "Religiøse" sekter står ikke højt hævet over de "idealistiske" partier |
| 1356. |
Alle "religiøse" og "politiske" bevægelser i verden er en smeltedigel, i hvilken al "religiøsitets" åndelighed eller overjordiske natur overføres til praktiske, fysiske idealer |
| 1357. |
Det fuldkomne "demokrati" og den fuldkomne "kommunisme" er identiske og udgør det absolut højeste politiske ideal, der eksisterer |
| 1358. |
Hvis jordens hidtil eksisterende "demokrati" og "kommunisme" havde været fuldkomne, ville det verdensdrama, der lige er gået hen over jorden, have været en umulighed |
| 1359. |
Idealet eller målet bag "demokrati" og "kommunisme" er ikke opfundet af mennesker, men udgør den absolutte "alkærlighed" eller "næstekærlighed" |
| 1360. |
Det højeste forbillede for vor egen viljeføring og skabelse og det heraf udløste forhold til vore omgivelser finder vi i naturens eller Forsynets egen skabelsesproces |
| 1361. |
Hvorfor jordmennesket undertiden opfatter "det ufærdige" eller ufuldkomne i livet som et forbillede eller ideal |
| 1362. |
Om at skelne "det færdige" fra "det ufærdige" i livet. Hvorfor jordmenneskene har været indstillede på at tro på profeter, vismænd og verdensgenløsere |
| 1363. |
Hvorfor den gamle verdensepokes guddomsopfattelse eller Det Gamle Testamentes vrede, hævnende og straffende guddomsideal døde på Golgatas kors, og kristusmentaliteten herefter blev det i autoritet voksende verdensideal |
| 1364. |
Den ny verdensepokes højeste idealer |
| 1365. |
Jordmenneskene har store forudsætninger for at opfatte den ny verdensepokes idealer som de højeste, idet de har det fulde overblik over, at den gamle verdensepokes idealer kun har kunnet frembringe en permanent krig mellem de levende væsener, der strækker sig lige fra den kødædende plantes fangeskåle til jordmenneskets "atombombe". Hele jordmenneskets sfære fra abemennesket til Kristus er en krigsskueplads |
| 1366. |
Jordmenneskene i "dommedagssfæren" er at inddele i tre kategorier efter deres kropslige situation og skæbne. "Bibelen" og disse kategorier |
| 1367. |
I jordmenneskets passage igennem det dræbende princips zone eller dyreriget vil væsenernes fysiske, kropslige situation bevirke reinkarnation eller genfødelse |
| 1368. |
Alle væsener må igennem det samme kvantum lidelser for at kunne blive det samme fuldkomne menneske |
| 1369. |
Hvad "dommedagen", "krigen" eller det dræbende princips zone har afstedkommet for jordmenneskene af mord, invaliditeter og ruinhobe |
| 1370. |
"Krigen" forfølger sine ofre gennem flere liv |
| 1371. |
Sålænge jordmenneskeheden med nye raffinerede mordvåben mangfoldiggør "krigens" evne til at dræbe og lemlæste, vil samme menneskehed være dens lydige slave og ikke dens herre |
| 1372. |
Hvorfor jordmenneskehedens stater eller nationer befinder sig i kapløb om at stopfodre "krigen" med de mest raffinerede, dræbende, tekniske og kemiske våben |
| 1373. |
Hvis kapløbet i våbenfremstilling fik lov til at fortsætte |
| 1374. |
Guddommens millionårige skaberværk mislykkes ikke på grund af en smule ufærdig jordmenneskelig mentalitet |
| 1375. |
"Det onde" og "det gode" er uundværlige redskaber eller midler i den guddommelige skabelsesproces |
| 1376. |
Jordmenneskeheden kan ikke gå til grunde ved fremstilling og brug af mordvåben imod sin næste, idet den heraf følgende lidelsesskæbne tilsidst vil gøre individet til et lysvæsen eller en borger i "himmeriges rige" |
| 1377. |
Krigen eller mørket er ikke et jordmenneskeligt påfund, men har rod i væsenets urbegær og er en organisk funktion |
| 1378. |
Hvorfor krigen eller det mentale mørke ikke kan bekæmpes med våben |
| 1379. |
Hvorfor krigen eller "det onde" bliver til vanebevidsthed, til "retfærdig harme", "hellig vrede", "ærens mark" eller udtrykkes som "forsvar" |
| 1380. |
Hvordan det bliver til kendsgerning, at "freden" er den store mentale sol, alle folkeslag eller nationer i verden håber og ønsker at komme til at leve under |
| 1381. |
Hvad er "freden" |
| 1382. |
Jorden er færdig og venter med overdådige rigdomme og betingelser i jordmenneskets favør, men jordmenneskene mangler "næstekærlighed" |
| 1383. |
Hvorfor "næstekærligheden" er det absolut højeste verdensfrelsende ideal, og at manglende "næstekærlighed" er "roden til alt ondt" |
| 1384. |
Hvis det levende væsen aldrig nogen sinde skulle blive i stand til at opleve konkrete svar på spørgsmålet om de evige fakta, dets jegs dybeste hemmelighed og identitet osv. |
| 1385. |
Hvis "Guds veje" virkeligt var "uransagelige", eller hvorfor de fortidige verdensriger eller kulturer har været kolosser på lerfødder og derfor har måttet synke i grus |
| 1386. |
Hvad det vil sige at være kontrær overfor verdensbegivenhedernes afsløring af en ny udviklingsepokes begyndelse, i hvilken livsmysteriet eller svaret på de evige fakta bliver åbenbaret |
| 1387. |
Hvorfor verdensplanens manifestation har kostet liv og førlighed, tortur og lemlæstelse, sorg og tårer eller alle former for mørke og dog er hundrede procents "kærlighed" |
| 1388. |
Hvorfor det højintellektuelle væsen må råbe det ud for hele universet, at "alt er såre godt" og overfor Guds åsyn udbryde: "Ske ikke min, men din vilje" |
| 1389. |
Hvis "døden" var en virkelig afslutning på det levende væsens tilværelse |
| 1390. |
Når de levende væsener ikke kan opleve selve den store udviklingsproces, for hvem er den da skabt? |
| 1391. |
Skulle de millionårige udviklingsepoker kun have været til for at skabe en abstrakt foreteelse, der bliver ved med at bestå, medens selve de levende væsener dør? |
| 1392. |
De levende væseners bloddryppende skæbner eller mørke livstilstande kan ikke udelukkende kun have været til for at være scenerier i et skaberværk, hvis helhedsoplevelse aldrig kan blive realistisk for noget som helst levende væsen |
| 1393. |
Et ejendommeligt verdensbillede eller en tragisk livsopfattelse: det store kunstværk består, men det levende liv, som har evne til at se det, dør eller forgår og får det derved aldrig at se |
| 1394. |
Er det ikke mærkeligt, at verdensbilledets eller det store kunstværks lokale mikroskopiske detaljer er hundrede procent logiske eller nyttige, medens helheden i sig selv er hundrede procent nytteløs eller ulogisk? |
| 1395. |
Ved "krigens" eller ukærlighedens inderste kilde eller udspring |
| 1396. |
Hvordan skal et verdensbillede, der er kulminationen af tåbelighed, kunne omskabe noget væsen til "Guds billede efter hans lignelse"? |
| 1397. |
Et uæstetisk verdensbillede. Det er på tide, at jordmenneskeheden får revideret sin verdensopfattelse |
| 1398. |
Jordmenneskehedens største fejl: Den ignorerer "livet" bag materien eller verdensaltet |
| 1399. |
Hvordan begrebet "døden" er kommet ind i verden |
| 1400. |
Hvorfor jordmennesket blev en tilbeder af "døden" i stedet for af "livet" |
| 1401. |
Jo mere jordmennesket benægter "livets" eksistens, desto mere beviser eller bekræfter det netop, at "livet" eksisterer |
| 1402. |
Materierne eller stofferne kan ikke være livets allerhøjeste facit. De kan ikke udgøre "det", der tænker, ræsonnerer og skaber |
| 1403. |
Hvorfor det oplevende "noget" eller "livet" bag materierne eller stofferne ikke kan benægtes |
| 1404. |
Hvorfor "det", der oplever, ikke kan være identisk med kroppene, de fysiske legemer eller organismer |
| 1405. |
Den materialistiske videnskab har intet andet svar på "livets opståen" end "tilfældighed" |
| 1406. |
Hvis det levende væsen er et produkt af "tilfældighed", er det vanskeligere for samme væsen at blive til, end det er at trække en gevinst i et lotteri, hvis antal af gevinster kun er én i forhold til millioner af nitter |
| 1407. |
Hvis "tilfældighed" var livets årsag, måtte det levende væsens fremtræden skyldes - ikke "én tilfældighed", men millioner af "tilfældigheder" |
| 1408. |
Hvorfor de levende væseners fremkomst eller tilblivelse på det fysiske plan ikke skyldes "tilfældighed" |
| 1409. |
Målet eller hensigten med al manifestation, skabelse eller materiedannelse |
| 1410. |
Da Skaberen eller det guddommelige noget er en evig foreteelse, bliver der mening i tilværelsen. Tilværelsen bliver kulminationen af "retfærdighed" |
| 1411. |
Spiralkredsløbet er identisk med selve "retfærdigheden" åbenbaret i alle materier |
| 1412. |
Den guddommelige mening med "udviklingsstigen" og "spiralkredsløbet" |
| 1413. |
Det er ikke så mærkeligt, at ånden eller jeget må "fødes påny" for at komme i den næste sfære |
| 1414. |
Det levende væsens passage af udviklingsstigen i form af udødeligheden eller evigheden er det eneste, der kan gøre væsenet "ét med Faderen" og dermed til "vejen, sandheden og livet" |
| 1415. |
Hvorledes vi igennem vore analyser har set, at universets struktur er "kærlighed" og har ført jordens fysiske fremtræden frem til at opfylde alle betingelser for at kunne være skuepladsen for "himmeriges rige" |
| 1416. |
Hvorfor skulle individets viljeføring ikke være beregnet på at kunne bringes til at opfylde kærlighedens love, når hele universets struktur er kærlighed? - Det er livsfarligt for mikroben at gå imod universet |
| 1417. |
Enhver form for ukærlighed overfor næsten er et attentatforsøg eller en sabotage på selve verdensaltets struktur i vort eget bevidstheds- eller manifestationsområde |
| 1418. |
Hvordan det bliver til kendsgerning, at Forsynet ønsker at omdanne individet til at være i kontakt med "alkærligheden" eller verdensaltets struktur |
| 1419. |
Hvad "dommedagen" eller det store verdensdrama afslørede |
| 1420. |
Hvorfor forskeren eller læseren bør erindre sig, at universets hovedstruktur udelukkende er "alkærlighed" |
| 1421. |
Jordmennesket kan ikke blive ved med at leve på sit nuværende udviklingstrin og de her ind under henhørende ægteskabelige foreteelser |
| 1422. |
Er jordmenneskene ikke ved at "uddrives" af deres nuværende seksuelle "paradis" i kraft af "slange" og "forførelse"? |
| 1423. |
Hvorfor det bibelske "syndefald" ikke var noget "syndefald", men en guddommelig velsignelse, uden hvilken væsenerne aldrig nogen sinde ville kunne komme tilbage til deres "kosmiske bevidsthed" |
| 1424. |
Det bibelske "paradis" og dets "Adam" og "Eva" er henholdsvis "planteriget" og "planterne" |
| 1425. |
Igennem "slangens forførelse" eller "nydelsen af kundskabens træ" udviklede "plantevæsenet" sig til et "dyr" og dernæst til "det jordiske menneske" eller geniet i at dræbe, myrde og lemlæste |
| 1426. |
For at blive "ét med Faderen", for at blive "et fuldkomment menneske" må jordmennesket også blive et geni i at kunne praktisere "det gode" eller "alkærligheden" |
| 1427. |
Verdensgenløserne eller menneskehedens største førere er ikke "forførere", men er til den allerstørste velsignelse, selv om deres mission på et vist tidspunkt er at befordre "dyrerigets undergang" i væsenernes mentalitet og de her under henhørende seksuelle foreteelser |
| 1428. |
"Det Nye Testamentes" næstekærlighedsideal er ikke befordrende "mandens" eller "kvindens" normalitet og den hermed forbundne sfære, der udgør "de lykkelige ægteskabers zone" |
| 1429. |
Det var ikke så mærkeligt, at ypperstepræsterne for det mest ægteskabsbundne folk i verden korsfæstede Verdensgenløseren eller en så åbenlys inkarnation af "næstekærligheden" |
| 1430. |
Ligesom man har forbandet den bibelske "paradisbegivenhed" og kaldt den "syndefaldet", således har man også til en vis grad begyndt at forbande den ny "paradisbegivenhed" |
| 1431. |
"Paradiset" er kulminationen af hvert af spiralkredsløbets seks riger. Da væsenerne er kredsløbet underkastet, må de passere hvert af disse rigers "paradis" og kommer derved til, i overgangen fra det ene "paradis" til det andet, at opleve princippet "helvede" |
| 1432. |
Hvorfor pionererne for et begyndende nyt rige eller "paradiset" i spiralkredsløbets mørkesfære først modtages med indignation og forfølgelse indtil henrettelse for derefter at blive guddommelige eller overjordiske tilbedelsesobjekter i form af "helgener" eller "guder" og deres idealer til autoriseret moral for hele flokken eller samfundet |
| 1433. |
Hvorfor væsenerne mistede kundskaben om og evnerne til at orientere sig i "mørkets verden" og blev "instinktvæsener" eller "planter" |
| 1434. |
"Adam" og "Eva" "dør døden" eller mistede deres kosmiske bevidsthed |
| 1435. |
Når det levende væsen tror, at det selv og "alt levende" kun er "materie", og at jordens og planeternes tilblivelse og det heraf følgende animalske liv kun skyldes en tilfældighed |
| 1436. |
Det "kosmisk bevidstløse" jordmenneske behandler sin næste eller sine medvæsener som "materie" |
| 1437. |
Ingen levende væsener "dør" i en krig, thi alle kæmpende parter i en sådan, er allerede "døde", inden de begyndte krigen |
| 1438. |
Det, der er "levende", kan aldrig blive andet end "levende", ligesom "det døde" aldrig kan blive andet end "det døde". Hvorfor det levende væsen tror, at dets udskiftning af det fysiske legeme er det samme som "døden" |
| 1439. |
"Døden" og "reinkarnationen" er to helt forskellige foreteelser. Den virkelige "død" er kun en særlig form for oplevelse af "det evige liv" |
| 1440. |
Hvorfor jeget kun kan udgøre "noget, som er" |
| 1441. |
Hvorledes enhver "skabt ting" eller enhver begrænsning i rum og tid henholdsvis indeholder "uendeligheden" og "evigheden" |
| 1442. |
Ved hjælp af sin skabeevne eller "X2" kan jeget skiftevis gøre sig identisk med "livet" og "døden" |
| 1443. |
Spiralkredsløbet består af en "livszone" og en "dødszone" |
| 1444. |
Hvad der bevirker, at individet tror sig ét med materien, eller en "skabt ting", der igen skal opløses |
| 1445. |
Jordmenneskeheden er på rejse gennem "dødsriget". Hvad der markerer dens tilstedeværelse her |
| 1446. |
Et billede af jordmenneskets døde eller livløse indstilling til dets evige tilværelse, Guddommen eller den absolutte sandhed |
| 1447. |
Spiralkredsløbets lysside eller "livsriget" og dets særlige struktur |
| 1448. |
"Næstekærligheden" er fundamentet for "det rigtige menneskerige", ligesom "den ægteskabelige kærlighed" er fundamentet for "dyreriget" eller spiralens mørkezone |
| 1449. |
Ligesom mørket har kulmineret på de jordiske kontinenter og have, således skal lyset eller fuldkommenheden også komme til at kulminere på de samme kontinenter og have |
| 1450. |
Jordmenneskets nuværende mørke tilstand har kun til opgave at skabe længslen efter en "varig fred" |
| 1451. |
Hvorfor læserne særligt må gøre sig "ukærlighedens" og "kærlighedens" analyser begribelige |
| 1452. |
Væsener der ikke har brug for kønsprincippets eller kærlighedens analyser |
| 1453. |
Verden er ikke fuld af lykkelige ægteskaber |
| 1454. |
Det seksuelle eller erotiske begær, der begyndte som en lille bæk, blev efterhånden til en vældig flod, der sprængte alle jordmenneskelige opdæmningsforsøg i form af seksuelle morallove og det af kirken velsignede juridiske ægteskab |
| 1455. |
Den seksuelle eller erotiske kraft hos det tidligere jordmenneske |
| 1456. |
Den seksuelle strøm i dag og dens mange former for gennembrud af den for samme strøm oprettede dæmning |
| 1457. |
Den seksuelle udvikling giver sig også udslag i en adskillelsestendens mellem samlejet og befrugtningen |
| 1458. |
Jordmenneskehedens formering synes ikke at lade noget tilbage at ønske trods befrugtningsforebyggelsen |
| 1459. |
Hvor meget ægteskabet end bliver forherliget igennem film og skuespil med verdens smukkeste mennesker i rollerne, kan den store seksuelle begærbølge, som forekommer alle vegne, dog ikke holdes indenfor ægteskabets rammer |
| 1460. |
Hvad er det menneskeheden i en omfattende udstrækning ser i form af genialt udtænkte og opførte film og skuespil? - |
| 1461. |
Overværelse af ægteskabelige film og skuespil er det samme som at overvære en slags retsscene, hvor der kun er en "forsvarer", men ingen "anklager", og af hvilken grund ægteskabet gennem nævnte film og skuespil derfor bliver overdrevent forherliget |
| 1462. |
Hvorfor så mange mennesker gerne ser film og skuespil |
| 1463. |
At komme til forståelse af den periode i ægteskabet, der ligger udenfor "hvedebrødsdagene", er fremtidens løsning med hensyn til ægteskabets beståen |
| 1464. |
At stifte ægteskab, hjem og have børn er mere blevet et spørgsmål om penge end et spørgsmål om en naturlig formering eller befordring af menneskehedens beståen |
| 1465. |
Staten kender endnu slet ikke sit ansvar overfor forplantningsprincippet og bygger derfor frimodigt luksuriøse administrationspaladser samtidig med, at den kun giver "fattighjælp" til sit eget afkom eller eget køds og blods beståen |
| 1466. |
Hvorfor "kulturstater" består af en besiddende "overklasse" og en forarmet "underklasse", og deres byer repræsenterer "luksuskvarterer" og "proletarkvarterer" |
| 1467. |
Hvorfor enhver stat burde velsigne og have fuldt medansvar for sit eget kødelige afkom |
| 1468. |
Staten vil komme til at erfare, at det er en livsbetingelse for den at stille sig solidarisk med forældrene med hensyn til økonomien ved børnenes forplejning og dermed yde sin andel i samfundets eller statens beståen |
| 1469. |
Kan det være rigtigt, at sunde, kønsmodne unge mennesker helst skal lade være med at få børn, fordi staten derved bedre kan få råd til at skabe og opretholde sine luksuspaladser og øvrige luksusforeteelser i sit ydre ansigt |
| 1470. |
At gøre fosterdrab eller svangerskabsafbrydelse til autoriseret hjælpemiddel i kampen mod fattigdommen er himmelråbende imod naturens love og aldeles uforenelig med virkelig kultur |
| 1471. |
Det er ikke lægerne, men politikerne, der skal råde bod på den misere, samfundets børnefødsler er udsat for, fordi staten endnu ikke kender sit økonomiske ansvar |
| 1472. |
Den seksuelle drift eller "den højeste ild" er "det godes" og "det ondes" alfa og omega |
| 1473. |
"Den højeste ild" er "X2's" vibrationsdomæne |
| 1474. |
"Fosterdrab" og "befrugtningsforebyggelse" af økonomiske grunde kan ikke retfærdiggøres, men det udelukker ikke, at der findes andre grunde, der ligefrem gør disse foreteelser til en pligt |
| 1475. |
Hvor vi finder forklaringen på det seksuelle mysterium |
| 1476. |
Jordmennesket er ikke det samme naturmenneske, ægteskabeligt set, som fortidsmennesket |
| 1477. |
Hvad der har været medvirkende til opfindelsen af "fosterdrab" og "befrugtningsforebyggelse" |
| 1478. |
Hvornår det vil være rigtigst at befordre "befrugtningsforebyggelse" og "svangerskabsafbrydelse" |
| 1479. |
"Svangerskabsafbrydelse" kan aldrig være den hundrede procents fuldkomne løsning på et problem, men må vige pladsen til fordel for "befrugtningsforebyggelse" |
| 1480. |
Er det ikke synd at befordre "befrugtningsforebyggelse"? - |
| 1481. |
Dårlige forældreskaber, der bliver forhindrede ved "befrugtningsforebyggelse" |
| 1482. |
"Befrugtningsforebyggelse" er skabt af "næstekærlighedsloven" og må derfor udelukkende anvendes i denne lovs tjeneste |
| 1483. |
Hvorfor overleverede moralske forskrifter ikke kan råde bod på det nuværende seksuelle livs genvordigheder |
| 1484. |
Hvem de kirkelige religiøse autoriteter, sekter og samfund i dag kan hjælpe, og hvem de ikke kan hjælpe |
| 1485. |
Kosmisk videnskab, religiøsitet og irreligiøsitet |
| 1486. |
Den store irreligiøse folkemasses tilbagevenden til en officiel virkelig erkendelse af Guddommen kan umuligt ske ved sekt- eller flokvæsen |
| 1487. |
Den overtro hvormed de religiøse sekter og samfund i dag skiller sig ud fra flokken og bliver til små stivnede samfund udenfor det store jordmenneskesamfund |
| 1488. |
De religiøse sekter eller moralsamfund får det religiøse princip til at forstene eller forkalke, idet de i virkeligheden er "diktatur" |
| 1489. |
Ligeså guddommeligt diktaturet kan være for et uvidende eller primitivt folk, ligeså umuligt og altødelæggende er det for den nuværende intellektuelle del af jordmenneskesamfundet |
| 1490. |
Vejen til den ventede "varige fred" går ikke igennem noget som helst enkelt religiøst eller politisk samfund |
| 1491. |
Hvorfor jordmenneskeheden umuligt kan "frelses" eller opnå den "varige fred" igennem det eller det religiøse eller politiske samfund |
| 1492. |
Jordmenneskeheden er ikke bestemt til at skulle være animalsk teknik og automatisme for en despotisk diktator eller ensretter |
| 1493. |
Hvorledes et væsen skal være og ikke være for at kunne udtrykke "Guds billede" og fremtræde som identisk med "lovens fylde" |
| 1494. |
Hvorfor man ikke skal indkapsle udfoldelsen af "næstekærligheden" i sektdannelse, forenings- eller klikevæsen |
| 1495. |
Hvad det vil sige, at "gå ud i verden og gøre alle mennesker til Kristi disciple" |
| 1496. |
Vejen mod lyset går ikke mere ind i sekterne, men ud af disse og ind i offentligheden |
| 1497. |
Næstekærligheden er identisk med selve solens manifestationsprincip |
| 1498. |
Det moderne kulturideal, "at straffe og belønne" kan ikke skabe den virkeligt "varige verdensfred" |
| 1499. |
Hvad der afslører, at jordmennesket endnu er et ufærdigt væsen, der ikke er kommet i kontakt med muligheden for den paradisiske tilværelse, jorden allerede forlængst er færdig til at kunne yde |
| 1500. |
De religiøse foreteelser med det autoriserede præsteskab og de herpå baserede politiske og juridiske myndigheder og love har ikke kunnet hindre verden i det store ragnarok, hvis virkninger endnu martrer den ganske menneskehed |
| 1501. |
Jordmennesket er blevet et mysterium for den uindviede |
| 1502. |
Den guddommelige vilje eller livets mening med hensyn til det jordiske menneske bliver synlig |
| 1503. |
Det bliver en selvfølgelighed, at jordmenneskets organfunktion må forandres, således at den i stedet for at befordre egoismen og det dræbende princip, må befordre uselviskheden eller næstekærligheden |
| 1504. |
Nogle af de foreteelser den ny organforvandling allerede har bevirket |
| 1505. |
Hvorfor nationernes eller staternes flokbevidsthed virker mere primitiv end det enkelte af deres intellektuelle individer |
| 1506. |
Hvorfor selvhersker- eller diktatorprincippet ikke mere kan være regeringsprincip |
| 1507. |
Hvorledes den demokratiske regeringsform sejrede over diktaturet, bragte diktatoren til selvmord og hans håndlangere til krigsforbryderskafottet og åbenbarede for os de "sidste tiders dommedag" med "fårenes" udskillelse fra "bukkene" |
| 1508. |
Hvordan det bliver til kendsgerning, at diktaturet har udspillet sin rolle |
| 1509. |
Hvorfor det kun er de uintellektuelle, der er lykkelige ved diktaturet |
| 1510. |
Diktaturets virkninger indenfor religionerne og kirkens domæne |
| 1511. |
Diktaturet på det økonomiske område |
| 1512. |
Hvorledes diktaturet affødte demokratiet |
| 1513. |
Da den demokratiske regeringsform befordres af flertallets fællesønske, kan den kun hæmmes af en udenforstående "stormagt" |
| 1514. |
Hvorfor der endnu hersker "anarki" og ikke virkelig "fred" mellem staterne eller nationerne |
| 1515. |
Hvorledes en "stormagt" opstår |
| 1516. |
Hvorfor en verdensøvrighed bliver nødvendig |
| 1517. |
Hvad der er den største hindring for dannelsen af en verdensøvrighed |
| 1518. |
En opdagelse, der viser, hvad der betinger "dyret" og "dyreriget" og det virkelige "menneske" og "menneskeriget", og hvad der forhindrer en "varig fred" |
| 1519. |
Hvordan de to verdenskrige med deres helvedesimpulser affødte tilløbet til dannelsen af et "folkeforbund" eller en verdensøvrighed |
| 1520. |
Vanskeligheden ved skabelsen af et folkeforbund eller en verdensøvrighed |
| 1521. |
Hvordan det efterhånden bliver totalt umuligt at få fordele eller gevinst ved hjælp af krig |
| 1522. |
Sejrherrens lod i en moderne krig |
| 1523. |
Krigen bliver umulig. Vanskelighederne ved at danne en verdensøvrighed vil før eller senere blive overvundet, idet en virkelig verdensfred uden denne er umulig |
| 1524. |
Virkelig "fred" kan ikke dikteres |
| 1525. |
Diktatorprincippet kan i dag kun befordres af uintellektuelle eller primitive væsener |
| 1526. |
Hvorfor "demokratiet" og ikke "diktaturet" kan skabe en virkelig verdensfred |
| 1527. |
Hvad der bevirker "samvittighedsnag" |
| 1528. |
Det jordiske menneske er et "krigsvæsen" og dets mentalitet en "krigsskueplads" |
| 1529. |
Hvad der adskiller det jordiske menneske fra dyret. Det er ikke så mærkeligt, at verdens største vise har søgt at føre væsenerne frem til troen på den humanistiske side i deres bevidsthed |
| 1530. |
Vejen til "himmeriges rige" ligger udelukkende i afvænningen af den "dyriske" natur og i tilvænningen af den humanistiske eller menneskelige natur i jordmenneskets mentalitet |
| 1531. |
Hvad vi igennem vore kosmiske analyser har vist angående moral og næstekærlighed |
| 1532. |
Hvad vi har tilbage at udrede i dette bind, og hvad vi skal analysere i det næste bind |
| |
Symbol nr. 12
Livet og døden |
| 1533. |
Hvorfor udskiftningen af det levende væsens fysiske legeme ikke er identisk med "døden", men derimod udgør en virkelig livsfornyelse |
| 1534. |
Den virkelige "død" er det samme som tabet af "kosmisk bevidsthed" |
| 1535. |
De bibelske overleveringer angående den "død", som skulle blive følgen af "nydelsen af kundskabens træ", er videnskabelige kendsgerninger, manifesteret i en for de "fattige i ånden" tilpasset fortolkning |
| 1536. |
Spiralkredsløbets to halvrunder: "indvikling" og "udvikling" |
| 1537. |
"Det evige liv" er en evigt skiftende oplevelse af "liv" og "død", der igen er det samme som mentalt "lys" og "mørke" eller "velvære" og "lidelse", "intellektualitet" og "primitivitet" |
| 1538. |
"Døden" er kun en latent eller indskrænket form for oplevelse af bevidsthed, medens "livet" derimod er en kulminerende eller udvidet form for bevidsthed |
| 1539. |
Det jordiske menneske befinder sig i det evige livs "dødszone", hvorfra det i form af udvikling er i færd med at vågne til virkeligt "liv" eller "kosmisk bevidsthed" |
| 1540. |
Det "kosmiske døde" væsens fornemmelse af Guddommens største manifestationsprincipper: "lys" og "mørke" |
| 1541. |
Det "kosmisk døde" væsens "ligtegn" eller "dødsmærke" |
| 1542. |
Formålet med symbol nr. 12 |
| 1543. |
Lyset og mørket, den kosmiske død, vendepunktet for "den fortabte søn" i forbindelse med symbolet |
| 1544. |
Det jordiske menneske er "den fortabte søn" ved vendepunktet |
| 1545. |
"Adam" og "Eva" i "paradisets have" kendte ikke det kosmiske lys, deres væremåde repræsenterede |
| 1546. |
Det dræbende princip eller "helvedes" kulminationsområde i forbindelse med symbolet |
| 1547. |
Hvorledes væsenets "kosmiske bevidsthed" forsvinder, og det dermed oplever at "dø døden" |
| 1548. |
Et indblik i "den guddommelige verden" eller livssfærens kulminationszone |
| 1549. |
Hvordan sprog og tale bliver overflødigt i den højere lysets sfære |
| 1550. |
I den højeste åndelige verden er bevidstheden "det synlige" og organismerne "det usynlige". "Døden" er kun "livet" i en latent form |
| 1551. |
Det "indviede" og det "uindviede" eller det "levende" og "døde" væsen, "livssfæren" og "dødssfæren", samt spiralkredsløbets øvrige fire sfærer eller riger i forbindelse med symbolet |
| 1552. |
"Nydelsen af livets træ" er det samme som glæden eller lykken i udfoldelsen af næstekærligheden og fører til "kosmisk bevidsthed" eller evnen til samtidigt at være vågen dagsbevidst i den "fysiske" og "åndelige" verden |
| 1553. |
"Det rigtige menneskerige" er kulminationen af lyset på det fysiske plan, ligesom "dyreriget" er kulminationen af mørket på det samme plan |
| 1554. |
"Mørkets" og "lysets" kontrast i "det rigtige menneskerige" |
| 1555. |
"Eva" skal ikke blive ved med at "føde sine børn med smerte" |
| 1556. |
Hvis principperne "hankøn" og "hunkøn" som specialvæsener var gældende i alle kredsløbets riger, ville enhver form for oplevelse af liv være totalt umulig |
| 1557. |
Hvordan "lyset" og "mørket" er baseret på "den højeste ild" eller det seksuelle princip |
| 1558. |
Hvorfor det jordiske menneske eller "manden" og "kvinden" må "fødes påny af vand og ånd" for at komme i "himmeriges rige" |
| 1559. |
Forskellen mellem "mandens" og "kvindens" seksualorganiske struktur indenfor den moderne kultur er ikke så stærkt afgrænset som på deres tidligere trin på udviklingsstigen |
| 1560. |
"Adam" og "Eva" bliver igennem deres seksuelle polforvandling fri af den bibelske "syndens forbandelse". De er blevet til væsener af samme køn |
| 1561. |
Væsenernes seksualisme bliver ved polforvandlingen forstærket, men bliver i sin færdigudviklede natur ufarlig, idet den har fjernet "tokønsprincippet" og dermed ejendomsbegæret og den heraf udløste skinsyge, forfølgelse og krig eller alt det såkaldte "onde" |
| 1562. |
Kun igennem den seksuelle polforvandling, kan jordmennesket hæve sig op over dyreriget til "det fuldkomne menneskes" stadium eller livssfære "himmeriges rige" |
| 1563. |
De manifestationer, der udgør dyder for dyret, er strafbare handlinger for mennesket, såsom dette at lyve, stjæle og dræbe |
| 1564. |
Evnen til at føle lyst og ulyst eller fornemmelsen af behag og ubehag udgør den dirigerende faktor bag alle former for oplevelse og manifestation af livet |
| 1565. |
Behags- og ubehagsfornemmelsens foranderlighed, spiralkredsløbet eller "den højeste ild" som bindeleddet mellem jeget og dets livsoplevelse |
| 1566. |
Mellem den seksuelle nydelse og andre former for nydelse er der ikke nogen principforskel, men kun gradsforskel |
| 1567. |
Den virkelige seksualisme eller "højeste ild" og hermed det fuldkomne liv er ligeså skjult i hankøns- og hunkønsvæsenernes seksualisme, som det sande liv er skjult i et træ under dets bladløse vinterperiode |
| 1568. |
Hvorfor "himmerige" eller dette at elske sin næste som sig selv, er en umulighed for det jordiske menneske i dets hankøns- og hunkønstilstand |
| 1569. |
Hvis de fortidige moselove ikke kolliderede med udviklingen af i dag, hvortil så "Det Nye Testamente"? - Hvortil kristendommen, verdensgenløsningen eller påbuddet om at elske sin næste som sig selv, der jo er en direkte overtrædelse af Moselovens forskrifter om kærlighed? - |
| 1570. |
"Himmeriges rige" eller en virkelig fred mellem menneskene kan ikke baseres på en organisk struktur, der betinger, at dens ophav kun kan elske en vis part af jordens mennesker, og af denne part (det modsatte køn) kun må elske ét væsen |
| 1571. |
Hvorfor "himmeriges rige" på jordens fysiske plan betinges af jordmenneskets seksuelle forvandling |
| 1572. |
Hvordan den virkelige livslykke igennem "det nye køn" opstår og gør jordmenneskets forjættelse om "fred" og "velbehagelighed" til virkelighed |
| 1573. |
Et tilbageblik over hvorledes kredsløbet bevirker væsenets skiftende oplevelse af lys og mørke, af liv og død, af ånd og materie |
| 1574. |
Igennem det seksuelle princip opleves det evige liv i form af en evigt skiftende oplevelse af lys og mørke, der igen udgør et med jeget som "fast punkt" manifesteret kredsløbsprincip, i hvilket alt er indesluttet og dermed også "indvielse", reinkarnation og skæbne |
| 1575. |
Den sansemæssige oplevelse af kredsløbsprincippet forekommer igennem sult- og mættelsesprincippet, ikke blot på ernæringsområdet, men også i alle andre foreteelser vedrørende livets oplevelse |
| 1576. |
Hvorfor det, der af det ene væsen sanses som "behag", af det andet væsen kan sanses som "ubehag" |
| 1577. |
Den af "den højeste ild" udløste polforvandling er fundamentet for al kontrastdannelse i verdensaltet og dermed for udsmykningen af det kunstværk, der hedder livet |
| 1578. |
I kraft af "den højeste ild" bliver det evige liv en ligeså evigt fortsættende oplevelse af tilfredsstillelse af "lyst" eller "længsler" og betinger derved, at alt er såre godt, er indvielse, er lys i mørket, er kærlighed eller salighed |
| 1579. |
Organismeprincippet og dets virkninger forklaret i forbindelse med symbolet |
| 1580. |
Hvorledes paradisoplevelsen forandres til oplevelse af ubehag eller livslede |
| 1581. |
Jordmenneskenes forandrede opfattelse af "paradiset" og "helvede" og den heraf følgende adgang til det næste spiralafsnit eller "det rigtige menneskerige" |
| 1582. |
Væsenernes skiftende indstilling til idealerne i de øvrige riger i spiralkredsløbet |
| 1583. |
Hvorfor der opstår noget, der hedder "det onde" og "det gode" i det levende væsen |
| 1584. |
Alle jordmennesker er på vej mod et nyt køn, igennem hvilket de vil komme til at opleve en "ny himmel" og en "ny jord" eller "himmeriges rige" i kød og blod |
| 1585. |
Dyreriget som væsenernes vendepunkt fra mørke til lys, og salighedsriget som væsenernes vendepunkt fra lys til mørke og de øvrige spiralrigers forhold hertil |
| 1586. |
Jordmenneskets begrænsede viden og den heraf følgende overtro, at det udgør universets højeste livsform eller udtryk for liv, og konsekvenserne heraf |
| 1587. |
Væsenernes bevidsthedsmæssige kapacitet i hvert af spiralens seks riger |
| 1588. |
Et lille indblik i salighedsriget |
| 1589. |
Hvorledes livet igennem energierne forplanter sig fra salighedsriget til den ydre verden |
| 1590. |
Det evige liv er ikke blot udødelighed, men det er Guddommen åbenbaret i det levende væsen, og det levende væsen åbenbaret i Guddommen |
| |
14. kapitel
Den højeste ild |
| 1591. |
Hvorfor jordmennesket opfatter "hankøns-" og "hunkønstilstanden" som det eneste normale udtryk for seksualisme |
| 1592. |
Det "maskuline" væsen, for hvem det indtil hundrede procent er en livsbetingelse at besidde det "feminine" væsen |
| 1593. |
Det maskuline køns væsener er skabt til at være dødsfjender |
| 1594. |
Kærligheden til afkommet er næstekærlighed i sin mest latente form og båret af selviskhed |
| 1595. |
Hvad det maskuline princip i renkultur i væsenet betinger |
| 1596. |
Hvorfor had og mordlyst bliver det hundrede procents maskuline væsens højeste dyder og moralgrundlag |
| 1597. |
Det maskuline væsens sympati for det feminine væsen skyldes dets selvopholdelsesdrift eller kærlighed til sig selv |
| 1598. |
Hvis ikke det feminine væsen var en livsbetingelse for det maskuline væsen i renkultur. Det er ikke blot ved det "yderste hav", at Guds hånd fører og holder gudesønnen eller det levende væsen fast |
| 1599. |
I kraft af det seksuelle princips struktur kan forbindelsen mellem Gud og gudesønnen, selv i mørket, ikke afbrydes totalt |
| 1600. |
Adam vandrer imod døden og bliver urskovens brølende og havenes lydløse "hanrovdyr" eller eventyrenes "forheksede prins" |
| 1601. |
Hvorfor "det ikke var godt for Adam at være ene" og "Eva" derfor måtte blive til |
| 1602. |
Det maskuline væsen er det samme altoverskyggende, livsbetingende interesseobjekt for det feminine væsen i renkultur, som det feminine væsen er for det maskuline væsen i renkultur. De udgør begge for hinanden den sidste rest af det paradis i latent tilstand, de engang har forladt |
| 1603. |
Situationer i hvilke den fortabte gudesøn bringes til at råbe på den glemte Gud eller evige Fader |
| 1604. |
"Dyreriget" er spiralkredsløbets "dødsrige" og udviser, at de overleverede klassiske eventyr om "forheksede prinser og prinsesser" er kredsløbets eller livets sandhed, fortalt i symboler for den enfoldige eller "fattige i ånden" |
| 1605. |
Blodets bånd |
| 1606. |
Det sjælelige svanger- eller fosterskab varer ved ud over den fysiske fødsel |
| 1607. |
Den sjælelige fødsel. "Indvikling" og "udvikling" |
| 1608. |
Hvad det betyder at "dø døden" |
| 1609. |
"Den højeste ild" er Guddommens og gudesønnens flammesværd. Den er eventyrenes tryllestav |
| 1610. |
"Den højeste ilds" omdannelse af væsenet til "enkeltpolethed" og virkningerne heraf. – Den kosmiske dødsproces |
| 1611. |
Hvor i spiralkredsløbet vor analyse af "den højeste ild" begynder |
| 1612. |
Hvorfor væsenernes oprindelige dobbeltpolede tilstand nu er mystik |
| 1613. |
Tendensen til at søge imod et forsyn er ikke opfundet af mennesker, men er derimod en organisk funktion i ethvert levende væsen |
| 1614. |
Hvorledes det jordiske menneskes organiske indstilling til Forsynet bringer det til at danne Guddommen i sit eget billede og verdensaltet til en krigsskueplads mellem onde og gode magter, mellem guder og djævle |
| 1615. |
Skabelsen af Guddommen i jordmenneskets billede kulminerer og afslutter med det kirkeligt, kristne verdensbillede |
| 1616. |
Det af jordmenneskene skabte gudsbegrebs eller gudebilledes undergang på grund af materialistisk videnskab og kunnen |
| 1617. |
Det materialistiske væsen og dets hjælpeløshed overfor dets egen psyke eller sjælelige side og dets opdagelse af nødvendigheden af et forsyn |
| 1618. |
Det materialistiske væsen i "den fortabte søns" og "dødens" situationer |
| 1619. |
Adam og Eva (menneskeheden) står i dag ved lysets port, ligesom de engang stod ved mørkets port |
| 1620. |
Hvorfor "Eva" eller det "feminine" væsen ikke kan være "Guds billede" |
| 1621. |
Hvorfor "Adam" eller det "maskuline" væsen ikke kan være "Guds billede" |
| 1622. |
Hvad "Guds billede" ikke kan være, og hvad det er |
| 1623. |
Når "Adam" og "Eva" bliver til væsenet i "Guds billede" |
| 1624. |
Hvorfor ingen behøver at ængstes for den seksuelle udvikling eller polforandring i mennesket |
| 1625. |
Ægteskabet kan ikke være det absolut sikre livsfundament for alle mennesker |
| 1626. |
Den seksuelle udvikling kan ikke standses hverken af kirken eller straffeloven |
| 1627. |
Jordmenneskeheden er det mest ulykkelige væsenssamfund på jorden |
| 1628. |
Med kendskabet til mørket har jordmennesket alle forudsætninger for at kunne få klarhed over verdensstrukturen |
| 1629. |
Hvorfor religionen ikke kan blive ved med at være moralbasis for jordmenneskene |
| 1630. |
Hvorfor religionerne i dag udtrykker mørket som et "onde" |
| 1631. |
Bibelens syndefaldsberetning viser, at verdensgenløsningen og dermed religionerne ikke altid har indprentet mennesket afsky for mørket |
| 1632. |
Jordmenneskeheden har forlængst fået brug for "slangen" eller verdensgenløsningsprincippet til at vejlede sig ind i lyset, ligesom den engang havde brug for nævnte princip til at vejlede sig ind i mørket |
| 1633. |
Hvad der er tilbage for verdensgenløsningsprincippet at udrette for jordmenneskeheden |
| 1634. |
Jordmenneskenes endnu uudviklede kundskaber om "den højeste ild" og konsekvenserne heraf |
| 1635. |
Den seksuelle poltilstand betinger "den kosmiske døds" såvel som den "kosmiske bevidstheds" højeste fremtræden og alle livsstadierne herimellem |
| 1636. |
Det seksuelle polprincip ligger til grund for alle kredsløb og de heri forekommende fire årstider: vinter, forår, sommer og efterår og disses forskellige variationer |
| 1637. |
Materien eller stoffet er også underkastet kredsløbets love og befinder sig på vandring igennem stadier af faste, flydende, luftformige og stråleformige tilstande |
| 1638. |
"Den højeste ild" er Guds vilje og livets egen hjertefunktion og åndedræt |
| 1639. |
Verdensstrukturen repræsenterer hundrede procents logik, der igen er det samme som hundrede procents kærlighed |
| 1640. |
"Den højeste ilds" funktioner stadfæster Guddommens eksistens |
| 1641. |
Hvis man benægter, at verdensstrukturens helhedsåbenbaring er ren visdom og kærlighed og således er udtryk for liv |
| 1642. |
Jeget – rummet – og tiden |
| 1643. |
Det højeste "noget" i vor natur er "evigheden" og "uendeligheden", med hvilket jeget er identisk |
| 1644. |
Livets inderste kerne og dens livsbetingende tilknytning til "X2" og "X3" |
| 1645. |
Den maskuline og feminine pol danner i forbindelse med "X2" jegets livsorgan |
| 1646. |
Alle former for manifestation har rod i jegets maskuline og feminine pol |
| 1647. |
Behags- og ubehagsfornemmelsernes tilknytning til jeget udgør det levende væsen |
| 1648. |
Den højeste ild og jeget |
| 1649. |
Hvorfor den evige livsoplevelse betinges af en "ubehagstilværelse" og en "behagstilværelse" |
| 1650. |
Væsenernes seksuelle kredsløb strækker sig over to spiralkredsløb |
| 1651. |
Hankøns- og hunkønstilstanden i det jordiske menneske under omskabelse til et "nyt køn" |
| 1652. |
Hankøn og hunkøn udgør hver især kun et "halvkøn". Hvorfor disse to "halvkøn" må forenes i den seksuelle parringsakt |
| 1653. |
Væsenernes halvkønstilstand som dybeste årsag til alt mentalt mørke eller det såkaldte "onde" i verden |
| 1654. |
Nødvendigheden af skabelsen af en modsætning eller kontrast til individets evige tilværelse |
| 1655. |
Hvorledes individets søgen efter oplevelsen af sin egen evige eksistens blev til "selvopholdelsesdrift" |
| 1656. |
Udviklingen af den kontrast med hvilken individet senere skal markere sin egen evige kosmiske identitet |
| 1657. |
Hvad det vil sige at være et kulminerende "halvkønsvæsen" |
| 1658. |
Den jordiske menneskehed befinder sig i universets eller spiralkredsløbets "dødssfære" |
| 1659. |
Hvorledes "halvvæsenerne" også intellektuelt set er "halvvæsener" |
| 1660. |
Det kulminerende halvvæsens seksuelle akt er en kosmisk bro, ad hvilken det passerer "dødssfæren" |
| 1661. |
Halvvæsenets oplevelse af dets seksuelle akts kosmiske natur er ligeså elementær eller instinktmæssig som plantens oplevelse af det fysiske plan |
| 1662. |
Ligesom planten igennem kredsløbet får fysisk dagsbevidsthed og bliver "dyr", således får halvvæsenet igennem samme kredsløb "kosmisk bevidsthed" og bliver "menneske" |
| 1663. |
Foruden at vi er kommet til løsningen af "mandens" og "kvindens" mysterium, er vi også kommet til erkendelsen af, at der forud for den guddommelige befaling, "der blive lys", har eksisteret en tilsvarende guddommelig befaling, "der vorde mørke" |
| 1664. |
Hvorfor "Bibelen" og religionerne har tilsløret den guddommelige befaling om mørket som "det onde" og dets ophav som "djævelen", "satan" eller "den onde" |
| 1665. |
Hvorfor religionerne ikke kan frelse menneskeheden |
| 1666. |
Hvorledes det ses, at jordmennesket har levet under en fortidig dyrkelse af mørkets skabelse |
| 1667. |
Nødvendigheden af de seksuelle "halvkønsvæseners" omskabelse til "helkønsvæsener" |
| 1668. |
"Halvkønsvæsenet" kan kun opleve den himmelske verden som et sekund af vellystfølelse |
| 1669. |
De seksuelle organer bliver til |
| 1670. |
De seksuelle organer udgør det "allerhelligste" ved det levende væsen |
| 1671. |
Hvad Guddommen siger til gudesønnen angående seksualorganerne |
| 1672. |
Hvorfor "nøgenheds-" eller "skamfølelsen" og "figenbladet" er altbeherskende i jordmenneskets seksuelle sfære |
| 1673. |
Den seksuelle mørkesfære har ikke kunnet forhindres, hverken ved gejstlige eller verdslige myndigheder eller moralforskrifter |
| 1674. |
Den seksuelle mørkesfære er en magt, der bunder i en langt dybere årsag end den jordmenneskelige viljeføring |
| 1675. |
Den højeste ild er alle kontrasters årsag eller det evige liv rodfæstet i jeget |
| 1676. |
Hvis "helvede" eller livets mørkesfære ikke eksisterede |
| 1677. |
Hvad "helvede" eller livets mørkesfære i virkeligheden er |
| 1678. |
Udsigten fra livets allerhøjeste tinder eller fra Faderens eget udsigtspunkt |
| 1679. |
Det levende væsen og "halvkønstilstanden" |
| 1680. |
Adam og de øvrige væsener i paradiset var "helkønsvæsener" |
| 1681. |
Hvad den bibelske paradisberetning afslører bag sin ydre bogstavform |
| 1682. |
Bibelens "Adam" |
| 1683. |
Det bibelske paradis er identisk med "salighedsriget" |
| 1684. |
Væsenets liv i "salighedsriget" |
| 1685. |
Billedet af lammet og tigeren, der sover blidt ved siden af hinanden, symboliserer livet i "salighedsriget" |
| 1686. |
Hvordan det går til, at erindringerne bliver til "guldkopier" og "salighedsrige" |
| 1687. |
Adam i paradisets sfære |
| 1688. |
Den "dybe søvn" som Gud lod komme over Adam |
| 1689. |
Loven for kredsløbet eller hvad livet ville være, hvis der ikke eksisterede begær og tilfredsstillelse af begær |
| 1690. |
Den højeste ild som fundament for væsenets mindste- og størsteudfoldelse og dermed for Adams "dybe søvn" |
| 1691. |
Hvorfor "mineralriget" kun fremtræder som materiemasser og ikke som organismer eller legemer |
| 1692. |
Hvad der betinger stoffets fremtræden som "levende" eller "livløs" materie |
| 1693. |
Den "levende" materie og de tre "kosmos": mikrokosmos, mellemkosmos og makrokosmos |
| 1694. |
Det er ikke så mærkeligt, at livsgådens løsning ikke kan findes i de "bevidstløse" eller "livløse" materier |
| 1695. |
Forskellen på de "levende" og "livløse" materier |
| 1696. |
En tings opfattelse som "stof" eller som selvstændige adskilte partikler eller enheder beror på et perspektivforhold |
| 1697. |
Hvorledes vegetabilske og animalske levende væsener i et bestemt perspektivforhold sanses som "stof" |
| 1698. |
Hvorfor det animalske stof registrerer velvære og smerte igennem vore nerver, medens det mineralske stof er totalt immun overfor de to foreteelser |
| 1699. |
Hvorledes materien afslører det levende væsens ånd |
| 1700. |
Hvorledes "ånden" bevirker en organismes fremtræden som "levende", "sovende" og "livløs" |
| 1701. |
Hvad der sker, når vegetabilske og animalske materier fryses |
| 1702. |
Hvorfor Adam måtte forlade paradiset |
| 1703. |
Livet i lyset eller den højeste verden, som Adam havde gennemlevet |
| 1704. |
Hvorledes Adam i lyset var døende og måtte overgå til den åndelige verdens dødssfære "salighedsriget" |
| 1705. |
Adams oplevelse i "salighedsriget" eller det bibelske paradis |
| 1706. |
Det bibelske paradis er Adams drøm om oplevelse af materialisme, mørket eller kontrasten til lyset |
| 1707. |
Adam var et i den ydre verden umanifesteret væsen og måtte derfor forvandles for at kunne blive til "mennesket i Guds billede" |
| 1708. |
Adams "ribben" |
| 1709. |
Hvad der dækker sig under begrebet "Evas skabelse" |
| 1710. |
Hvad der dækker sig under begreberne "Adam" og "Eva" |
| 1711. |
Den bibelske paradisbegivenhed var hverken "syndefald", "uddrivelse af paradiset" eller "forførelse" til "synd" |
| 1712. |
Hvorfor den bibelske paradisbegivenhed er blevet opfattet som et "onde" |
| 1713. |
Hvorledes den falske opfattelse af paradisbegivenheden ligger til grund for tilbedelse af krigens domæne som "ærens mark" |
| 1714. |
Verdensgenløserens kønslige uafhængighed og afvigelse fra det kønsbundne jordiske menneske |
| 1715. |
Hvorfor Verdensgenløserens rige ikke var af denne verden |
| 1716. |
Kristus tilhørte et andet køn end de to jordiske |
| 1717. |
Verdensgenløserens måde at kærtegne på |
| 1718. |
Mysteriet "Jesu jomfrufødsel" |
| 1719. |
Der er intet i naturen, der viser, at befrugtningsakten mellem et hankøns- og et hunkønsvæsen i sig selv er syndig eller uren |
| 1720. |
Hvis Jesus var "jomfrufødt" ville det være en anklage imod Guddommen |
| 1721. |
Jesu kærlighed var ikke en "hankøns-" eller "hunkønskærlighed" baseret på enpolsorganerne |
| 1722. |
Hvorfor troen på Jesu "jomfrufødsel" og identitet som "guddom" eller "gudesøn" kom ind i verden |
| 1723. |
Jesu liv og fremtræden var "indvielsens" eller "den store fødsels" betingende væremåde |
| 1724. |
Hvorledes "samvittighedsnag" er en bekræftelse på, at "alkærligheden" er et organisk produkt og ikke blot en viljesakt |
| 1725. |
Hvorledes "alkærligheden" er en ny sansedimension, der ligger til grund for væsenernes fremtræden med "kosmisk bevidsthed", som "messias'er" eller "verdensgenløsere" |
| 1726. |
Hvorfor Jesu væremåde blev utænkelig som model for jordmenneskelig væremåde |
| 1727. |
Den højere kærlighedens vej og den jordmenneskelige primitivitet og mentale urenhed |
| 1728. |
Hvorfor Verdensgenløserens ord, facitter og væremåde bliver mere og mere aktuelle |
| 1729. |
Den virkelige verdensfred er et mentalt temperaturspørgsmål eller et spørgsmål om sjælelig kulde og varme |
| 1730. |
Mentale ørkenterræner |
| 1731. |
Hvorfor vi ikke kan komme udenom studiet af væsenets sympatiske anlæg eller seksuelle organstruktur |
| 1732. |
Hvorfor næstekærligheden er det absolut mest nødvendige objekt for den menneskelige forskning |
| 1733. |
Menneskeheden kan ikke vente sig en virkelig verdensfred, sålænge den udgør en enhed, der kun består af "krigsceller" |
| 1734. |
Hvorfor "Kristi genkomst i skyerne", freden eller menneskehedens frelse udelukkende ligger i dette, at individet kommer til at kende sin egen psyke, dens mål og bestemmelse |
| 1735. |
Alle må nu rette deres forskning ind på alkærligheden eller næstekærligheden |
| 1736. |
Menneskehedens misforståelse og forfølgelse af deres egen højeste organiske udvikling |
| 1737. |
Trods forfølgelse med straf, bagtalelse og vanære er den seksuelle udvikling brudt ud af tusindårige moralske forestillingers indelukke |
| 1738. |
Det seksuelle begærs overdimensionering gør det til kendsgerning, at målet for den seksuelle funktion ikke kan være forplantningen alene |
| 1739. |
Det er en velsignelse, at ikke flere samlejer resulterer i befrugtning, end tilfældet er |
| 1740. |
Det overdimensionerede seksuelle begærs kollision med de autoritative moralske opfattelser og de heraf følgende konsekvenser |
| 1741. |
En seksuel udvikling, man absolut må vænne sig til at forstå og tolerere, hvis man vil undgå at være en bekæmper af skabelsen af "mennesket i Guds billede" |
| 1742. |
Hvorfor de stærkt maskulint og feminint prægede enpolede væsener nærer had til udviklingen af de højere sympatiske anlæg i mennesket |
| 1743. |
Hvad den enpolede seksualismes væsener bevirker i den jordmenneskelige skæbne |
| 1744. |
Hvad der adskiller det jordiske menneske fra dyret |
| 1745. |
Den dyriske psykes blomstring eller kulmination i det jordmenneskelige daglige liv som en ulykkelig skæbne |
| 1746. |
Den dyriske psyke befordres af jordmennesket i samme grad, som det er seksuelt enpolet, er "mand" eller "kvinde" i renkultur |
| 1747. |
Væsener hvis psyke ikke er "den rigtige mands" eller "den rigtige kvindes" |
| 1748. |
Hvorfor det ikke er "manden" eller "kvinden" i renkultur, der kan skabe kultur og virkelig fred i verden |
| 1749. |
Hvorfor de store humanister og kulturskabere ikke kan være enpolede væsener eller "mænd" og "kvinder" i renkultur |
| 1750. |
Den ny psykes kulmination i manden og kvinden er symboliseret i Bibelen som "den fortabte søns" hjemkomst og som den sæd, hvormed slangens hoved skal knuses og alle jordens slægter velsignes og væsenets omformning til at være ét med "vejen, sandheden og livet" |
| 1751. |
Bag den "mandlige" og "kvindelige" legemsform eller organisme er en ny psyke, med en langt højere oplevelsesform end den dyriske, under udvikling |
| 1752. |
Væsenernes seksuelle struktur og deres heraf bundne fremtræden som hankøn eller hunkøn i renkultur er ikke noget, man vil eller ikke vil, det er noget, man er |
| 1753. |
Den sande psykiske forskel mellem "dyr" og "menneske" |
| 1754. |
De første udslag af de sympatiske anlæg eller den humane psyke, der adskiller "mennesket" fra "dyret" |
| 1755. |
Alle selviske foretagender, såvel offentlige som private, udmunder tilsidst i uselviske foreteelser |
| 1756. |
Kræfter i mennesket, der ikke er udpræget "maskuline" eller "feminine" og derfor ikke er baseret på parringssympatien |
| 1757. |
Naturens kærlighedsmanifestation og menneskets ufærdige eller egoistiske tilstand |
| 1758. |
Hvorfor livet er retfærdigt, og universets grundtone er kærlighed |
| 1759. |
Det er de materielle tings værdi i elskovs- eller parringstilstanden, der i stor udstrækning ligger til grund for det såkaldte "onde" i verden |
| 1760. |
Det absolutte fredsrige kan ikke skabes ved eller være et blot og bart diktatur- eller magtvælde |
| 1761. |
Ingen materiel magtoverlegenhed og genial våbenfabrikation kan nogen sinde blive i stand til at afskaffe krigen eller fjendskabet mellem folkene |
| 1762. |
Hvad man må gøre, hvis man vil opnå at skabe fred i verden |
| 1763. |
Hvad der beviser, at det jordiske menneske ikke er et "dyr" i renkultur |
| 1764. |
To sæt sympatiske anlæg i det jordiske menneske |
| 1765. |
Forskellen mellem "dyr" og "menneske" |
| 1766. |
Den enpolede seksualisme udgør den fra dyreriget nedarvede foreteelse i mennesket, der sidst vil gå under |
| 1767. |
Hvorfor mennesket og ikke dyret kan føle samvittighedsnag og begå selvmord |
| 1768. |
Hvorfor det jordiske menneske udgør en fra "dyret" afvigende, begyndende ny væsensart |
| 1769. |
Hvad der vil ske, når åndsvidenskaben bliver lige så anerkendt som den materialistiske videnskab |
| 1770. |
Den materialistiske videnskab fryser alt til is, der hvor den ignorerer al religiøs eller åndelig indstilling |
| 1771. |
Den højeste ild og den heraf udløste forvandling af væsenernes organisme og livsoplevelse |
| 1772. |
Det levende væsens kosmiske dødssfære |
| 1773. |
Den sande kosmiske videns utilgængelighed for væsener, der beherskes af den dyriske selvopholdelsesdrift og de herunder henhørende forestillinger om ejendomsret, nationalisme eller alle andre former for egoismens udslag |
| 1774. |
Uden oplevelsen af spiralkredsløbets natside ville livets oplevelse være en umulighed |
| 1775. |
Spiralkredsløbet er i modsætning til de materielle kredsløb ikke et "ydre", men et "indre" kredsløb |
| 1776. |
Det jordiske menneskes forhold til nydelsen og mættelsen af "kundskabens træ" og "livets træ" |
| 1777. |
Hunger- og mættelsesprincippet er kredsløbenes fundament og bevirker, at alt må være underkastet forvandling |
| 1778. |
Hvis den højeste ild ikke eksisterede |
| 1779. |
Den højeste ild er igennem de to seksuelle poler fundamentet for livsoplevelsens lys og mørke |
| 1780. |
På grund af den højeste ild, der er hovedfaktoren i "X2" eller overbevidstheden, kan det levende væsens livsoplevelse aldrig ophøre |
| 1781. |
Det totale hankøns- og hunkønsvæsen kan kun opretholde sin tilværelse i kraft af egoisme, mord og drab |
| 1782. |
Den virkelige kærlighed i forhold til hankøns- og hunkønssympatien |
| 1783. |
Jordmenneskehedens to former for sympati: ægteskabet og næstekærligheden |
| 1784. |
Hvorfor næstekærligheden er det eneste, der kan få menneskehedens mentale isbjerge til at smelte eller dens ragnarok eller helvede til at forsvinde |
| 1785. |
Hvorfor det jordiske menneskes seksualisme er kredsløbets forvandlingsproces underkastet |
| 1786. |
Hvorfor den overleverede seksuelle morallov er sprængt og ikke mere overholdes af almenheden |
| 1787. |
De jordiske mennesker er ufærdige væsener med hensyn til at fremtræde i "Guds billede" |
| 1788. |
Modstand imod jordmenneskets naturlige seksuelle forvandling er en sabotering af Guds skabelse af "mennesket i sit billede" |
| 1789. |
Et område i den forvandlede seksualisme, der ikke er en afsporing og derfor ikke berettiger andre væseners indgriben i dens domæne |
| 1790. |
Den højeste ild udgør det fundamentale i det levende væsens overbevidsthed og dermed i reguleringen af al sansning eller livsoplevelse |
| 1791. |
Det er en livsbetingelse, at væsenet kan føle behag og ubehag eller velbefindende og ildebefindende |
| 1792. |
Det eneste eksisterende sande liv og den eneste eksisterende sande død |
| 1793. |
Hvad der bevirker eksistensen af lysets og mørkets væsener og regioner |
| 1794. |
Hvorfor det levende væsen er udødeligt |
| 1795. |
Hvorfor det seksuelle princip er et mysterium for jordmenneskeheden |
| 1796. |
Livsoplevelsens eller spiralkredsløbets kolde årstid og vinterkulde |
| 1797. |
Hvad der viser, at jordmenneskehedens mentalitet er underkastet kredsløbets love |
| 1798. |
Hvad der afslører, at jordmenneskets enpolede, seksuelle tilstand og den heraf følgende egoistiske indstilling til næsten kun er midlertidig |
| 1799. |
Jordmenneskeheden er i begyndelsen af det kosmiske kredsløbs vårbrud |
| 1800. |
Den højeste ild som livets højeste mentale eller kosmiske varmekilde |
| 1801. |
Hvorfor dyrenes og jordmenneskets ensrettede seksualisme ikke gælder igennem hele spiralkredsløbet |
| 1802. |
Den højeste ild er identisk med det levende væsens overbevidsthed eller X2 |
| 1803. |
Hvorfor den virkelige næstekærlighed kun kan blive til igennem en højere organisk udløsning af den højeste ild end den dyriske hankøns- og hunkønstilstand |
| 1804. |
Den, der vil til bunds i livsmysteriet, må lære at se, at enhver epoke i livsudviklingen befordres af en særlig seksualisme eller flamme fra den højeste ild |
| 1805. |
Kirkens og den materialistiske videnskabs kapitulation overfor menneskehedens religiøse og seksuelle mørke |
| 1806. |
En seksuel forvandling som årsag til menneskehedens mentale mørke |
| 1807. |
Næstekærligheden som organfunktion hos væsenerne er det frelsende lys i mørket |
| 1808. |
Vejen til indvielse eller "den store fødsel" |
| 1809. |
Noget skævt eller uholdbart i jordmenneskets sympatiske anlæg |
| 1810. |
Hvorfor lade forældede traditioner baserede på flokmeninger, naivitet og overtro spærre vejen for et ærligt studium af de sympatiske anlæg eller det sande næstekærlighedens princip, uden hvilken en absolut verdensfred umuligt kan skabes |
| 1811. |
Hvorledes kampen om guldet bliver til en sæd og høst af ulykkelig skæbne for sit ophav |
| 1812. |
Jordmenneskenes nuværende liv er i dominerende udstrækning kun en dressur og indbildt frihed opretholdt i kraft af propagandaløgne |
| 1813. |
Da alt velvære er et spørgsmål om kærlighed, vil kærlighed være livets fylde, dets alfa og omega |
| 1814. |
Den store underminerende faktor i skabelsen af den sande oplevelse af livet |
| 1815. |
Når de sympatiske anlæg er fuldt udviklet i væsenet |
| 1816. |
"Forelskelse" fremtræder som et dobbeltbegær: "A-begær" og "B-begær" |
| 1817. |
"A-begæret" |
| 1818. |
"A-begæret" og dets tilfredsstillelse er et symbol på den rigtige menneskelige bevidsthed, er en levning fra det himmelske paradis |
| 1819. |
"B-begæret" er den forelskedes krav om besiddelse og genelskelse af den elskede |
| 1820. |
"Ulykkelig kærlighed" er det bedste bevis for, at en forelskelse eller en parringskærlighed ikke er virkelig kærlighed |
| 1821. |
Forelskelsens B-begær er den kanal, igennem hvilken det dræbende princip behersker beboerne af jordens kontinenter og have |
| 1822. |
I ly af A-begærets stråleglans får forelskelsen den højere patos eller lysglorie, hvormed den fremtræder i livserkendelse, romaner, digte og eventyr |
| 1823. |
"De lykkelige ægteskabers zone" |
| 1824. |
Ægteskabet er degenereret hos jordmenneskene og er ikke baseret på så stærke psykiske kræfter som tidligere |
| 1825. |
Ægteskaber, der mere er baseret på det økonomiske princip og andre foreteelser end på selve parringsprincippet |
| 1826. |
Hovedårsagen til den ægteskabelige degeneration er ikke primitivitet eller amoral |
| 1827. |
Dyrerigets undergang i jordmenneskets mentalitet eller psyke |
| 1828. |
Hvad den ægteskabelige degeneration udviser |
| 1829. |
Årsagen til den ægteskabelige degeneration er ikke en moralsk brist, men en organisk forvandlingsproces i jordmenneskets sympatiske anlæg |
| 1830. |
Et tilbageblik over de forskellige væseners moral og amoral i og udenfor ægteskabet |
| 1831. |
A-mennesker. De lykkelige ægteskabers zone |
| 1832. |
B-mennesker. Den kosmiske døds væsener eller kosmiske lig |
| 1833. |
C-mennesker. De ulykkelige ægteskabers, skilsmissernes, skinægteskabernes og de begyndende menneskelige egenskabers væsener |
| 1834. |
Jordmenneskets fra dyreriget nedarvede parrings- eller seksuelle samlivsmetode degenererer samtidig med de højintellektuelle menneskelige egenskabers udvikling |
| 1835. |
De enpolede væseners parringsakt eller den højeste ild i mørkets sfære er den evige Guds ånd over vandene |
| 1836. |
Når den højeste ild eller alkærligheden igennem væsenernes polkonstellation er formindsket til en latent tilstand, opstår mørkets sfære |
| 1837. |
Mandens og kvindens eller hankøns- og hunkønsvæsenernes polkonstellations betydning i Guds skabelse af "mennesket i sit billede" |
| 1838. |
Dødszonens verdensbillede |
| 1839. |
Den materialistiske videnskabs livsfilosofi eller hævdelse af tilfældigheden som universets og livets første årsag er en kulminerende overtrædelse af den videnskabelige forskningsmetode, den i alle andre forhold selv kræver opfyldt som grundlag for videnskab |
| 1840. |
Den materialistiske videnskabs gudløse og af tilfældighed beherskede verdensbillede udgør den kosmiske død, der måtte blive følgen af nydelsen af "kundskabens træ" |
| 1841. |
Den evige absolutte vej til freden |
| 1842. |
Opfyldelsen af Bibelens forudsigelse med hensyn til Adam og Eva er sket fyldest |
| 1843. |
Hvis tilfældighed virkelig var væsenernes og altets opbygger og nedbryder |
| 1844. |
Hvis det levende væsens skæbnehjul kunne standses helt |
| 1845. |
Dommedagens blodige konsekvenser vil afføde en ny verdensepoke, i hvilken væsenet atter vil vågne i kosmisk bevidsthed og opleve sig ét med Faderen |
| 1846. |
Næstekærlighedsbudet og ægteskabsbudet kan ikke opfyldes af de samme væsener |
| 1847. |
Næstekærlighedsbudet og ægteskabsbudet er rettet til hver sin epokes særligt udviklede mennesker |
| 1848. |
Moses og Kristus som henholdsvis udgørende ægteskabsbudets og næstekærlighedsbudets store profeter |
| 1849. |
Åndsvidenskaben som et tredje og sidste testamente |
| 1850. |
"Himmeriges rige" er ved at fødes på jorden |
| 1851. |
"D-mennesker" eller mænd, der er altfor feminine, og kvinder, der er altfor maskuline |
| 1852. |
En seksuel dragning, der afføder megen lidelse for den feminine mand |
| 1853. |
Hvorfor den primitive, maskuline mand nærer antipati mod den meget feminine eller kvindelige mand og denne antipatis udslag i forfølgelse, vold og pengeafpresning |
| 1854. |
Væsenernes afvigende seksuelle forhold som det mest yndede objekt for bagtalelsestendenser endog hos de i denne afvigelse selv implicerede væsener |
| 1855. |
Den maskuline pol i kvinden kan også blive overdimensioneret |
| 1856. |
Hvorledes en forceret udvikling af væsenets modsatte polstruktur og den heraf følgende overdimensionering af samme struktur kan opstå |
| 1857. |
Når et normalt barn forføres |
| 1858. |
Det seksuelt mindreårige er helligt og urørligt |
| 1859. |
Hvorledes den feminine eller kvindelige mand og den maskuline eller mandlige kvinde opstår |
| 1860. |
Det abnorme hos den kvindelige mand og hos den mandlige kvinde |
| 1861. |
Naturens tilbageslag og opbremsning af den afsporede seksuelle udvikling |
| 1862. |
Kunstige samliv eller ægteskaber |
| 1863. |
De enpolede væseners ægteskabelige solnedgang og den herefter følgende livets mening |
| 1864. |
Igennem polforvandlingens skærsild |
| 1865. |
Menneskets anvendelse af jungleloven er en forbrydelse |
| 1866. |
"E-mennesker" |
| 1867. |
"F-mennesker" |
| 1868. |
Uvidenhed på det seksuelle område er årsagen til nutidsmenneskets mørke skæbnedannelse |
| 1869. |
"G-mennesker". Sadisme |
| 1870. |
Hvordan de seksuelt afsporede væsener kommer tilbage til normaliteten, livet og Faderen |
| 1871. |
Hvorfor flertallet eller flokken misforstår og derfor frygter og foragter den seksuelle polforvandling |
| 1872. |
Hvad den strenge seksuelle Moselov og lignende love har betydet for jordmenneskehedens udvikling |
| 1873. |
Væsener for hvem den seksuelle Moselov og lignende morallove betød megen lidelse og nedværdigelse |
| 1874. |
Den naturlige polforvandling udgør den absolut eneste vej til den store organiske indvielse eller "den store fødsel" og behøver ikke på nogen som helst måde at frygtes |
| 1875. |
Hvorfor H-mennesket kan bevare sit såkaldte "normale" seksuelle præg igennem polforvandlingens farezone |
| 1876. |
Hvorfor det modsatte køns væsener stadig er objektet for H-menneskets seksuelle krav eller indstilling |
| 1877. |
H-menneskets forhold til det normale ægteskab |
| 1878. |
Væsenets barndoms- og ungdomsoplevelser er hovedsageligt kun repetitioner af bevidsthedsforhold, som allerede er blevet overvundne af samme væsen i dets tidligere jordliv |
| 1879. |
Jo mere fremskredent seksuelt udviklet det nuværende jordmenneske er, desto mere vil dets repetitioner af ægteskabsanlæggene indfinde sig i dets yngre stadier for tilsidst kun at indfinde sig i barnealderen som afblegede eller helt udviskede, kraftløse tendenser, der er i færd med helt at ophøre eller udgå af psyken |
| 1880. |
Den modsatte pol og H-mennesket |
| 1881. |
I-menneskets særlige næstekærlige moral og dagsbevidste totale seksuelle forvandling |
| 1882. |
I-mennesket er den fuldmodne aspirant til "den store fødsel" |
| 1883. |
H- og I-mennesker er selvskrevne disciple i verdensgenløsningens tjeneste |
| 1884. |
I-menneskets maskulinisme og feminisme er fuldkomnere end den maskulinisme og feminisme, der henholdsvis manifesteres af den ordinære mand og kvinde |
| 1885. |
"Fødselsporten" |
| 1886. |
Kosmiske glimt, kosmisk bevidsthed eller "Kristi genkomst" |
| 1887. |
J-mennesker. Den store fødsel udløser sig selv på naturlig måde ligesom den fysiske fødsel, når individet er modent dertil |
| 1888. |
Den højeste materialistiske, gudløse viden eller videnskab |
| 1889. |
Det højeste religiøse stadium på jorden |
| 1890. |
Hvorfor det fremskredne I-menneskes inkarnation eller genfødsel på jorden måtte ophøre |
| 1891. |
I-menneskets ensomhed |
| 1892. |
I-mennesket bliver ved den store fødsel til et J-menneske, et "kristusvæsen" eller et "kristusmenneske" |
| 1893. |
Den store fødsel eller den sande "Kristi genkomst" |
| 1894. |
Verdensgenløsningen og verdensgenløseren |
| 1895. |
Verdensgenløserens fysiske og psykiske kapacitet |
| 1896. |
Hvad der mangler i jordsfæren af de betingelser, på hvilke I-menneskets forvandling til J-menneske er baseret |
| 1897. |
Hvorledes jordmennesket i kraft af åndsvidenskaben nu har fået betingelser for at kunne opnå den store fødsel på jorden |
| 1898. |
Dyrets forvandling til menneske er også et spørgsmål om en forvandling af dets seksuelle struktur |
| 1899. |
Gennem den topolede seksualisme former Gud sit eget billede i kød og blod |
| 1900. |
Omkring den seksuelle forvandling fra enpolethed til topolethed |
| 1901. |
Den seksuelle polforvandling forstærker det dræbende princip, men reguleres af kredsløbsprincippet og bringer det levende væsen tilbage til lyset |
| 1902. |
I den virkelige menneskelige seksualismes eller topolethedens sfære |
| 1903. |
Det psykisk færdige J-menneske eller "gudemenneske" |
| 1904. |
Det seksuelle princip er et hunger- og mættelsesprincip |
| 1905. |
Hvorfor de enpolede væseners sansning igennem deres modsatte pol er latent eller ubevidst |
| 1906. |
Det færdige topolede menneske kan ikke få nogen fuldkommen seksuel tilfredsstillelse eller udløsning igennem en enpolet organisme |
| 1907. |
Det færdige "kristusmenneske" eller K-menneske |
| 1908. |
K-mennesket udløser den fuldkomne næstekærlighed og himmeriges rige på jorden og udgør det færdige "Guds billede" |
| 1909. |
Manden og kvinden i den endnu ufærdige topolede seksuelle udløsning |
| 1910. |
Hvad der afføder den seksuelle dragning mellem væsener af samme køn |
| 1911. |
Retsmyndighederne og væsenernes seksuelle krav |
| 1912. |
Væsenets fødsel eller inkarnation i det helt færdige topolede menneskelegeme sker ikke samtidig med væsenets mentale oplevelse af den store fødsel |
| 1913. |
Den topolede seksualisme udløser ikke forelskelse eller anden form for selvisk besiddelsestrang overfor den seksuelle partner, men er derimod kulminerende uselviskhed eller ren kærlighed |
| 1914. |
K-menneskets seksuelle følelse eller fornemmelse af den højeste ild |
| 1915. |
K-menneskets seksuelle udløsningsakt, som allerede har sit begynderstadium i det udviklede kulturmenneske |
| 1916. |
Kysset er begyndelsen til en ny seksuel udløsningsakt, der afviger fra den enpolede seksuelle akt ved ikke at være kønsbetonet |
| 1917. |
Hvad der kræves, for at den topolede seksuelle kulminationsakt igennem kysset kan finde fuldkomment sted mellem to væsener |
| 1918. |
For Guds åsyns strålevæld |
| 1919. |
Den enpolede seksuelle drift |
| 1920. |
Den seksuelle udløsning er en kulminerende kærtegnsakt og de seksuelle organer er kærtegnsorganer |
| 1921. |
Den seksuelle kulminationsfornemmelse er selve parternes indlemmelse i Guds egen atmosfære eller aura |
| 1922. |
De seksuelle organer og deres mikrovæsener er et salighedsområde |
| 1923. |
Det seksuelle område er det store kosmiske kredsløbs alfa og omega |
| 1924. |
Det levende væsens liv er ikke blot en seksuel organvirksomhed, men betinges også af andre organvirksomheder i kraft af hvilke det fuldkomne menneske og dets rige opstår |
| 1925. |
Det dræbende princips væsener udgør makrovæsenets mave- og fordøjelsesorganer |
| 1926. |
Planteriget udgør makrovæsenets muskulatur, medens salighedsenergien danner dets skelet og benbygning |
| 1927. |
De kosmiske energiers indtrængen i det levende væsens fysiske legeme og sympatiske anlæg |
| 1928. |
De sympatiske anlægs to organsæt |
| 1929. |
Den polregulerende evige livskerne |
| 1930. |
Et "handyr" i renkultur |
| 1931. |
Et "hundyr" i renkultur |
| 1932. |
De to enpolede kønstilstande som kilden til det, vi kalder "det onde" |
| 1933. |
Det gode eller det menneskelige i mennesket befordres af den latente pols tiltagen i vækst |
| 1934. |
Forskellen mellem dyrets og menneskets seksualisme |
| 1935. |
De to kønscentres sammensmeltning og væsenets kønslige forvandling fra dyr til menneske |
| 1936. |
I det fuldkomne gudemenneskes rige eller tilværelsesplan tages ikke til ægte, og væsenet fødes ikke af kvinder, men ved materialisation og dør ved dematerialisation |
| 1937. |
Det maskuline og det feminine princips kredsløb kræver to kosmiske spiralkredsløb for sin totale udfoldelse |
| 1938. |
Den højeste ild er den evige ånd over vandene |
| |
15. kapitel
Guds rige eller livets eventyr |
| 1939. |
Hvorfor væsenerne må gennemgå oplevelsen af mørket eller lidelserne |
| 1940. |
Hvorfor mennesker kan opleve de samme livsvilkår højst forskelligt |
| 1941. |
Kredsløbsprincippet og livets oplevelse |
| 1942. |
Kontrasterne, livets oplevelse og det primitive menneskes guddoms- eller forsynsopfattelse |
| 1943. |
Væsenet der døde døden på grund af nydelsen af kundskabens træ |
| 1944. |
Hvorfor det evige væsen skal opleve den kosmiske bevidstløshed |
| 1945. |
Hvorfor væsenerne må opleve reinkarnationen |
| 1946. |
Alle former for livsprincipper eller livsoplevelse findes indenfor et spiralkredsløb |
| 1947. |
Alt er underkastet kredsløbsprincippet og er derfor på vandring eller er under forvandling |
| 1948. |
Lysets og mørkets manifestationer |
| 1949. |
Den seksuelle polkonstellation i væsenerne som fundamentet for mørke- og lyskontrasterne og dermed for reinkarnationen |
| 1950. |
Tankeimpulser og den åndelige verden |
| 1951. |
Hvis tankeimpulserne ikke blev organiserede, ville der ikke kunne skabes bevidsthed |
| 1952. |
Hvorledes overvindelsen af materiens modstand imod tankeimpulserne betinger livets oplevelse |
| 1953. |
"Logik" eller loven for skabelse |
| 1954. |
Ulogisk og logisk skabelse er henholdsvis vejen til åndeligt og legemligt mørke og lys |
| 1955. |
Den sande logik i væremåde kan kun tilegnes igennem en kæde af jordlivserfaringer |
| 1956. |
Verdensplanens logik og lokallogikken |
| 1957. |
Når væsenet baserer sin daglige væremåde på en logik, der ikke passer ind i verdensplanens logik |
| 1958. |
Den ulogiske væremådes virkninger eller slutfacit |
| 1959. |
Hvorledes overholdelsen af næstekærlighedsbuddet er alle loves fylde og gør væsenet til ét med Gud |
| 1960. |
Hvad er mørket? – Reinkarnationen eller væsenernes vandring igennem lyse og mørke sfærer |
| 1961. |
Væsenets kulminerende gennemgang af salighedsriget |
| 1962. |
A-kredsløbet, B-kredsløbet og reinkarnationens udstrækning i A-kredsløbet |
| 1963. |
Soveevnens tilblivelse og reinkarnationen i sin allerførste spæde eller ufærdige tilstand |
| 1964. |
Soveevnen bliver til et fuldkomment og frigjort talent hos det animalske væsen |
| 1965. |
Hvad døgnkredsløbet formår og ikke formår i væsenets udvikling af reinkarnationsevnen |
| 1966. |
Reinkarnationsprincippet bliver til praktisk kendsgerning |
| 1967. |
Hvorledes reinkarnationen er blevet et suverænt og frigjort indre talent hos det animalske væsen |
| 1968. |
Reinkarnationstalentet bliver til et anlæg, der regulerer plantevæsenets stammes og grenes normale levetid |
| 1969. |
Reinkarnationen udvikler sig frem til at kunne finde sted ved materialisation og dematerialisation og bliver således fri af den pattedyriske fødsel og død |
| 1970. |
Hvorledes det ydre kredsløb har skabt et indre organisk kredsløb, der nu regulerer og bestemmer væsenets fysiske fødsel og død uafhængigt af de ydre kredsløbsmanifestationer |
| 1971. |
"Evas skabelse" som det absolutte grundlag for al bevidsthedsskabelse eller livsfornyelse |
| 1972. |
Hvad "Evas skabelse" eller enpolethedens tilblivelse i væsenets bevidsthed afføder |
| 1973. |
Skinsygen som det første begyndende lille frø til "alles krig imod alle" eller alt åndeligt mørke |
| 1974. |
"Evas død" afføder lysets fødsel |
| 1975. |
Hvad vi vil komme til at opleve på vor rejse igennem tiden, rummet og evigheden |
| 1976. |
I forværelset til Guds evige bolig |
| 1977. |
Selv den mest faste materie er en verden af tomrum |
| 1978. |
Alle skabte foreteelser er tomrum og bliver dermed til illusioner |
| 1979. |
Da det levende væsens organisme kan opløses i tomrum, kan denne organisme og den herigennem frembragte skabelse ikke udgøre væsenet selv, men derimod kun dets tilkendegivelse |
| 1980. |
Hvad vi bliver vidne til i forværelset til Guds bevidsthedsdomæne |
| 1981. |
Gudesønnen modtages af Faderen med en indvielse, i hvilken han bliver tidens og rummets herre og dermed oplever sin egen udødelighed |
| 1982. |
Faderens hus eller livets tempel |
| 1983. |
"Jøderne" – Guds udvalgte folk betyder aspiranter til Kristi genkomst eller den store fødsel |
| 1984. |
Hedninger og hedningernes forgård |
| 1985. |
Den sande præstestand, der har adgang til "det hellige" i livets tempel |
| 1986. |
"Forgården" og "det hellige" i Guds bolig eller livets tempel |
| 1987. |
Talsmanden "den hellige ånd" |
| 1988. |
Når talsmanden den hellige ånd bliver til C-viden, får væsenet som ypperstepræst adgang til "det allerhelligste" i Guds tempel |
| 1989. |
Kongeværdighedens forfald |
| 1990. |
Den virkelige kongebevidsthed |
| 1991. |
Vore dages kongebevidsthed |
| 1992. |
Den døde kongemagt under den juvelbesatte guldkrone og den sande kongemagt under tornekronen |
| 1993. |
"Jødernes konge" som et symbolsk udtryk for den højeste konge- eller gudsmagt |
| 1994. |
Den sæd i hvilken alle jordens slægter skal velsignes |
| 1995. |
Hvad det vil sige, at jøderne var det "udvalgte" folk |
| 1996. |
Alverdens konge og den kongeværdighed, der giver adgang til at leve i "det allerhelligste" |
| 1997. |
Den dødbringende "Guds kraft" hvormed "det allerhelligste" blev beskyttet |
| 1998. |
Den materielle videnskabs kosmiske uformuenhed eller den død, der er en følge af nydelsen af kundskabens træ |
| 1999. |
Den livsfarlige beskyttelse af tabernaklets allerhelligste er tillige et symbol på beskyttelsen af "himmeriges rige" mod uværdige personers indtrængen |
| 2000. |
Den kosmisk set livsfarlige meditation |
| 2001. |
Kosmisk bevidsthed er det samme som "den hellige ånd" eller "Guds bevidsthed" |
| 2002. |
Hvorfor livstemplets allerhelligste må være fundamentalt beskyttet |
| 2003. |
Den absolut eneste sande vej til "den store fødsel" eller livstemplets allerhelligste |
| 2004. |
Når væsenet ad kunstig vej kommer i berøring med de kosmiske energier |
| 2005. |
Hvilke mennesker der søger kunstige veje til indvielse |
| 2006. |
Der findes absolut ingen genvej til "den store fødsel" |
| 2007. |
Hvad vejen til indvielse er, og hvad den ikke er |
| 2008. |
De største stene på vejen til indvielse |
| 2009. |
"Falske profeter" |
| 2010. |
Hedenskabets præster |
| 2011. |
Når man ikke kender træet på dets frugter |
| 2012. |
Når væsenet har høstet den mørke sæd, det har sået, forstår det Kristus og næstekærligheden |
| 2013. |
Hvad der er nødvendigt for aspiranten til "den store fødsel" eller den organiske indvielse |
| 2014. |
Bønnen og meditationen |
| 2015. |
Bønnens inderste kilde |
| 2016. |
Hos mennesket bliver bønnen en bevidst henvendelse til Guddommen eller Forsynet |
| 2017. |
Bønnen er et evigt princip i det levende væsen og er ikke opfundet af mennesker |
| 2018. |
Afhængighedsforholdet mellem makrovæsenets jeg og mikrovæsenerne i makrovæsenets organisme |
| 2019. |
Hvorfor vi søger helbredelse, og hvad denne helbredelse betyder for mikrovæsenerne i vor organisme |
| 2020. |
Hvorledes det bliver synligt, at ethvert væsen er under et forsyns beskyttelse og kommer til at høste det, det sår |
| 2021. |
Hvorledes det ses, at vore mikrovæsener er dagsbevidste levende væsener |
| 2022. |
Den gensidige efterretningsstruktur mellem makrovæsenet og mikrovæsenerne |
| 2023. |
Hvorledes Forsynets eksistens bliver til kendsgerning |
| 2024. |
Hvorfor det er en livsbetingelse for makrovæsenet at skabe sundhed og velvære for sine mikroindivider |
| 2025. |
Mennesker, dyr, planter og mineraler er organiske dele i det levende makrovæsen, som jordkloden udgør |
| 2026. |
Hvorledes vort liv og dermed vor lykke og velvære betinges af et fuldkomment samarbejde med et forsyn |
| 2027. |
Det femte bud kan også overtrædes i vort forhold til vor organismes mikrovæsener |
| 2028. |
Mellemkosmos som vor primære livsoplevelsesverden |
| 2029. |
Sålænge væsenet kun ser livet og verdensaltet i mål- og vægtfacitter, er det en kosmisk analfabet |
| 2030. |
Bag enhver af den materielle verdens detaljer ligger der en åndelig kraft, en tankemanifestation, ligesom der bag enhver sætning i en bog forekommer ånd eller tanke |
| 2031. |
Hvis menneskene kunne se den virkelige sandhed, bevidsthed og tanke bag solene eller stjernerne på himlen |
| 2032. |
Himmeriges rige eller Guds rige på jorden |
| 2033. |
"Logik" eller menneskets nye sansehorisont. Gudesønnens møde med Faderen |
| 2034. |
Menneskets forvandling fra instinkt- og følelsesvæsen til intelligensvæsen, hvis åndelige hunger kun kan mættes eller tilfredsstilles med intellektualitet |
| 2035. |
Livet kan ikke blive fuldkomment ved intelligens alene |
| 2036. |
Med kærlighedens og intellektualitetens udvikling bliver den hellige ånds væremåde til C-viden og giver væsenet adgang til livstemplets allerhelligste |
| 2037. |
Guds rige er et treenigt kosmos: mellemkosmos, mikrokosmos og makrokosmos |
| 2038. |
Ypperstepræsten, det allerhelligste og pagtens ark |
| 2039. |
Guddommens alvidenhed |
| 2040. |
Hvorfor én dag er for Herren som tusinde år, og tusinde år er som én dag |
| 2041. |
De skabte ting kan i sig selv kun være livløse |
| 2042. |
Det levende væsens organisme kan kun eksistere som en skabt ting, beregnet på at skulle opfylde et nyttigt formål for noget levende |
| 2043. |
De skabte tings ophav, jeget og livet |
| 2044. |
Hvorfor ophavet til alle ting udtrykkes som "Guddom" og som "almægtig" |
| 2045. |
Hvorfor Guddommen bliver udtrykt som "alkærlig" |
| 2046. |
"Guds billede" eller det endelige mål for alle levende væseners udvikling |
| 2047. |
Forhænget mellem "det hellige" og "det allerhelligste" i livstemplet |
| 2048. |
Vejen ind bag forhænget i livstemplet går kun gennem indvielse |
| 2049. |
At se universet som en samling stjerner og mælkeveje er ikke nogen løsning på livsmysteriet |
| 2050. |
En bog har to former for virkelighed: den sekundære virkelighed og den primære virkelighed |
| 2051. |
Livsoplevelsen eller sansningens generalprincip |
| 2052. |
Verdensaltet udgør en "livets bog", der også fremtræder med en sekundær virkelighed og en primær virkelighed |
| 2053. |
Kosmiske analfabeter |
| 2054. |
Alle naturens detaljer er "bogstaver", "ord" og "sætninger" i et "sprog", ved hvilket en bag den fysiske verden fremtrædende usynlig virkelighed åbenbares |
| 2055. |
Ligesom der bag en bogs tekst ligger en beretning om noget usynligt, således ligger der også bag det daglige livs detaljer en beretning om selve livsmysteriets afsløring eller livstemplets "allerhelligste" |
| 2056. |
De kosmiske analfabeter og de øvrige væsener i livstemplets forgård |
| 2057. |
Forgårdens væsener skaber Guddommen og dermed livsmysteriets løsning eller den store sandhed i deres eget billede |
| 2058. |
Med intellektualitetens udvikling forlader væsenerne efterhånden religionerne og de af menneskene selv skabte guder, dogmer og sakramenter |
| 2059. |
De falske guders og dogmers undergang i intellektualitetens lys |
| 2060. |
Vejen til lyset er ikke et spørgsmål om vore forældres luner eller en gejstlig autoritet |
| 2061. |
Hvad der gør de materielle foreteelser i verden identiske med princippet i en bogs tekst |
| 2062. |
For at komme til at opleve den usynlige virkelighed bag den materielle verden må man lære at "læse" de materielle foreteelser som "ord" og "tekst" for nævnte usynlige virkelighed |
| 2063. |
Den højeste videnskab eller hvad den materielle verdens former og ting som "ord" og "tekst" for den primære virkelighed fortæller |
| 2064. |
Den daglige fysiske tilværelse er en vandring i "bogstaver", "ord" og "tekster", der udgør Guddommens direkte tale og afsløring af livsmysteriet for den, der efterhånden har lært at forstå dette "sprog" |
| 2065. |
Når de fysiske facitter indgår som led i den primære virkelighed bag den fysiske tilværelse, ser man den sande virkelighed |
| 2066. |
Almenheden er analfabetisk med hensyn til at tilegne sig livsmysteriets løsning ved direkte selvoplevelse og kan kun få denne løsning eller livets hovedfacitter gennem de væsener, der har denne selvoplevelsesevne |
| 2067. |
De største vise i verden har ikke deres viden fra andre væsener, men ejer den udelukkende i kraft af deres egen kosmiske selvoplevelsesevne |
| 2068. |
Ved evnen til direkte at forstå Guds tale blev den sæd til, i hvilken alle jordens slægter skal velsignes |
| 2069. |
Hvorledes overtroen om "frelse" ved "nåden" og "syndernes forladelse" kom ind i kristendommen |
| 2070. |
Hvorledes troen på "syndernes forladelse" opstod |
| 2071. |
Hvis "syndernes forladelse" var almengældende, kunne det fuldkomne menneske i "Guds billede" umuligt blive til |
| 2072. |
Hvis "syndefaldet" med "uddrivelsen af paradiset" ikke var absolut nødvendige led i skabelsen af "mennesket i Guds billede", ville Guds ord, "alt er såre godt", umuligt kunne være sandhed |
| 2073. |
Hvorfor Kristus måtte bebude "talsmanden den hellige ånds" komme |
| 2074. |
Den primære og den sekundære virkelighed |
| 2075. |
Det levende væsen igennem forgården, det hellige og det allerhelligste |
| 2076. |
Det færdige menneske i "Guds billede" |
| 2077. |
Som indviet og med kristusmentalitet åbner vi "pagtens ark", og overskygget af Guds ånds stråleglorie ser vi nu Guds kærlighedsrige fra tinderne |
| 2078. |
Mikrokosmos, makrokosmos og mellemkosmos |
| 2079. |
Hvad der særlig udgør mellemkosmos |
| 2080. |
Ved porten til himmeriges rige eller Guds domæne |
| 2081. |
Kun at se himmeriges port eller mellemkosmos er ikke det virkelige syn af himmeriges rige eller livsmysteriets løsning |
| 2082. |
Den sekundære virkelighed igennem hvilken den primære virkelighed åbenbares |
| 2083. |
Hvorfor verdensbilledet vil blive ved med at være mystik og overtro, sålænge det kun forklares ved mål- og vægtfacitter |
| 2084. |
Den totalt materialistiske videnskabsmand og verdensbilledet |
| 2085. |
Hvis en materialistisk videnskabsmand kun kunne erkende de skabte ting på samme måde, som han erkender de ukendte skabte foreteelser i verdensbilledet eller naturen |
| 2086. |
Det primitive menneskes opfattelse af ophavet til naturen eller livet er nærmere sandheden end det materialistiske menneskes opfattelse af de samme foreteelser |
| 2087. |
Sammensmeltningen med Gud i livstemplets lysocean eller allerhelligste |
| 2088. |
Den evige Guddom begynder i livstemplets allerhelligste at tale til sin tilbagevendte søn |
| 2089. |
Guddommen fortæller gudesønnen om djævlebevidsthed og det heraf udløste helvede eller ragnarok |
| 2090. |
Guddommen fortæller gudesønnen om dennes krig med sit makrovæsen og den heraf udløste standsning af sønnens videre udvikling af krigen og det dræbende princip |
| 2091. |
Guddommen fortæller gudesønnen om, hvad der førte denne til livstemplets allerhelligste |
| 2092. |
Gud giver gudesønnen kosmisk bevidsthed |
| 2093. |
Guddommens og gudesønnens identitet som uendeligheden og evigheden |
| 2094. |
Hvorfor vort jeg altid må forekomme umanifesteret, og hvorfor uendeligheden og evigheden er til stede i alle størrelser i tid og rum |
| 2095. |
Alle størrelser i tid og rum er tænkte foreteelser og opretholdt i kraft af bevægelse |
| 2096. |
Gud åbenbarer for sønnen, hvorledes bevægelsen bliver til sansefornemmelse eller livets oplevelse |
| 2097. |
Hvorledes Guddommens jeg og sønnens jeg er det primære i tilværelsen og fremtræder som tidens og rummets ophav |
| 2098. |
Afklaring af de gyldne trådes mysterium og "moderenergien" |
| 2099. |
Jeget og dets højeste bevidsthedsstruktur eller dets "overbevidsthed" |
| 2100. |
Hvorledes opfyldelsen af de store forjættelser om "evigt liv", "Kristi genkomst", "himmeriges rige" etc. sker fyldest igennem sønnens kosmiske indvielse |
| 2101. |
Gud åbenbarer for sønnen sin ånds domæne og den skabte verden i mikrokosmos såvel som i makrokosmos og mellemkosmos |
| 2102. |
Sønnens indvielse i kontrastprincippets lys og mørke og dets nødvendighed for skabelse af livets oplevelse |
| 2103. |
Gudesønnen oplever, hvorledes Gud er i alle væsener, og alle væsener er i Gud og bliver til funklende lysfelter i Guds stråleglorie |
| 2104. |
Gud åbenbarer for gudesønnen formålet med sin befaling: "Der vorde lys" |
| 2105. |
Gud åbenbarer hensigten med verdensaltets stjernetåger, mælkeveje og solsystemer |
| 2106. |
Guds tale til gudesønnen som direkte tankeoverføring fra jeg til jeg |
| 2107. |
Gud udtrykker, at Adam er et lysvæsen fra en højere verden |
| 2108. |
Den evige livsoplevelse inddelt i helhedsafsnit indenfor hvilke lyset og mørket hver især har sin kulmination |
| 2109. |
Mørkeoplevelsens nødvendighed |
| 2110. |
Bibelen fortæller om en livsepoke, der var forud for den nuværende mørkeepoke |
| 2111. |
Gennem mineralriget til planteriget |
| 2112. |
Hemmeligheden ved kosmisk bevidsthed eller dette: "at være ét med Gud" |
| 2113. |
Hvad den indviede gudesøn får at se hinsides de almene forestillinger og dogmer om mikrokosmos og makrokosmos |
| 2114. |
Guddommen og gudesønnen oplever sammen mikrokosmos i form af makrokosmos |
| 2115. |
Et verdensalt, der er millioner af gange mindre end de partikler, der er den yderste grænse for, hvad der kan iagttages med mikroskop |
| 2116. |
Alle sygdommes rod eller dybeste årsag |
| 2117. |
Når man sætter livet til for at redde andre |
| 2118. |
Hvis kærligheden ikke var den højeste livsbasis |
| 2119. |
Hvorfor der er zoner eller sfærer, i hvilke hadet eller det dræbende princip eksisterer |
| 2120. |
Det indviede væsens sygdomsrisiko |
| 2121. |
De kosmiske verdensgenløseres livsskæbne |
| 2122. |
Hvorfor de kosmisk bevidste verdensgenløsere vender den højre kind til, når de bliver slået på den venstre |
| 2123. |
Kendetegnet på de guddommelige sendebud eller de virkelige verdensgenløsere |
| 2124. |
Hvad verdensgenløsere og deres mission betyder |
| 2125. |
Når kærligheden kun kan udløses som et mindste onde |
| 2126. |
Kærlighedens hovedformål |
| 2127. |
Gud viser sønnen sin kærlighed, og at "alt er såre godt" |
| 2128. |
Ethvert væsens skæbne er et spejlbillede af den skæbne, det selv forud har påført sin næste |
| 2129. |
Hvorfor man skal tilgive sin næste |
| 2130. |
Afslutning på den mellemkosmiske indvielse |
| 2131. |
Mennesket og det femte bud |
| 2132. |
Verdensgenløsningens visdom før og nu |
| 2133. |
Lægevidenskabens store indsats |
| 2134. |
Hvad der skal til for at skabe den endelige immunitet overfor sygdomme |
| 2135. |
Menneskenes kendskab til deres fysiske organisme |
| 2136. |
Den mellemkosmiske skæbne |
| 2137. |
Udviklingens mål med væsenets forhold til mikrokosmos |
| 2138. |
Hvad "talsmanden den hellige ånd" skal give menneskeheden |
| 2139. |
Kosmiske glimt |
| 2140. |
Tærskelens vogtere |
| 2141. |
Alt stof er gennemtrængt af ånd og er derfor levende |
| 2142. |
Den fysiske og den åndelige materie |
| 2143. |
Hvorfor årsagen til verdens skabelse er udtrykt i det evige begreb: "Guds ånd svævede over vandene" |
| 2144. |
Mellemkosmisk, mikrokosmisk og makrokosmisk ånd udgør henholdsvis det samme som mellemkosmisk, mikrokosmisk og makrokosmisk elektricitet |
| 2145. |
Menneskene og makrokosmisk elektricitet, ånd eller psyke og organisme |
| 2146. |
Håbets stjerne eller bevidstheden om udødelighed |
| 2147. |
Videnskaben og makrokosmisk ånd |
| 2148. |
Hvorfor materiel forskning ikke kan løse stoffets mysterium |
| 2149. |
Løsningen på stoffets mysterium er ånd |
| 2150. |
En usynlig kraft som det primære i det levende væsens organisme |
| 2151. |
Væsenets tilegnelse af sandheden om udødelighed |
| 2152. |
Det levende væsens fysiske legeme er et organisk fabriksanlæg |
| 2153. |
Alle eksisterende sygdomme er i deres kosmiske analyse mellemkosmiske, elektriske kortslutninger |
| 2154. |
Et "lig" er kun et totalt kortsluttet organisk, elektrisk apparatur |
| 2155. |
Det levende væsen eksisterer kun indirekte på det fysiske plan, men direkte og evigt på det psykiske plan |
| 2156. |
Hvorfor det er en fejltagelse at tro, at den fysiske organisme er et levende væsen |
| 2157. |
Den mellemkosmiske elektricitet i den fysiske organisme |
| 2158. |
Den psykiske eller åndelige verden bliver til kendsgerning |
| 2159. |
Det levende væsens oplevelse af livet er en jongleren med mellemkosmiske, elektriske impulser |
| 2160. |
Centralorganet for væsenets beherskelse af sin organisme udgør en fin-elektrisk, organisk struktur |
| 2161. |
Fejlagtig viljeføring skaber kortslutninger i væsenets mellemkosmiske, elektriske system |
| 2162. |
En hunger og tørst der ikke kan mættes eller tilfredsstilles |
| 2163. |
Når de moderne, giftige nydelsesmidler skaber kortslutninger og overgange i væsenets mellemkosmiske, elektriske system |
| 2164. |
Det levende væsen, overbevidstheden og skæbneelementet |
| 2165. |
Talentkernerne |
| 2166. |
Talentkernernes og organernes tilblivelse og dermed muligheden for inkarnation af liv i fysisk materie |
| 2167. |
Liv kan ikke skabes, men det inkarnerer i fysisk materie overalt, hvor betingelserne herfor er til stede |
| 2168. |
Hvad inkarnationsloven betyder |
| 2169. |
Hvorledes væsenet kan overføre sine evner eller talenter til en ny inkarnation |
| 2170. |
Det levende væsen yngler ikke alene ved den kønslige parringsakt |
| 2171. |
Den guddommelige kærlighed i vor organdannelse og overførelse af vore talenter eller evner til en ny inkarnation |
| 2172. |
Det evigt levende |
| 2173. |
Verdensaltet er et elektrisk apparatur |
| 2174. |
"Ild" og "kulde" i kosmisk analyse |
| 2175. |
Hvorledes det levende væsens livskraft opstår |
| 2176. |
Grundenergiernes fordeling som kraftområde og oplevelsesområde i det levende væsens bevidsthed |
| 2177. |
Livskraften og det normale og det unormale væsen |
| 2178. |
Hidsighed eller kædeeksplosioner i væsenets mellemkosmiske system |
| 2179. |
Væsenets uopløselige kombination af følelses- og tyngdeenergi garanterer det kraft til evig oplevelse af livet |
| 2180. |
Grundenergiernes indbyrdes uopløselige kombination |
| 2181. |
Væsenets normaltemperatur som balancepunktet i den organiske forbindelse mellem ild og kulde i væsenets organisme |
| 2182. |
De levende væseners organismer og manifestationer fremtræder i mikrokosmiske og makrokosmiske såvel som i mellemkosmiske formater |
| 2183. |
Makrokosmisk ild og kulde har rod i en makrokosmisk sjælelig struktur som den 2. og 3. grundenergi |
| 2184. |
Kendsgerningernes vej |
| 2185. |
Væsenets jeg og overbevidsthed som evigt eksisterende bag dets skiftende inkarnationer |
| 2186. |
Verdensaltets virkelige eller absolutte "faste punkt" |
| 2187. |
Hvorfor livsmysteriets løsning eller verdensaltets "faste punkt" ikke kan opleves ved materiel forskning |
| 2188. |
Hvorfor den højeste viden eller livsmysteriets løsning er et spørgsmål om moral |
| 2189. |
Det levende væsen som et "fast punkt" imellem en indre åndelig verden og en ydre materiel, fysisk verdens sansereaktioner |
| 2190. |
En organisk proces ved hvilken de materielle sansereaktioner bliver til tanke eller levende oplevelse |
| 2191. |
Intuitionen og kosmiske glimt |
| 2192. |
Intuitionsevnen ligger til grund for de store humanistiske og kunstneriske skabelser og opfindelser |
| 2193. |
Forskellen på intuition og hukommelse |
| 2194. |
Intuitionen i sit begyndelsesstadium og hvorfor den kun befordrer færdige ideer eller facitter |
| 2195. |
Instinktet som fundament for dyrets opretholdelse af sin tilværelse |
| 2196. |
De dyriske, instinktmæssige drifters beherskelse af mennesket i dets begyndelsesstadium |
| 2197. |
Da den begyndende tænkeevne gjorde mennesket til geni i at overtræde livets højeste love |
| 2198. |
Det bevidsthedsområde, der adskiller mennesket fra dyret |
| 2199. |
Det jordiske menneske i sit første stadium som "menneske" |
| 2200. |
Selv om væsenet blev forvandlet til "menneske", blev dets dyriske grundpsyke foreløbig ikke forvandlet |
| 2201. |
Den begyndende intelligens som redskab for den dyriske selvopholdelsesdrift i mennesket |
| 2202. |
Den dyriske selvopholdelsesdrifts beherskelse af intelligensevnen i mennesket har gjort dette væsen til jordens største dræber |
| 2203. |
Det jordiske menneske og Bibelens symbolske udtryk: "slangen", "djævelen" og "satan" |
| 2204. |
"Nydelsen af kundskabens træ" og den heraf følgende "død" |
| 2205. |
Det materialistiske væsen og dets videns begrænsning |
| 2206. |
Den åndelige verden bliver til kendsgerning |
| 2207. |
Mennesket der er "døet døden" på grund af "nydelsen af kundskabens træ" |
| 2208. |
Det i Bibelen udtrykte "syndefald" er i absolut forstand ikke noget syndefald, men derimod en af uvidenhed affødt fejlmanifestation |
| 2209. |
De krigsførende kulturmenneskers psyke |
| 2210. |
"Nydelsen af kundskabens træ" som et uundværligt led i skabelsen af "mennesket i Guds billede efter hans lignelse" |
| 2211. |
Hvorfor "nydelsen af kundskabens træ" er nødvendig |
| 2212. |
Hvorfor mørket eller lidelserne ikke kan være mindre drastiske |
| 2213. |
Mørket set fra det kosmiske livsplan |
| 2214. |
Når den dyriske selvopholdelsesdrift behersker menneskets intelligensevne |
| 2215. |
Intelligensen er et underordnet redskab for manifestationen af væsenets øvrige mentale egenskaber |
| 2216. |
Den moderne verdenskultur præget af mange former for intelligensmisbrug |
| 2217. |
Hvorfor den moderne verdenskultur med dens krige og andre mørkemanifestationer ikke kan bebrejdes noget som helst menneske |
| 2218. |
Når verdenskulturen befordres ved diktatur |
| 2219. |
Hvorfor menneskene ikke gør det gode, de vil, men gør det onde, de ikke vil |
| 2220. |
De moderne myndigheders foreløbige uvidenhed med hensyn til manifestationen af straf og henrettelser |
| 2221. |
Millioner og atter millioner af mennesker verden over holdes i dag i dressur ved hjælp af straffe- og henrettelsesbestemmelser |
| 2222. |
Den moderne verdenskulturs primitivitet og analfabetisme overfor sjæls- og åndsstrukturen i det levende væsen |
| 2223. |
Verdenskulturen kan udelukkende kun ændres ved udvikling og ikke ved noget som helst diktatur eller magtbud |
| 2224. |
Drabsreligionens begyndende forfald i form af "samvittighedsnag" |
| 2225. |
Et begyndende vendepunkt i menneskenes psyke, religiøse indstilling og væremåde |
| 2226. |
Den virkelige humanitets- eller næstekærlighedsevne opstår automatisk i kraft af lidelsesoplevelserne |
| 2227. |
Når man forfølger og straffer væsener, der er, som de, ifølge deres udviklingstrin, er nødsaget til at være |
| 2228. |
Medlidenhedsevnens tilblivelse |
| 2229. |
Lidelsen og smerten er et kosmisk faresignal |
| 2230. |
Den sande årsag til krigen eller "det ondes" eksistens |
| 2231. |
Hvorledes udviklingen af væsenernes evne til at overholde livets love finder sted |
| 2232. |
Hedenskabet har fået glimrende kår i den moderne kulturskabelse |
| 2233. |
Atomkrigen eller menneskenes sabotage af naturen og livet |
| 2234. |
Den sekundære gudsdyrkelse |
| 2235. |
Den primære gudsdyrkelse |
| 2236. |
Menneskene må leve i krig, sålænge de tror at kunne afskaffe krig med krig |
| 2237. |
Hvorfor enhver krigshandling med tortur, drab og mord er tåbelig |
| 2238. |
Menneskene forstår ikke, at ingen i virkeligheden kan dræbe, og ingen kan dræbes, og at fjender derfor umuligt kan blive fri af hinanden ved mord og drab |
| 2239. |
Ligesom man må så brødkorn for at avle brødkorn, således må man også så den skæbne, man ønsker at opnå |
| 2240. |
Der er en grænse for udviklingen af "det onde" og "det gode" |
| 2241. |
Hvorfor ethvert væsen er sin egen skæbnes absolutte ophav |
| 2242. |
Menneskenes uvidenhed om udødelighed og genfødelse gør det umuligt for dem at se den guddommelige retfærdighed og kærlighed i deres skæbnedannelse |
| 2243. |
"Talsmanden den hellige ånd" betinger, at "Guds veje" ikke skal blive ved med at være "uransagelige" |
| 2244. |
Hvor den evige sandhed om Guds almægtighed, alvisdom og alkærlighed er åbenlyst til skue |
| 2245. |
Hvis Guds veje virkelig var uransagelige |
| 2246. |
Dogmer der bringer troen på Guds almægtighed, alvisdom og alkærlighed i forfald |
| 2247. |
Hvorfor dogmereligionerne er gået i forfald |
| 2248. |
Intellektualiteten, den humane evne og det menneskelige og det dyriske i mennesket |
| 2249. |
Det afsporede guddomsbillede |
| 2250. |
Hvorfor verden venter en religiøs reformation eller en ny opfattelse af livsmysteriets løsning |
| 2251. |
Hvorfor menneskene bliver materialistiske eller gudløse |
| 2252. |
Mentalitetsændringen fra at skabe Gud i menneskenes billede til at skabe menneskene i Guds billede |
| 2253. |
Menneskeheden og dens store religiøse førere, buddhaer, messiasser |
| 2254. |
Mennesket i sin første epoke som menneske |
| 2255. |
Polforvandlingen og menneskets begyndende fysiske skabelse |
| 2256. |
Fra dyremennesket til det moderne kulturmenneske |
| 2257. |
Hvorfor de jordiske mennesker kolliderer med menneskerigets love |
| 2258. |
Dyrerigets område er angreb og forsvar, parringsdrift og afkomsbeskyttelse |
| 2259. |
De "menneskelige" og de "dyriske" anlæg i mennesket |
| 2260. |
Verdens frelse |
| 2261. |
Hvorfor det er tåbeligt ikke at tilgive sin næste |
| 2262. |
Beskyttelse imod de livsfarlige dyriske naturer i menneskene er ikke det samme som straf eller hævn |
| 2263. |
Kristi væremåde eller næstekærlighedens magt er større end atombombens |
| 2264. |
Når den dyriske natur i mennesket er bekæmpet, eksisterer himmeriges rige på jorden |
| 2265. |
Hvad menneskene må koncentrere sig på at få udviklet, for dermed at fjerne årsagen til deres dommedagsskæbne og opleve den virkelige fred i verden |
| 2266. |
Det ufærdige menneskes dyriske og menneskelige natur |
| 2267. |
Når menneskets dyriske natur holder det borte fra andre væseners sympati eller kærlighed |
| 2268. |
Hvorfor man atter må genfødes på det fysiske plan |
| 2269. |
Guddommens eller de levende væseners udødelighed opretholdes ikke ved nogen viljesakt |
| 2270. |
Verdensaltets Guddom |
| 2271. |
Hvad menneskene må lære at forstå for at kunne opnå den virkelige fred og blive til mennesket i Guds billede |
| 2272. |
Væsenernes vandring igennem mørke til lys og den heraf følgende højeste form for skæbne- eller livsoplevelse |
| 2273. |
Menneskeheden kan ikke mere ledes ved autoritet, trosdogmer eller materialistiske filosofier |
| 2274. |
De evige principper, som det levende væsen ikke har nogen som helst viljemæssig indflydelse på |
| 2275. |
Spiralkredsløbene og de levende væseners fri vilje |
| 2276. |
Hvad der kan være objekt for vilje, og hvad der ikke kan være det |
| 2277. |
"Det timelige" som viljens udfoldelsesområde eller hjemsted |
| 2278. |
Sult- og mættelsesprincippet og viljen |
| 2279. |
Væsenets fri vilje på ernæringsområdet |
| 2280. |
Væsenets fri vilje på det mentale område |
| 2281. |
Variationerne i væsenets skæbne er virkningerne af dets fri vilje |
| 2282. |
Det levende væsens kosmiske eller evige struktur er hævet over alt, hvad der kan bestemmes ved viljeføring |
| 2283. |
Hvorfor den fuldkomne fri vilje udgør det absolut eneste fornødne for såvel stater som for det enkelte menneske |
| 2284. |
Når menneskene ligefrem i renkultur dyrker deres egen viljespærring |
| 2285. |
Menneskets normale fri vilje og Guds vilje |
| 2286. |
Udvikling og indvikling |
| 2287. |
Hvad væsenerne mentalt er indviklede i og er i færd med at udvikle sig af |
| 2288. |
Det levende væsens indviklings- og udviklingsepoke |
| 2289. |
Menneskerigets fødselsveer |
| 2290. |
Det tyvende århundredes verdensgenløsning |
| 2291. |
Den absolut eneste basis for verdensfreden |
| 2292. |
Hvad de kosmiske analyser betyder for den, der vil frigøre sig fra de dyriske anlæg i sin mentalitet |
| 2293. |
Hvorfor det er tåbeligt at forfølge og straffe sin næste |
| 2294. |
Den dybeste årsag til krigen mand og mand imellem eller alles krig imod alle |
| 2295. |
Tankekraften er det samme som livskraften |
| 2296. |
Hvordan man får en fuldkommen tankekraft |
| 2297. |
Hvorfor menneskehedens livsindstilling må ændres til bjergprædikenens væremåde |
| 2298. |
Hvorledes drejningen af menneskehedens evige livsoplevelsesevne befordres gennem indvikling og udvikling eller kredsløbsprincippet |
| 2299. |
Hvorfor man ophørte med at tro på en åndelig verdens eksistens |
| 2300. |
Den materialistiske videnskabs møde med elektriciteten uden at kende dens virkelige identitet |
| 2301. |
Hvorfor den materialistiske videnskab ikke forstår, hvad elektricitet er |
| 2302. |
Fortidens store vise kendte elektriciteten som "Guds ånd" |
| 2303. |
De levende væseners bevidsthed er et hundrede procents elektrisk anlæg |
| 2304. |
Alt, hvad der overhovedet kan manifesteres, er i sin kosmiske analyse "bevægelse" |
| 2305. |
Bevægelsesarter der kendes under begrebet "bevægelse" |
| 2306. |
Når bevægelsen opleves som "forvandling" |
| 2307. |
Når bevægelsen opleves som "tid" |
| 2308. |
Når bevægelsen opleves som "stof" eller "materie" |
| 2309. |
Når bevægelsen opleves som "rum" |
| 2310. |
Hvorfor den fysiske verden umuligt kan udgøre hele livsmysteriets løsning |
| 2311. |
Hvordan sandhedssøgeren kan komme til erkendelse af, at løsningen på hans eget eksistensmysterium ikke findes på det fysiske plan |
| 2312. |
Det levende noget, der er udenfor materien, udenfor stoffet, udenfor selve tiden og rummet |
| 2313. |
Løsningen på en af livets største gåder fortalt af naturen eller livet selv |
| 2314. |
Den åndelige verden bliver til kendsgerning |
| 2315. |
Livet er en anden virkelighed end den, vi er vante til at se i form af det fysiske plan |
| 2316. |
Bevægelsens inderste årsag |
| 2317. |
Hvorledes bevægelse, manifestation og skabelse er resultater af et levende ophav |
| 2318. |
Menneskehedens store illusion eller overtro at de lever i den fysiske verden |
| 2319. |
Hvorledes materiens reaktioner bliver til oplevelse og dermed til bevidsthed og liv |
| 2320. |
Forskellen på materie og ånd eller den fysiske og åndelige verden |
| 2321. |
I kraft af sanserne omdannes den døde materies reaktioner til bevidsthed og livsopfattelse |
| 2322. |
Verdensaltet og det levende væsen udgør det samme princip |
| 2323. |
Det makrokosmiske, mikrokosmiske og mellemkosmiske princips nødvendighed for al livsoplevelse |
| 2324. |
Verdensaltet som et levende væsen identisk med Gud |
| 2325. |
Når mikrovæsenerne saboterer det samarbejde, der skal være imellem dem og den makroorganisme, i hvilken de lever |
| 2326. |
Dette at elske Gud over alle ting og sin næste som sig selv |
| 2327. |
Når makrovæsenet lever et sundt mentalt og fysisk liv |
| 2328. |
Når en makrokosmisk organisme bliver et dødens univers for dens ordinære mikrovæsener |
| 2329. |
En højere magts tilstedeværelse i makroorganismen end den, nævnte organismes ophav kan manifestere |
| 2330. |
Verdensaltet bliver synligt som en levende generalorganisme, i hvilken alle eksisterende levende væsener eksisterer som lokale organer |
| 2331. |
Verdensaltets eksistens som et altoverstrålende, højere levende væsen imod hvilke alle eksisterende levende væseners mentale tyngde er rettet, ligesom de jordiske væseners fysiske tyngde er rettet imod jordens centrum |
| 2332. |
Guddommen og dyrets angstskrig |
| 2333. |
Menneskets tro på et forsyns eller en guddoms eksistens er ikke baseret på et menneskeligt påfund |
| 2334. |
Alle levende væsener er bevidst eller ubevidst indstillede på en guddoms eller et forsyns eksistens |
| 2335. |
Guds bevidsthed og væremåde |
| 2336. |
Dette at være "ét med Gud" eller "mennesket i Guds billede" |
| 2337. |
Hvorfor "det onde" ikke eksisterer, og at ingen kan lide uret, og ingen kan gøre uret |
| 2338. |
Hvorfor krig aldrig kan ophøre ved krig, og fred kun kan skabes ved fred |
| 2339. |
Det behagelige og det ubehagelige gode eller hvorfor verdensaltet er en kulmination af retfærdighed, og Gud er kærlighed |
| 2340. |
En dimension som fejlagtigt opfattes som det fysiske tilværelsesplan |
| 2341. |
Vi passerer ind over den åndelige verdens grænse |
| 2342. |
Det bliver til kendsgerning, at verdensaltet dirigeres af bevidsthed |
| 2343. |
Verdensaltet kommer til syne som et evigt levende nogets eksistens |
| 2344. |
Verdensaltet opfylder de tre betingelser, der kræves, for at et "noget" kan fremtræde som et levende væsen |
| 2345. |
De levende væseners jeger, deres bevidsthed og deres organismer, danner tilsammen Guds jeg, Guds bevidsthed og Guds organisme |
| 2346. |
Alt liv betinges af alt liv |
| 2347. |
Når væsenet med sin væremåde lukker sig selv ude fra det livsvelvære, som universets struktur er beregnet på at yde de levende væsener |
| 2348. |
Når mikrovæsenerne skaber sygdom i makroorganismen |
| 2349. |
Når makrovæsenet bekæmper krigs- og sygdomsbefordrende mikrovæsener i sin egen organisme |
| 2350. |
Makrokosmos' identitet som levende væsen er en livsbetingelse for mellemkosmiske og mikrokosmiske væsener, ligesom disse væseners identitet som liv er en betingelse for alt makrokosmisk liv |
| 2351. |
Hvad vi har tilbage at fremføre af livsmysteriets løsning |
| 2352. |
Verdensaltet er en levende organisme behersket af et "jeg" |
| 2353. |
Ethvert levende væsen udgør samtidigt et makrokosmisk og et mikrokosmisk såvel som et mellemkosmisk væsen |
| 2354. |
Guddommen kan hverken være et mikrokosmisk eller mellemkosmisk væsen |
| 2355. |
Hvorledes Guddommen som levende væsen udgør det eneste i sin slags |
| 2356. |
Guddommen bliver til oplevelse og kendsgerning igennem kosmisk bevidsthed |
| 2357. |
Ydre foreteelser ved hvilke Guddommen bliver til kendsgerning for den udviklede forsker |
| 2358. |
Hvorfor Guddommen og de kosmiske realiteter ikke kan blive til kendsgerning for alle mennesker |
| 2359. |
Hvorfor væsener bliver materialistiske eller gudløse |
| 2360. |
Hvorfor menneskene ikke forstår de store makrokosmiske bevægelser som "levende" eller som livsytringer |
| 2361. |
Hvorfor den moderne videnskab ikke kan give livsmysteriets løsning |
| 2362. |
Ingen som helst bevægelse kan blive til uden et ophav, der igen er det samme som Guddommen |
| 2363. |
Hvorfor Guddommen er allestedsnærværende og betegnes som værende i "himlen" |
| 2364. |
Intet levende væsen kan leve isoleret og uafhængigt af andet liv |
| 2365. |
Alt liv er sammensvejset til en enhed, selv om det fremtræder opdelt i de enheder, vi kalder "levende væsener" |
| 2366. |
Verdensaltets guddommelige teknik og kemi, der fører de levende væsener mod den allerhøjeste totale lykke og velsignelse |
| 2367. |
Verdensaltet bliver synligt som Guds organisme og åbenbaring |
| 2368. |
Intet og ingen kan være uden for Guddommens bevidsthed, tanke og vilje |
| 2369. |
Det endelige mål eller slutfacit af al bevægelse, al skabelse og alle kontraster |
| 2370. |
Hvorledes kærligheden og visdommen er livets højeste fundament i væsenernes førelse igennem spiralkredsløbene |
| 2371. |
Hvorledes væsenerne garanteres evig livsoplevelse |
| 2372. |
Hvorfor den evige livsoplevelse ikke kan være en permanent uafbrudt lysoplevelse |
| 2373. |
Hvorfor Guddommens bevidsthed må afvige fra alle andre levende væseners bevidsthed |
| 2374. |
Guddommens sanseform og vor egen sanseform |
| 2375. |
De levende væsener som Guds bevidstheds- og oplevelsesorganer |
| 2376. |
De levende væsener kan ikke undgå at blive bevidst i Gud, hvilket er det samme som at få "kosmisk bevidsthed" |
| 2377. |
Alle levende væseners oplevelse er Guds oplevelser |
| 2378. |
Hvorfor alle mørkeoplevelser også er Guds oplevelser |
| 2379. |
Uden kontrastoplevelse vil ingen som helst livsoplevelse kunne finde sted og dermed heller ikke for Guddommen |
| 2380. |
Spiralkredsløbene er det samme som organiseringen af Guds bevidsthed |
| 2381. |
Hvorledes Guddommen kan være et i alkærlighed, alvisdom og almagt kulminerende væsen |
| 2382. |
Gud ikke blot oplever det enkelte levende væsens bevidsthed, men kan også udløse sin vilje og dermed sin manifestation igennem det |
| 2383. |
Guddommen og det levende væsens bøn |
| 2384. |
Guds primære bevidsthed og Guds sekundære bevidsthed |
| 2385. |
Guddommens indadvendte og de levende væseners udadvendte bevidsthed som betingelse for al oplevelse af liv |
| 2386. |
Guddommen i sin allerhøjeste eller kulminerende tilstand |
| 2387. |
Væsenerne i Guds primære og i hans sekundære bevidsthedsområde |
| 2388. |
Hvorledes Guddommens og de levende væseners evige livsoplevelsesevne fornyes |
| 2389. |
Et område, hvor Guds livsoplevelsesorganer: de levende væsener, er degenererede og ubevidste i den ydre verden |
| 2390. |
Ufødte sjæle i det virkelige kosmiske livs domæne |
| 2391. |
Mørkets område udgør en slags livmoderorgan i Guds bevidsthed. De levende væsener som fostre i samme område |
| 2392. |
Spiralkredsløbene som udtryk for livsfornyelsesorganer i Guddommens bevidsthed |
| 2393. |
Guddommen og de levende væsener |
| 2394. |
Guddommen som fader og beskytter for alle levende væsener |
| 2395. |
Livets største eventyr: Alfaderen eller den evige Guddoms stråleglorie |
| |
16. kapitel
Den kosmiske verdensmoral |
| 2396. |
Vejen til den store fødsel |
| 2397. |
"Tærskelens vogtere" |
| 2398. |
Hvorfor det hedder: "lysets" og "mørkets" væsener |
| 2399. |
Kernepunktet i alt mentalt mørke imellem de jordiske mennesker |
| 2400. |
Udviklingen vil fjerne nutidens autoritative, men falske moralbegreber om fængsling og straf |
| 2401. |
Den ny verdensgenløsning eller den virkelige vej til verdensfreden |
| 2402. |
Det levende væsen og "den højeste ild" |
| 2403. |
Den maskuline og den feminine polkonstellation i det levende væsen som fundament for dets psyke, legemsstruktur og væremåde |
| 2404. |
Polkonstellationen og det levende væsens fremtræden som hankøns- eller hunkønsvæsen eller som "dyr" i renkultur |
| 2405. |
Polkonstellationen og "dyrets" forvandling til "menneske" |
| 2406. |
Grundlaget for den absolutte eller kosmiske verdensmoral |
| 2407. |
Hvad der er vor mission eller årsagen til skabelsen af livets kosmiske analyser |
| 2408. |
Hvad er det, der får mennesket til at bruge sin intelligens i "det ondes" eller i "det godes" tjeneste? |
| 2409. |
Hvad der ligger til grund for evnen til at tilgive sin næste |
| 2410. |
Når man forlanger en moral og væremåde af sin næste, som han endnu ikke er udviklet til at kunne præstere |
| 2411. |
Menneskets opfattelse eller bedømmelse af et andet menneske som "forbryder" er roden til alt "ondt" i verden |
| 2412. |
Der findes intet absolut "ondt" i verdensaltet, idet alt, hvad der forekommer under dette begreb, er livsvigtigt materiale for skabelsen af væsenernes evige livsoplevelsesevne |
| 2413. |
Det levende væsens immunitet overfor død og undergang i dets ophøjethed i Guds stråleglorie |
| 2414. |
Den fysiske tilværelses nødvendighed |
| 2415. |
Livets oplevelse |
| 2416. |
Hvordan menneskenes tro på død og udslettelse opstod |
| 2417. |
Væsenets fysiske jordliv og den heraf følgende bevidsthedsudvikling |
| 2418. |
Menneskene og det dyriske moralprincip |
| 2419. |
Hvor det dyriske livsprincip endnu danner moral og væremåde for det jordiske menneske |
| 2420. |
Hvorfor jordmenneskeheden er opdelt i folkegrupper med forskellige moralopfattelser og væremåder |
| 2421. |
Intolerance eller den religiøse forbandelse, der holder menneskene i en permanent fysisk og åndelig krigstilstand og befordrer straffe og henrettelser over mindre udviklede væsener, som de kalder "forbrydere" |
| 2422. |
Hvorfor alle verdenskulturer hidtil er sunket i grus, ligesom den nuværende så højt priste moderne kultur hjælpeløst er på vej mod sit forfald |
| 2423. |
Den jordmenneskelige mentale undergang, hvor dyrisk primitivitet sidder i højsædet |
| 2424. |
De menneskelige evners materielle forvandling af dyret |
| 2425. |
Hvad de menneskelige evners udvikling foreløbig har bevirket i menneskehedens væremåde |
| 2426. |
Hvorfor jordmenneskeheden må leve i krig og krigsfrygt eller en verdenskultur, der hovedsageligt kun udgør en væbnet våbenstilstand |
| 2427. |
Millioner og atter millioner af mennesker er analfabeter på det humane eller virkelige næstekærlige område |
| 2428. |
Hvis alle jordens, i fysisk materie inkarnerede, mennesker stod på samme udviklingstrin |
| 2429. |
En virkelig retfærdig kosmisk moral i renkultur eksisterer endnu ikke i de jordmenneskelige samfunds love |
| 2430. |
Hedenskabet i den kristne verdensreligion |
| 2431. |
Det urokkelige moralske fundament i den kristne verdensreligion i renkultur |
| 2432. |
De mest graverende følger af menneskehedens uvidenhed og primitivitet på det psykiske, kosmiske og moralske område |
| 2433. |
Grundårsagen til jordmenneskehedens dommedags- eller ragnaroks epoke |
| 2434. |
Hvorfor der er nødsaget til at være forskel på de højere og de lavere udviklingstrins væsener |
| 2435. |
Grundårsagen til alle bevidsthedskollisioner |
| 2436. |
Når magten og ikke retten dikterer menneskene |
| 2437. |
Al livsoplevelse på magt i stedet for ret udgør vejen til ragnarok eller helvede |
| 2438. |
Hvad der kræves for opnåelsen af kosmisk bevidsthed eller dette, at blive det fuldkomne menneske i Guds billede |
| 2439. |
Intet som helst menneske er hjemfalden til straf eller henrettelse for sin væremåde |
| 2440. |
Hvorfor jordmenneskene hævner og straffer |
| 2441. |
Hvorledes mennesket bliver fri af al mørk skæbne |
| 2442. |
Den særlige uvidenhed der er skyld i væsenernes ulykkelige skæbne |
| 2443. |
Det der gør det vanskeligt for jordmenneskeheden at forstå skæbnemysteriets analyse |
| 2444. |
Retfærdighedens kulmination |
| 2445. |
Et eksisterende "syndernes forladelsesprincip" |
| 2446. |
Hvorfor jordens mennesker ikke kan opleve den virkelige og absolutte fred |
| 2447. |
Fundamentet i den kosmiske verdensmoral |
| 2448. |
Det er afsporing af bevidsthed at tro, at andre væsener end os selv kan være den absolutte skyldige i vor skæbne |
| 2449. |
Hvis alle mennesker var nået frem til helt at kunne tilgive sin næste, ville al krig, hævn og straf være en umulighed på jorden |
| 2450. |
At tilgive sin næste betyder ikke, at vi ikke må beskytte os imod hans eventuelle mørke og farlige handlinger |
| 2451. |
Årsagen til det store ragnarok eller den helvedestilstand jordens mennesker lever i |
| 2452. |
Den skæbnekontrol i kraft af hvilken Kristus kunne udtale, at endog alle vore hovedhår er talte |
| 2453. |
Hvorfor alt er såre godt |
| 2454. |
Menneskehedens ragnarok- eller mørkeepoke kan ikke bebrejdes noget væsen og kan derfor heller ikke fjernes ved tugthuse, straf eller henrettelser |
| 2455. |
Den sikreste vej til selv at få en ulykkelig oplevelsestilstand eller skæbne |
| 2456. |
Kulturmenneskenes juridiske retsvæsen er dressurbefordrende i stedet for at være moralbefordrende |
| 2457. |
Skabelsen af den virkelige fred er ikke hverken et vilje- eller magtspørgsmål, men et udviklingsspørgsmål |
| 2458. |
Den absolutte fred og menneskeheden |
| 2459. |
Slutfacittet på menneskets jordiske tilværelse |
| 2460. |
Modellen for det fuldkomne menneskes væremåde |
| 2461. |
Udelukkende kun dette, at gå i Verdensgenløserens fodspor og ligesom han tilgive sine fjender, kan fjerne mørket fra ens skæbne |
| 2462. |
Sanseevnen, tænkning og åbenbaringen af det levende væsen |
| 2463. |
Hele verdensaltet med alle dets detaljer er udelukkende manifestation af bevidsthed |
| 2464. |
Ukærligheden og kærligheden, det onde og det gode, udgør betingelsen for evig livsoplevelse |
| 2465. |
Hvis det onde ikke eksisterede og livslovene ikke kunne overtrædes |
| 2466. |
Det levende væsen er frit stillet. Det kan gøre det gode, og det kan gøre det onde |
| 2467. |
"Det ubehagelige gode" og "det behagelige gode" |
| 2468. |
Væsenernes skæbne er virkningerne af deres egen udløste væremåde overfor alt andet liv i universet |
| 2469. |
Humanitetens eller næstekærlighedens morgenrøde og solopgang |
| 2470. |
Det er ikke så mærkeligt, at der ikke hidtil har kunnet skabes fred på jorden |
| 2471. |
Den højeste ild |
| 2472. |
Den evige Guddom eller alle levende væseners Alfader |
| 2473. |
Hvis de levende væsener ikke var fast sammenknyttede til at udgøre den store enhed, der hedder Guddommen |
| 2474. |
Det der opretholder væsenernes individualitet og den heraf følgende oplevelse af adskilthed fra andre væsener |
| 2475. |
Gud, gudesøn og de levende væsener |
| 2476. |
Væsenernes oplevelse af adskilthed fra andre levende væsener er kun en tænkt modsætning til den absolutte virkelighed, i hvilken de er sammenknyttede til en enhed |
| 2477. |
Kærligheden er, om end ubevidst for væsenet selv, en fornemmelse af den enhed eller samhørighed, det udgør med alle andre levende væsener på det højeste bevidsthedsplan |
| 2478. |
Kontrastprincippets uundværlighed for sansning eller oplevelse af livet |
| 2479. |
Halvkønsvæsener og helkønsvæsener |
| 2480. |
Væsenernes poltilstand og fremtræden i Guds billede efter hans lignelse |
| 2481. |
Det levende væsens bevidsthedsstruktur, enten som plante, dyr eller menneske, skyldes udelukkende dets polkonstellation |
| 2482. |
Polkonstellationens virkninger i det jordiske menneske |
| 2483. |
Menneskene og polkonstellationen |
| 2484. |
Alle jordmennesker befinder sig mere eller mindre i dobbeltpoletheden |
| 2485. |
Menneskene har forlængst sprængt den enpolede morallov |
| 2486. |
De hidtidige verdensreligioner har hovedsageligt kun givet menneskeheden en morallov for enpolede væsener |
| 2487. |
Den begyndende forskel på dyr og mennesker |
| 2488. |
Djævlebevidsthed |
| 2489. |
Livets mening med hensyn til menneskenes manifestation og oplevelse af djævlebevidsthed |
| 2490. |
Det fundamentale i Guds skabelse af mennesket |
| 2491. |
Hvad det er, der gør dyret til menneske |
| 2492. |
Det seksuelle polprincip eller "den højeste ild" garanterer væsenerne evig retfærdighed |
| 2493. |
Polkonstellationens balance i kristusvæsenet |
| 2494. |
De to ordinære polers betydning i det levende væsen |
| 2495. |
Hvad den enpolede polkonstellation betyder i manden og kvinden |
| 2496. |
Den enpolede kønstilstand og væsenets mentale horisontområde |
| 2497. |
En begyndende højere bevidsthedstilstand i det jordiske menneske |
| 2498. |
Det jordiske menneske er et overgangsvæsen fra dyr til menneske |
| 2499. |
Løsningen på sfinksens gåde eller det dyriske og det menneskelige i det ufærdige, jordiske menneske |
| 2500. |
Hvad der sker, når man dyrker det dyriske, og hvad der sker, når man dyrker det menneskelige i sin væremåde |
| 2501. |
Hvorfor mennesket ikke i det uendelige kan blive ved med at manifestere dyrisk væremåde |
| 2502. |
Når mennesket ikke mere kan nænne at opfylde Moseloven: øje for øje og tand for tand |
| 2503. |
Jordmenneskenes forcerede udvikling |
| 2504. |
Den begyndende næstekærligheds fødsel i det jordiske menneske |
| 2505. |
Forfølgelse og uvidenhed overfor den begyndende humane evne eller næstekærlighed |
| 2506. |
Ufødte sjæle med hensyn til væsenernes kosmiske struktur |
| 2507. |
Når den materielle videnskab og et flertal af jordens mennesker ikke forstår polforvandlingen |
| 2508. |
Den i dyr og primitive mennesker medfødte antipati imod det abnorme eller formentlig abnorme |
| 2509. |
Det er ikke livets mening blot at skabe en super mand og en super kvinde |
| 2510. |
Prostitution og onani |
| 2511. |
Ægteskabets degeneration og dets ulykkelige følger |
| 2512. |
Børn der fødes uden for ægteskab. Børnehjem og kunstig opdragelse |
| 2513. |
Dyr og mennesker i forhold til "de lykkelige ægteskabers zone" |
| 2514. |
Instinktevnen og den normale ægteskabstilstand hos dyr og mennesker |
| 2515. |
Den ægteskabelige sympati bliver udlevet og fortrængt af en anden sympati og følgerne heraf |
| 2516. |
Menneskene kommer længere og længere bort fra de store verdensreligioners moralpåbud |
| 2517. |
Menneskeheden i dommedagsepoken og bibelske forudsigelser, djævlebevidsthed eller det dyriske i mennesket, der ville komme til stor udfoldelse i netop dommedagsepoken |
| 2518. |
Hverken straf eller henrettelser, kirker eller templer kan frelse verden. Kun Guddommen alene kan være verdens frelser |
| 2519. |
Mennesket står frit i årsags- og virkningskæden og får her kendskabet til "det onde" og "det gode", "det dyriske" og "det menneskelige" i mennesket |
| 2520. |
Hvad der får væsenet til at gøre "det gode", og hvorved det bliver til "mennesket i Guds billede" |
| 2521. |
Det er ligeså livsvigtigt, at mennesket kommer til at beherske den åndelige materie, som det i dag behersker den fysiske materie |
| 2522. |
Det bliver ikke den materialistiske videnskab eller de religiøse dogmer, men derimod lidelseserfaringerne, der kommer til at føre menneskeheden ud af dommedagens rædsler |
| 2523. |
Verdensaltets hovedstruktur kan kun erkendes ved selvoplevelse igennem kosmisk bevidsthed |
| 2524. |
De for de kosmiske analyser modne mennesker |
| 2525. |
Det ufærdige jordiske menneske er et forhenværende dyr |
| 2526. |
Det er på menneskets afvigelse fra dyrets psyke, at dets mennesketilstand beror |
| 2527. |
Grundfundamentet for væsenets væremåde er ikke selve viljen, men det, der påvirker eller dikterer viljen |
| 2528. |
Væsenets plads i spiralkredsløbet bestemmes af dets polkonstellation |
| 2529. |
Hvad det ufærdige menneske mere eller mindre har tilfælles med dyret |
| 2530. |
Hvad kan være mere retfærdigt og dermed kærligere end livets struktur |
| 2531. |
Hvorfor intet som helst væsen kan blive virkelig strafskyldig og den heraf følgende moralopfattelse |
| 2532. |
Polkonstellationen og dens virkninger i det ufærdige jordiske menneskes væremåde |
| 2533. |
Polkonstellationen i det jordiske menneske og "djævlebevidsthed" og "mennesket i Guds billede" |
| 2534. |
Hvad der gør åndsvidenskaben til livsbetingelse for menneskene |
| 2535. |
Hvad der kræves for at opleve åndsvidenskaben som kendsgerning, og hvorfor den undertiden bliver ignoreret som fantasi, spekulation eller digt |
| 2536. |
Hvem der har brug for polanalyserne, og hvem der ikke har det |
| 2537. |
Ægteskabeligt underminerende psykiske foreteelser menneskene ikke forstår |
| 2538. |
Opfattelsen af ægteskabet som en for væsenet evig tradition og følgerne af denne fejlagtige opfattelse |
| 2539. |
Livets kredsløb kan ikke standses hverken ved fængsling eller dødsstraf |
| 2540. |
Hankønsvæsener og hunkønsvæsener i renkultur |
| 2541. |
Det jordiske menneske er et "dyr" under forvandling til "menneske" |
| 2542. |
Jordmenneskets "dyriske" og "menneskelige" egenskaber |
| 2543. |
Polkonstellationens forvandling og den heraf følgende degeneration af den "dyriske" bevidsthedsdel i mennesket |
| 2544. |
Kærlighed, skæbne og "det mindste onde" |
| 2545. |
Den modsatte pols virkninger og det heraf følgende slutfacit i skabelsen af det fuldkomne menneske |
| 2546. |
Polkonstellationen og den absolutte kærlighed og "mandens" og "kvindens" forvandling til et nyt væsen |
| 2547. |
Det ufærdige jordiske menneske er hverken "mand" eller "kvinde" i renkultur |
| 2548. |
Det begyndende menneske og dets "dyriske natur" |
| 2549. |
Hvad der gang på gang får mennesket til at indlade sig i et nyt ægteskab |
| 2550. |
Hvad ægteskabet betyder i de primitive zoner, hvor næstekærligheden endnu ikke eksisterer |
| 2551. |
Forskellen på "forelskelse" og "næstekærlighed" |
| 2552. |
Hvad kærlighed eller næstekærlighed er |
| 2553. |
Hvorledes en videnskab kan være falsk |
| 2554. |
Kærligheden og ægteskabs- eller parringssympatien har hver sin specielle zone, hvor de kan komme til fuld udfoldelse |
| 2555. |
Parringskærligheden er baseret på enpoletheden, medens næstekærligheden er baseret på dobbeltpoletheden |
| 2556. |
Enpolethedens degeneration har ført mennesket til "de ulykkelige ægteskabers zone" |
| 2557. |
Enpolethedens degeneration og næstekærlighedens begyndende virkninger |
| 2558. |
Når parringssympatien og næstekærlighedssympatien bliver inficeret med hinanden |
| 2559. |
Ægteskabets forfald |
| 2560. |
Når væsenets ægteskabstalent er degenereret |
| 2561. |
De ulykkelige ægteskabers opståen |
| 2562. |
Den ægteskabelige sympati er ikke en viljesakt, men udgør derimod et resultat af de kræfter, der dikterer viljen |
| 2563. |
En ny moral eller livsopfattelse, der er i kontakt med menneskets forvandlingsproces fra "dyr" til "menneske", er absolut påkrævet |
| 2564. |
Menneskeheden på tærskelen til en ny væsenstilstand, der skal blive himmeriges rige her på jorden |
| 2565. |
Væsenernes intelligensudvikling og materialisme |
| 2566. |
Lavintellektualitet eller lavpsykiske mennesker og højintellektualitet eller højpsykiske mennesker |
| 2567. |
Hvorfor vi må udtrykke det dyriske i mennesket som "djævlebevidsthed" |
| 2568. |
De tusindårige moraltraditioner har tabt deres magt over menneskene |
| 2569. |
Hvorledes en ny moralopfattelse skal være og ikke være |
| 2570. |
Menneskene bliver ikke opfyldende moralforskrifter på grund af straf og trusler om evig pine i et helvede |
| 2571. |
Den kristne verdensmoral har ikke været forgæves |
| 2572. |
Hvorledes Gud førte planten frem til at blive dyr og førte dyret frem til at blive menneske |
| 2573. |
Det begyndende menneske får intelligens og kan begynde at supplere sin udvikling og viden ved hjælp af andres viden og erfaring |
| 2574. |
Hvorfor de kristne nationer ikke har opfyldt Jesu påbud om at elske sin næste, men derimod skaber blodige krige og drabsprocesser |
| 2575. |
Der hvor en praktisk vejledning kan betyde noget i væsenets udvikling |
| 2576. |
Det er ikke så mærkeligt, at kristendommen ikke blev til kristendom i renkultur |
| 2577. |
Et straffende og henrettende retsvæsen skaber ikke menneskene om til at være kristne |
| 2578. |
Udløser de kristne stater ikke netop i visse tilfælde kulminationen af hedenskab? |
| 2579. |
Hvorfor man ikke kan bebrejde menneskene deres hedenske eller kristne livsopfattelse |
| 2580. |
Menneskene er så langt fremme i udvikling, at de i virkeligheden kunne begynde at hæve den såkaldte "forbandelse": I dit ansigts sved skal du æde dit brød |
| 2581. |
Hvis der ikke var politi, retsvæsen og øvrighed, hvordan tror man så verden ville se ud |
| 2582. |
Mennesket i Guds billede er absolut ikke et væsen, man behøver at beskytte sig imod |
| 2583. |
Hvorfor de ufærdige menneskers daglige tilværelse må være en krigsskueplads |
| 2584. |
Den ukendte næstekærlighed eller den begyndende evne til at elske sin næste som sig selv |
| 2585. |
Hvad der sker, når man lever højt på sin næstes bekostning, og hvad der sker, når man er til glæde og velsignelse for sin næste |
| 2586. |
Det ufærdige menneskes to sympatiske anlæg |
| 2587. |
Kristuskærligheden |
| 2588. |
Kristuskærligheden og jordmenneskene |
| 2589. |
Næstekærligheden får djævlebevidstheden til at degenerere |
| 2590. |
Overgangen fra djævlebevidsthed til virkelig menneskebevidsthed er ikke let |
| 2591. |
Instinktet og den sande virkelighed bag de religiøse opfattelser eller dogmer |
| 2592. |
Instinktets ufejlbarlige førelse af de levende væsener til opfyldelse af livsbetingende formål |
| 2593. |
Intelligensudviklingen får instinktet til at degenerere, og den begyndende djævlebevidsthed opstår |
| 2594. |
Parrings- eller ægteskabssympatiens afvigelse fra den virkelige kærlighed |
| 2595. |
Livsloven eller dette, at du skal elske din næste som dig selv, kan umuligt opfyldes i kraft af parrings- eller ægteskabssympatien |
| 2596. |
Parrings- eller ægteskabssympatien kan ikke fjerne djævlebevidstheden eller lidelserne fra menneskenes skæbne |
| 2597. |
Den ny sympati og dens virkninger |
| 2598. |
Alkærligheden gør det levende væsen til "mennesket i Guds billede efter hans lignelse" |
| 2599. |
Ægteskaber der kun udgør repetitionsægteskaber |
| 2600. |
Ægteskaber der i realiteten kun holdes fri af opløsning i kraft af den begyndende næstekærlighed og ikke hverken ved forelskelse eller seksualisme |
| 2601. |
Væsenets totale udgang af ægteskabets zone eller sfære |
| 2602. |
Når polkonstellationen bevirker, at væsenet ikke mere kan blive forelsket eller have ægteskabstalent |
| 2603. |
Den dobbeltpolede seksuelle drift ligger til grund for universets grundtone: alkærligheden |
| 2604. |
De totalt dobbeltpolede væsener er Guddommens primære bevidsthedsorganer for manifestation og oplevelse |
| 2605. |
Livsoplevelsesevnen beror på kontrastskabelse og kredsløbsprincippet |
| 2606. |
Hvorledes Guddommens primære bevidsthed holdes i en evig kulmination |
| 2607. |
Væsenernes livsoplevelsesevnes fornyelse igennem mørket eller Guddommens sekundære bevidsthedsområde |
| 2608. |
Et tilbageblik over væsenernes passage igennem mørket eller Guddommens sekundære bevidsthedsområde |
| 2609. |
Hvis det levende væsen ikke kom til at inkarnere i de ydre verdeners materie |
| 2610. |
I spiralkredsløbets plante- og dyrerige er de levende væsener kun kosmiske fostervæsener |
| 2611. |
Fejlbedømmelse af Guddommen |
| 2612. |
Alle levende væsener kommer i deres slutfacit til at udgøre Guds billede efter hans lignelse, bliver en mental sol for deres omgivelser og hjemmehørende i "himmeriges rige" |
| 2613. |
Man begynder at forstå, at der må være en naturlig eller guddommelig mening med væsenernes dobbeltpolethed |
| 2614. |
Hovedårsagen til de seksuelle afsporinger |
| 2615. |
Når forelskelsesevnen og de ægteskabelige tendenser er ophørte i væsenet, kan det kun føle ren alkærlighed eller næstekærlighed |
| 2616. |
Det begyndende dobbeltpolede væsens gener og ubehageligheder |
| 2617. |
Hvorfor dobbeltpolede væsener foretrækker intimt venskab med væsener af sit eget køn i stedet for med det modsatte køns væsener |
| 2618. |
Hvad den normale dobbeltpolethed fører væsenerne frem til |
| 2619. |
Påbuddet om at elske sin næste som sig selv vil umuligt kunne opfyldes, hvis vedkommende væsen også skal opfylde ægteskabsloven |
| 2620. |
Kristus forkyndte en langt højere tilværelsesform end den ægteskabelige |
| 2621. |
Hvorfor nærværende polanalyse er beskrevet her |
| 2622. |
Det færdigudviklede dobbeltpolede væsens seksuelle udløsning foregår ikke i form af den dyriske parrings- eller forplantningsakt |
| 2623. |
Det virkelige eller absolutte kosmiske ægteskab |
| 2624. |
Forelskelsessympatien og enpoletheden kan ikke befri menneskene fra ulykkelige skæbner |
| 2625. |
Dobbeltpolethedens sympati eller den absolutte kærlighed er fundament for Guddommens og de kosmisk bevidste væseners væremåde |
| 2626. |
Forskellen på kulminationsoplevelsen af den højeste ild for det ufærdige og det færdige menneske |
| 2627. |
Hvorledes kærligheden kan blive så fremtrædende, at den gør væsenets væremåde til et permanent solskin for alt og alle |
| 2628. |
Den højeste ild er de åndelige verdeners ernæringsproces |
| 2629. |
I de højeste verdener er det den største nydelse for væsenerne at møde hinanden og skabe fælles livslyst, glæde og salighed |
| 2630. |
I det fuldkomne menneskes kosmiske hjemstedszone |
| 2631. |
Livets største bud eller krav til de jordiske mennesker i dag |
| 2632. |
Væsenernes liv i de højeste verdener |
| 2633. |
De højeste væseners oplevelse af den højeste ild, samt deres fremtræden som Guddommens bevidstheds- og kærlighedsorganer |
| 2634. |
De enpolede væseners oplevelse af den højeste ild |
| 2635. |
De totalt dobbeltpolede åndelige væseners permanente oplevelse af den højeste ild og den heraf affødte oplevelse af velvære og salighed |
| 2636. |
Forelskelsen eller den enpolede sympati er et genskin af de højeste verdeners kosmiske solskin, åbenbaret igennem fysiske organismer i spiralkredsløbets natsorte mørkesfære eller helvede |
| 2637. |
Det fundamentale i livsmysteriets løsning |
| 2638. |
Guddommens og de levende væseners gensidige betingelse for deres eksistens som "levende væsener" |
| 2639. |
De levende væseners kosmiske eksistens synlig som evig og urokkelig |
| 2640. |
Organismerne kan ikke være identiske med de jeger eller det "noget", der har frembragt disse |
| 2641. |
Guddommens bevidsthed og forhold til de levende væsener og de levende væseners forhold til Gud |
| 2642. |
Det absolut eneste fornødne for den jordiske menneskehed af i dag |
| 2643. |
Hvad der i dag styrer og leder menneskene ind i krig |
| 2644. |
Hvorfor de kosmiske analyser er blevet manifesteret |
| 2645. |
Den fysiske og kosmiske sansning og det heraf affødte henholdsvis fysiske og kosmiske verdensbillede |
| 2646. |
Hvorfor verdensaltets kosmiske struktur ikke kan sanses med fysiske sanser |
| 2647. |
Tilegnelsen af det kosmiske sansesæt og dermed adgangen til oplevelsen af den allerhøjeste kosmiske viden er et moralspørgsmål og dermed et udviklingsspørgsmål |
| 2648. |
Hvorfor religionerne verden over ikke er baseret på videnskabelige analyser, men kun på troen på dogmer |
| 2649. |
Væsener, der absolut kun kan acceptere materialistisk videnskab |
| 2650. |
Hvis tilegnelsen af den allerhøjeste viden ikke var afhængig af en total fuldkommen kærlighedsmoral |
| 2651. |
Det absolut livsbetingende moralske mål for menneskeheden er kendskabet til det kosmiske verdensalt, der er det samme som "talsmanden den hellige ånd" |
| 2652. |
Hvad der dækker sig under begrebet "talsmanden, den hellige ånd" |
| 2653. |
"Den hellige ånd" eller de kosmiske analyser som det største moralske fundament i tilværelsen |
| 2654. |
Hvad de kosmiske analyser eller det evige verdensbillede viser os |
| 2655. |
Et verdensbillede kan ikke blot være en videnskab om skabte og dermed om tids- og rumdimensionelle foreteelser |
| 2656. |
Menneskene kan ikke blive ved med at leve i troen på et materialistisk, videnskabeligt verdensbillede, der ikke åbenbarer noget virkeligt levende ophav til naturens og de levende væseners organismers skabelse |
| 2657. |
Jordmenneskehedens adgang til det kosmiske verdensbillede |
| 2658. |
Hvad de kosmiske analyser har vist os |
| 2658. |
1. Verdensaltet er en levende organisme |
| 2658. |
2. Et eksisterende, tænkende og viljeførende "noget" bag verdensaltets skabelsesprocesser |
| 2658. |
3. Al bevægelse i verdensaltet er livsudtryk for et altoverstrålende levende væsen |
| 2658. |
4. Verdensaltets manifestationer viser et levende væsens vilje, moral og væremåde |
| 2658. |
5. Verdensaltet er et gigantvæsen, der besidder alvisdommen, alkærligheden og almagten og udgør således den absolutte eneste sande guddom |
| 2658. |
6. De levende væsener er organisk ét med Guddommen, og Guddommen er organisk ét med de levende væsener |
| 2658. |
7. De levende væseners organismer befinder sig indeni organismer, og ethvert væsen udgør på én gang et makrovæsen, et mikrovæsen og et mellemkosmisk væsen |
| 2658. |
8. Guddommen adskiller sig fra alle andre levende væsener derved, at den ikke udgør et mikrovæsen i en makrokosmisk organisme |
| 2658. |
9. Guddommens jeg, bevidsthed og organisme består af absolut alt, hvad der eksisterer |
| 2658. |
10. Alle eksisterende levende væseners organismer udgør en uadskillelig samarbejdende enhed |
| 2658. |
11. Hvorfor mikrovæsenernes organismer fremtræder som "stof" eller "materie" |
| 2658. |
12. Det guddommelige "noget" eller "X1". Skabeevnen eller "X2" og "X3". Det levende væsens instinktmæssige indstilling på Forsynet eller Guddommen |
| 2658. |
13. De levende væsener er en livsbetingelse for Guddommen, ligesom Guddommen er en livsbetingelse for de levende væsener |
| 2658. |
14. "Det ubehagelige gode" og "det behagelige gode" |
| 2658. |
15. Spiralkredsløbene og livsoplevelsesevnens fornyelse |
| 2658. |
16. Spiralkredsløbenes 6 riger og de 7 grundenergier. Den højeste ilds to poler: "den maskuline pol" og "den feminine pol". Enpolethed og dobbeltpolethed. Hankønsvæsener og hunkønsvæsener. "Djævlebevidsthed". Dommedags- eller ragnaroksepoken. "Himmeriges rige". Menneskets fostertilstand |
| 2658. |
17. Reinkarnation og skæbne. Årsag og virkning. Uvidenhed og lidelser |
| 2658. |
18. Den totalt fuldkomne væremåde, der gør væsenet til mennesket i Guds billede, er livets største kunstværk |
| 2658. |
19. Den totalt fuldkomne væremåde. Hvorfor ikke alle mennesker kan have den samme væremåde, som vi selv har. Mennesket i kulminerende kærlighed |
| 2658. |
20. Straf og tortur kan ikke tvinge noget væsen til at manifestere et højere udviklingstrin end det, hvortil det er nået |
| 2658. |
21. Det kosmiske fundament for en fuldkommen væremåde |
| 2658. |
22. Virkelige "forbrydere" eksisterer ikke. Verdensstatens retsvæsen |
| 2658. |
23. Man har aldrig set, at straf eller hævn kan skabe "forbrydere" om til engle |
| 2658. |
24. Intolerance, vrede og bitterhed imod væsener med en anden livsopfattelse end den, man selv tilhører, fører til tabet af fred og til død og undergang for sit ophav |
| 2658. |
25. Menneskenes ufærdige eller uudviklede tilstand kan ikke ændres ved intolerance, hævn eller straf |
| 2658. |
26. Menneskenes forhold til årsags- og virkningsloven og dets slutresultater |
| 2658. |
27. Den materialistiske videnskab kan ikke give livsmysteriets løsning |
| 2658. |
28. Væsener der foreløbig må være "analfabeter" overfor "det levendes" analyse |
| 2658. |
29. Kærlighedens væremåde er en livsbetingelse for oplevelsen af livets analyser hinsides materiens analyser |
| 2658. |
30. Hvad der gør mennesket til et "kristusvæsen" eller til "mennesket i Guds billede efter hans lignelse" |
| 2658. |
31. Ligesom man ikke kan tilegne sig den materialistiske videnskab uden intelligens, således kan man heller ikke tilegne sig den kosmiske videnskab uden intuition, og hvorved oplevelsen af denne sidstnævnte videnskab bliver et moralspørgsmål |
| 2658. |
32. Jordmenneskene befinder sig i det kosmiske spiralkredsløbs vinterzone, som afføder i væsenerne længslen efter fred eller det samme spiralkredsløbs sommerzone eller kosmisk lys og varme |
| 2658. |
33. Verdensreligionernes begrænsning |
| 2658. |
34. Den sædemark i hvilken de kosmiske analyser kan sås og komme til at bære frugt |
| 2658. |
35. De væsener i hvem de kosmiske analysers verdenskultur begynder at fødes og praktiseres |
| 2658. |
36. Den ny verdenskultur |
| 2658. |
37. Verdensregeringens opgave |
| 2658. |
38. Verdensstaten udgør verdenspolitikkens totale balance og fundamentale leje og slutfacit |
| 2658. |
39. Verdensstatens pengeløse økonomi |
| 2658. |
40. Himmeriges rige på jorden |
| 2658. |
41. Verdensrigets skabelse er ikke et magt- eller diktaturspørgsmål, men er udelukkende et udviklingsspørgsmål |
| 2659. |
De kosmiske analyser og næstekærligheden |
| 2660. |
Væsener der ikke kan forstå de kosmiske analyser |
| 2661. |
Væsener der er modne for de kosmiske analyser |
| 2662. |
Den ny verdenskultur er allerede begyndt at fødes |
| 2663. |
Absolut alle mennesker vil hver især tilsidst blive en virksom celle i Guds altoverstrålende, lysende ånd eller kommende varige fred på jorden |
| 2664. |
Ud af mørket |
Tilbage